Mange skriver om en god dag.... Mange skriver om en god dag....

men hvad med de dårlige??
Sådan én havde jeg i hvert fald igår.
Der hvor jeg har min daglige gang, har de én hoppe sendt i træning (gangsætning). Igår skulle vi ud og se hvordan det gik og prøve hende, inden vi skulle have hende med hjem.
Først red træner, det gik fint. (naturligvis) Så red ejer, hvilket også gik ok, og så skulle jeg prøve, og her gik det så galt. ;(
Ikke at hun blev vild og ustyrlig (syntes faktisk hun var lidt sløv i optrækket) men jeg kunne ikke kordinere mine hjælpere så jeg kunne ride hende.
Jeg har nogle problemer med min lænd og mit haleben pt, som resultere i at det gør temmelig ondt at ride. For det første tror jeg, at det resultere i at jeg sidder lidt skævt, selvom jeg virkelig forsøger at koncentrere mig om at sidde rigtigt. Dernæst spænder jeg jo op, når det gør ondt. Da jeg så først kunne mærke at det ikke gik som det skulle, så var det da først at jeg spændte op.
Træneren har øvet meget med hende, at hun skal være bøjet af for let pres på indvendige tøjle og så "presses" ud med indvendige schenkel. Dét kunne jeg så bare overhovedet ikke, så den stakkels hest blev helt forvirret og gik bare rundt i en cirkel. Når jeg så endelig fik hende ud på hovslaget, så var det kun en enkelt omgang, så drejede hun af igen.
For sulan så ked af det jeg blev (OG FLOV!) Plejede jo at ride hende, inden hun kom i træning.
Er da ret sikker på at problemerne skyldes det bøvl jeg har med ryggen, men for sulan et knæk i selvtilliden.
Jeg stoppede ret hurtigt, da jeg jo bare måtte indse at det ikke gik. Hoppede af pigen, og gik lidt rundt inde i hallen. Hun traskede troelig bagefter og gik så der bag mig for ligesom at sige "det skal nok gå. Jeg er ikke sur". (ja, det håber jeg da, var det hun ville sige) XD Men så sød hun er. Så kunne jeg i hvert fald godt styrre hende, og det endda UDEN at have fat i hende.
Men resten af dagen gik med at banke mig selv oveni hovedet med, hvad filan der gik galt, og for det ikke skal være løgn, så var dét det første jeg tænkte på i morges, da jeg slog øjnene op, Aaarrgghhhh.
Der er SÅ mange fornøjelser ved at være sammen med de skønne muler, men for pokker hvor kan jeg også blive ulykkelig når det går skævt for mig. Synes det var så synd for hende, at hun bare gik rundt der og var helt forvirret og hvilket signal jeg ville give hende. Stakkels pige.