{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.303 visninger | Oprettet:

Dyre heste??? {{forumTopicSubject}}

Jeg er på udkig efter en pony til min datter. Det skal helst være en vallak, og ca. 145 i stang. Før i tiden syntes jeg det var let nok at finde nogle ponyer der ikke var for dyre (5.000 kr - 10.000 kr), men lige p.t. er der ikke mange i den prisklasse til salg. Er der andre der har tænkt over det samme?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Dyre heste???
  • #1   18. jul 2010 du kan få min for 8000 (;

  • #3   18. jul 2010 Synes ellers stadig der står en del til 7000-13000 ellers besøg hestehandleren, der kan man sagtens få en fin pony til de penge smiley

  • #4   18. jul 2010 Ej, jeg syntes virkelig at priserne på heste er faldet helt gevaldigt, jeg ville næsten ønske at jeg skulle lede efter en nu, for du kan virkelig finde nogle guldklumper til næsten ingen penge :=)


    Held og lykke med at finde en dejlig pony til din datter =)


  • #6   18. jul 2010 Min datter er 12 år og har redet siden hun var 4 år. Hun er en høj lang pige. Hendes sidste pony fik vi aflivet for 3 mdr siden.

    Det kunne være at man skulle prøve at finde en lånepony.


  • #7   18. jul 2010
    Du har ret i, at det kan være svært. Ellers besøg en hestehandler, der er hestene ikke så dyre og der kan man få en fin pony. Eller besøg rideskolen. Sådanne heste kan sagtens blive super fine efter nogle tid.
    Min veninde købte en stor 3'er pony til 7,5 tusinde, som max kunne springe 50 cm enkeltspring, og max 30 cm bane. Og den var uduelig doven! Det tog nok 5 minutter at få ham i trav og han kunne ikke sætte i galop.

    Nu, et halvt år efter, springer han med fuld fart over MA baner m. kombinationer osv. Rider super fint dressur hvor han går pænt ned og er energisk i dressur. I skoven og terrænspringning er han nok den hurtigste pony nu.



  • #8   18. jul 2010 Hejsa

    Det kan godt være at det er fedt at være køber pt. med lave priser, da mange skal af med hestene her og nu. Men det er ikke fedt for avlerne/sælgerne, som taber rigtig meget på dem og mange standser produktionen af gode rideponyer/heste. Og det går ud over avlen og hingsteholderne. Det breder sig som ringe i vandet.

    Mange aner slet ikke hvilke store omkosterne, der er forbundet med at avle en ridehest klar til salg.

    Tænk på det når du køber hest/pony



  • #9   18. jul 2010 Dorthe L: Det er da rigtigt nok, men jeg ville altså heller ikke give overpris for en helt alm. hest ved en avler bare fordi den har været dyr at avle.

    Vælger man at avle, må man tage gode og mindre gode heste med et smil og sælge dem til de priser de nu engang er værd.


  • #10   18. jul 2010 Hej Karina

    Der skal jo to om at bestemme prisen og vurdere hvad den er værd og desværre bestemmer sælgeren ikke priserne pt. , da der er stort udbud og sælgerne er presset til at sælge gode heste til underpris. Uanset om den har været dyr at avle eller ej.

    Der er ikke noget at fortænke køberne i at købe billigst muligt, men det kan gå hen og blive katastrofal for avlen om nogle år.

    Vi er nogle af dem som har stoppet produktionen, ærgerligt for vi har en rigtig god hoppestamme, som der kunne være kommet rigtig meget mere ud af, et livsværk som nu går i stå, men vi har ikke råd til at lægge alle de penge i hestene samt uddannelse også inden at køberne så meget som overvejer at købe hesten og helst skal have udstyr og foder med til det næste år også.

    Det er virkelig deprimerende at se livsdrøm stå og gå til spilde fordi køberne stiller større og større krav om at den skal være uddannet til mere og mere. Når den kan det så skal den have kunnet meget mere til prisen. Og det koster altså, at have hesten i uddannelse og man er tvunget til det når først den er sat i gang og inden man får set sig om så er der kostet 40-50000 kr. i ridning og det tager tid, da hesten ikke skal presses frem. Hvor var det nemmere hvis mange ryttere selv kunne lægge uddannelse i den hest de køber. Men der er desværre rigtig langt imellem dem.


  • #11   19. jul 2010 Jeg synes nu det er sværre at komme af med en pony ligemeget hvor billig den er .. jeg har min tilsalg til 13000 med alt udstyr og jeg har udstyr for 6000 kr i værdi og jeg købte min pony for 10.000 såå jeg vil helst ik længere ned i pris da jeg har brugt 16000 på ham men kræver kun 13000 og han er meget meget mere værd trods hans alder.. det er noget skidt at folk ikke kan værdsætte ældre heste smiley

    (undskyld den blev lidt offtopic smiley )


  • #12   19. jul 2010 Dorthe L:
    Jeg kan da sagtens forstå dig, men kan jo også se flere avlere heroppe i vores område, som hurtigt kommer af med 1 og 2 års heste.
    Jeg synes i modsætning til dig, at folk er blevet meget bedre til at købe de helt unge, da de på den måde får en hest til ret fornuftige penge.

    Nu ved jeg tilfældigvis at den ene af dine heste har været til salg i rigtig rigtig lang tid. Nok er det dyrt at få heste i ridning, men hvis man vælger de dygtige ryttere, så burde man jo også se resultater og kan hesten ikke vise fornuftige resultater på c- plan jamen så får man bare ikke meget for sådan en hest.



  • #13   19. jul 2010 hvis man troede man skulle tjene kassen ved at være avler har man da lavet en fejlvurdering i mine øjne ?

    de færreste har noget ordentligt at avle på - og afkommet bliver også derefter.
    ja det er tisse dyrt at avle, og passe dyret indtil man kan sælge det - og 90% sætter penge til....

    og de bliver dælme avlet MEGET hvert år...
    hvis nu at produktion og efterspørgsel fulgtes ad, ja så ku man måske tjene lidt, eller få det til at løbe rundt....
    Det er klart, at når der står 15 unge uprøvede plage rundt om på markerne til hver potentiel køber, ja så kigger man på prisen - "jamen naboen har også 3 gående, og han vil gerne forhandle prisen"....



  • #14   19. jul 2010 Tjaeh...priserne er faldet MEGET i forhold til da jeg skulle have hest.
    'Men nu vælger du også at lede efter en pony i den stort set dyreste og mest eftertragtede størrelse - så er priserne altså højere. Alle vil helst have en stor 1'er (vallak) smiley har man ikke pengene, må man jo gå på kompromis. Med størrelsen, kønnet, prisen eller andet ;O)


  • #15   19. jul 2010 hej Karina

    Hvem er lige den dygtige rytter, det påstår de jo alle at de er og de kan det og det, og det er sommetider at der går et stykke tid inden at man opdager at det ikke var den rigtige alligevel. Selvom det er beridere eller i hvert fald kompetente osv., så tænker de kun på at få 4-5000 kr. ind det første halve år at hesten er i ridning og så skal de have mindst 10% af salgssummen også ved et salg og så kommer de med at kunden har ikke helt så mange penge om vi kan gå ned i pris osv. Tror du at der bliver noget tilbage til avleren, næææ

    De skal selvfølge have deres forretning til at løbe rundt, men ingen tænker på at det skal avleren jo også. De fleste er ikke momsreg. og kører det hele på privatbasis.

    Mange beridere rider ikke salgshestene selv, men har eleverne til det og der er også hovsaer imellem på kundens bekostning. Så om vores hest har været længe til salg er kun på grund af markedet, hans evner fejler ikke noget, men han står jo heller ikke til flere 100.000 kr. og han sælges desværre med et stort tab for os.

    Det er helt rigtig at få solgt 1-2-3-4 års plagene og det har da også lykkes os et par gange. Men det er rigtigt som også Marie Louise siger at der bliver avlet for meget dårligt og det går ud over vi andre som har gode avlshopper og tager avlen seriøs.

    Der er lige så mange meninger og erfaringer som der er heste, men at være avler er ikke for dem som tror de kan score kassen. Enkelte er da heldige at få solgt til gode penge, men der er mange omkostninger forbundet med det.

    Noget helt andet er også risikoen ved at have hestene sendt i ridning og med henblik på stævne. Det er dyrt at have uanvendighedsforsikret og hele pivtøjet. Så det er ikke bare så ligetil at sende hestene af sted i ridning , se glad ud og bare betale og nå ja, den blev forresten lige total skadet og af sted til slagteren med den og sælgeren/avleren står med hele tabet...


  • #16   19. jul 2010 Dorte L... Jeg giver dig fuldstændig ret i det du skriver. tænk at man til tider ka finde en DV til blot 20000 kr.... Men hva er det så for noget?? Det kommer jo an på hva man ska bruge hesten til.

    Uanset om hesten koster 10000 el 1000000 er opstaldningen den sammen, samme foder, smed, vacc. osv...

    Som du også skriver er det jo bestemt ikke billigt at avle et føl, det er bedækningen, og så går det jo ca 4-5 år inden man ka se om hesten blir til det man forventede.

    Men vil også sige at der er mange der tror at fordi deres hest har gået en Lc til 65 % så er den 100.000 kr værd, det passer jo ik, man ka jo ha været heldig denne ene gang at resten af dem man har startet imod bare har været så meget dårligere, at man henter nogle gode procenter...

    De "dårlige" heste der blir folangt mange penge for, hæver jo bare vores andres som virkelig har nogle kvaliteter.

    for 14 år siden købte jeg pony der gik m i både spring og dressur kun 7 år gammen til 12.000 kr, det var billigt dengang. I dag koster de jo nærmere de 50.000

    Syns du ska se på hva din Datter har af behov, om hun vil ride de høje klasser el bare et alm. klubstævne engang imellem.

    Håber du finder en pony til din datter, hun blir glad for smiley

    -Helene


  • #17   19. jul 2010 Hej Helene

    Helt enig med dig.... Tak for det.


  • #18   19. jul 2010 Alt er dyrt, men I er jo ikke de eneste avlere på markedet. Der er jo mange andre det går godt for.

    Når man som jer har så meget kvalitet, at avle på, ja så forstår jeg slet ikke, at I i det mindste ikke ligger nogle ordentlige billeder i salgsannoncen... sorry, men det sælger jo også.

    Og en fornuftig rytter som selv har vist nogle gode resultater burde jo kunne ride mere end LA3 i en hest.
    Men, hvis ikke man kan vil bruge penge på en ridningsåperiode, så må man jo sælge dem som unge eller til en pris som passer på en hest der kan gå LA3 uden de helt store resultater.


  • #19   19. jul 2010 hej Karina

    Undskyld mig, men jeg forstår godt nok ikke hvad der er i vejen med de billeder der er lagt ind i annoncen på vores hest? De er både klare og tydelige og viser hesten i flere situationer både med og uden rytter.

    jeg ser annoncer i denne tid hvor der står stutteriophør, så ved ikke om det går godt for mange, Det er de kendte og store som overlever og de vil også være der om 5-10 år, og så bliver hestene formentlig dyrere. Men det er sikkert det som skal til, nemlig reducering kraftig i hestebestanden. Men så hentes der jo bare mange ind fra udlandet og bliver solgt til billige priser. Så den enes død - den andens brød og problemet kommer vi nok aldrig til livs. Rytteren går jo ikke efter hvordan opvæksten har været og om de er passet både med dit og dat.

    Nej 3 store ting går igen: Billig Pris - er den ren i røntgen og hvad kan hesten!!! alt andet synes ligegyldigt om hvad rytteren selv kan eller hvordan vil rytteren passe hesten fremover. - Godt at vi har taget beslutningen om at stoppe med at avle og hvor kan vi kun anbefale andre det samme.

    Nu er du jo selv rytter kan jeg forstå, så du har ikke haft de samme problemer som os med at være afhængig af fremmed hjælp, og det er en væsentlig forskel, hvis man selv kan lægge uddannelsen i hesten. Det holder mange kr. hjemme.

    Og der skal jo 2 til at handle, hvis ikke der er en køber eller et bud på den, når hesten er ung, så er det ikke let at sælge og så håber man at når der lægges lidt ridning i den så kommer køberen, men ellers så ruller rouletten med bekostninger og så er vi tilbage ved udgangspunktet igen.

    Trist med fakta.


  • #20   20. jul 2010 Hej igen.

    Som sådan er der jo heller ikke noget i vejen med jeres billeder, men når hesten står til den pris den gør, er det ikke nogen billeder, som sælger særligt godt i mine øjne.

    Jeg ville nok få taget nogle flere stævnebilleder, hvor både hest og rytter er shinet op. Et billede af en fri trav ville også gøre underværker. Nogle billeder, hvor man ser noget mere løft og bevægelse. Måske endda en god video.

    Selvfølgelig er der nogle avlere der knækker nakken, sådan vil det altid være og specielt i tider som denne.
    Men fakta er, at vi kan finde 5-7 små avlere heroppe som klarer sig ganske pænt. Som du selv siger handler det jo om kvalitet, men alle starter et sted og selv en DS hoppe kan avle fantastisk ved den rigtige sammensætning. Men ja, det er et spil i lotteriet og ikke alle får lavet noget af værdi.

    Men uanset om man har godt materiale at avle på eller ej, så er det fact, at man ikke får alverden for en hest der kan gå en lille LA3 og med alder på bagen. Så kan den have nok så meget kapacitet.

    Hvis jeg skulle sælge min lige pt. ville jeg da heller ikke få det hjem, jeg har kostet i den. Tilridning, kåring,opstaldning, undervisning osv.
    For mig er det jo heller ikke det det kommer an på for en privatrytter med en hest i forhold til en avler med 30 heste.
    Der, hvor jeg vil hen er bare, at man ind imellem må tage med at man taber på en hest... så må man jo huske at glæde sig når man så kan sælge en god unghest for 200.000 kr. :0)

    Men ja pris og hestens kapacitet hænger altså sammen og det har det ALTID gjort. Samtidig er folk selvfølgelig blevet meget mere bevidste om røntgenfejl, da de fleste jo gerne vil have en dyr hest forsikret og flere og flere forsikringsselskaber forlanger røntgenbilleder i dag, som du jo sikkert ved.

    Ja, det er trist med fakta, men sådan er det jo nu engang i dagens danmark.


  • #21   20. jul 2010 Hej Karina

    Ja, jeg er stort set enig med dig i dine synspunkter omkring billederne. Men igen uheld med ryttere, som ikke kom til stævne alligevel og som pludselig springer fra på grund af uddannelse, eller viser sig ikke at leve op til det de siger at kunne ride osv., så bliver det svært at få stabilitet og få hesten til stævne. For som sagt er vi tilbage igen til udgangspunktet, at rytteren selv skulle kunne/burde lægge uddannelse i hesten og at det ikke burde være avlernes problem at få hesten uddannet feks. M

    Alt for mange ungheste bliver ødelagt og mange ryttere vil netop have en unghest eller at den skal være redet tilsvarende alder, men de færeste kan takle hvornår er nok nok og mange heste bliver kørt ned mentalt eller fejlredet.

    Krav er der nok af, men betalingen samt sågar evnerne hos mange ryttere kriber det gevaldigt med for de fleste. Man kan blive så harm, ved at se de annoncer som folk skriver på hvor sælgeren bare skal af med hesten på grund af det ene eller det andet og allerede har sat en uddannet hest utroligt lavt til feks. 20-25.000 kr. så spørges der alligevel om de kan få hele udstyret med til samme pris. Ja jeg så endda en som kun forlangte 10.000 kr. for en kåret avlshoppe, som ikke fejlede noget og så var man så fræk og spørge om den kunne sælges for 7-8.000 kr.

    Så er der heldigvis nogen som gerne vil betale for kvalitetshestene og det er kun dejligt at få solgt heste til 150-200.000 kr., men det er helt tilfældigt at man som avler lige render ind i den slags købere.

    65000 kr. synes jeg ikke er mange penge for en hest, der er jo mange føl som bliver solgt til den pris, hvor man ikke ved om den bliver til noget og hesten her har jo bevist at han kan holde og er ovre den magiske 7 års grænse. Og folk har jo lov til at komme med et seriøst bud, så kan der altid snakkes om prisen. Selvfølgelig sælger et godt billed, men det giver jo kun en henvendelse, hvis hesten så ikke er ridbar for den som prøver den, så er det jo bedre at rytterne får en god oplevelse, hvis de kommer og prøver hesten og finder ud af at den er nem at ride og gå til.

    Vi har da også løbede henv. på vores salgshest og håber at det er spørgsmål om tid før han finder den rette rytter. Det fortjener han, for han er netop utrolig let ridelig.

    Nu har vi avlet DV siden 1989 og det er ikke småting vi har stået model til af ryttere som har skulle komme og prøve hest i årenes løb eller hvad nogle af vores heste har måttet stå model til ved udlån osv.

    Vi er dog trods alt heldige at have fundet 2 ryttere pt. som rider og passer hestene efter vores hoved og som ikke giver hestene stress eller presser dem unødigt eller til mere end de er klar til , men derimod giver rolige, glade og trygge heste, der elsker at arbejde og tage imod udfordringer. Så at finde egnede ryttere er som at lede efter en nål i en høstak. Og at der er noget om snakken har vi hørt senest fra de to ryttere som på deres tilknyttede rideskoler har eksempler på ryttere som stresser og ikke giver sig tid til hesten, men lige skal have den hurtigt ud, ride en halv time for fulde drøn og så ind i boksen igen og af sted .... Det er gør ondt på en avler at høre dette, da vi ved hvor trygge og tilpasse hestene er feks. i hjemlige omgivelser hos os. Og det tager langt tid at få rettet op hvis en hest har været udsat for noget ubehageligt - det har vi haft et par eksempler på og det gør selvfølgelig også at vi er blevet mere forsigtig med at sende vore heste ud i træning, men helst holder dem hjemme. Men når man ingen ridehal har så er man lost det halve af året.

    Så vi har masser af erfaring på den front og det er selvfølgelig også medvirkende til at vi ikke ønsker at sætte flere heste i verden. Vi har også fået solgt heste igennem tiden som har det haft et godt hesteliv, men overvægten har desværre været den negative oplevelse. Det bliver man klogere på hen af vejen og man tænker, åh nej det kan da ikke passe, for man bliver alligevel overrasket hver gang man står i situationen.



Kommentér på:
Dyre heste???

Annonce