Savn.. Savn..

For to år siden, da jeg fik min egen hest, stoppede jeg med at ride en rideskolehest, som jeg ellers havde redet i fire år. Jeg har besøgt hende en gang siden, og da jeg kom derud gik jeg ind til hende, men hun var rigtig sur, og småbed, hun er vandt til at der kun kommer nogen ind i boksen når hun skal ride. For en tre års tid siden blev hun blind på det ene øje, og siden der er det mest nybegyndere der rider hende, da mange af de større ryttere godt vil have en der kan springe osv.
Når jeg tænker på hende får jeg bare så ondt af hende, ved at mange ponyer har det værre, men jeg får lidt skyldfølelse over at jeg ikke købte hende da jeg fik lov at få hest, og hvis jeg nogensinde får muligheden for at have to heste, ville jeg købe hende. Jeg tænker på alt det hun lærte mig og gjorde for mig, og så skrider jeg bare og køber en anden hest. Er der andre der har det som mig med en gammel pony? Er der evt noget jeg kan gøre for at glemme at jeg har ondt af hende? ved at det er et lidt mærkeligt emne