øv øv, forskrækkelse. {{forumTopicSubject}}

Jeg har efter længere tid og uden hest, endelig kommet i gang igen. Rider nu fast en gang om ugen, vi er kun to på holdet og det er rideterapi. Jeg har længe være nervøs for at ride, og bare skridtet og tøltet og nu er je så også begyndt at trave. Jeg tør stadig ikke trave mens en anden traver forbi mig, inde på banen. Har traumatiske oplevelser med at hesten løber når der kommer hesten bagfra, eller op på siden.

Nå, men har haft alt for mange fald fra løbske heste, så det er min største skræk.

De sidste gange er det gået rigtig godt, har travet uden sadel, galoperet i longe osv.

Så i går rider jeg min venindes hest og det går så godt at jeg galopere og får succes.

Så i dag til rideterapi, vælger jeg for første gang siden det grimme styrt sidst på ham, at galopere uden longe, da jeg følte mig ved godt mod. Vi når en runde i galop, da fanden tager ved krikken , som bare tæsker afsted, jeg går fuldkommen i panik og min gamle angst lammer min krop og jeg sidder som et bræt, kan ikke tænkte, bare mærke angsten for at falde af eller dø. Jeg får ham drejet og han styre direkte mod lågen på ridebanen som vi brager ind i. Så stoppede han også og jeg sprang af og rystede så meget at jeg slet ikke kunne stå på mine ben. Først en halv time senere var jeg i stand til at snakke.


Det er frygtlig, nu gik det lige så godt, hvorfor skal jeg så igen opleve at sidde på ryggen af en hest der løber ?


Kender i ikke den frygtelige følelse, når man sidder på en hest der løber. Ham jeg rider kan PLUDESLIG bare storme afsted i vild galop med en.

Følelsen af at hesten krop bliver spændt som en flitsbue, og ens chance for at falde af er fordoblet, mens hesten bare tæsker afsted. Jeg genkalder mig den følese hver gang jeg tænker på det. og min mave slår helt knuder af angst af at tænke på det.

Jeg var lige kommet SÅ langt i min proces med at styre min angst når jeg rider, men nu er jeg så lidt tilbage ved nul. Det er som om at hver gang det går godt i en periode så skal jeg åbenbart opleve noget der fremkalder alt min angst.

Det er simpelthen det væreste ved heste. Deres utilrenlighed og flugtinstinkt.

havde bare lige brug for at komme ud med det.