Endelig.... mere historie... {{forumTopicSubject}}

Den morgen var noget særligt, og det var slet ikke på grund af vejret. Det var den første morgen Lisa vågnede i sin nye seng. To dage før havde hun været oppe og modtage sit afgangsbevis på skolen, og nu var hun begyndt at arbejde på fuldtid i stalden. Hun havde fået sin egen lille lejlighed på stedet, og der var et mini køkken og et lille badeværelse. Aftenen før havde været en sand nydelse, for første gang nogensinde havde hun haft en aften helt for sig selv. Nu var hun lysvågen og klar til at arbejde i stalden.

Efter at have spist lidt morgenmad, gik hun ud til hestene for at hjælpe Pernille med at fodre hestene. Pernille var den anden staldpige. Hun var en rigtig flink tøs, som havde arbejdet i stalden i 3 år. Hun var godt nok noget ældre end Lisa, men de komme virkelig godt ud af det sammen. Pernilles primære job var at træne med de unge heste, noget som skete i tæt samarbejde med Maria. Pernille havde sidste år deltaget i finalen for ungheste i dressur, og hun var endt lige uden for placeringerne. Lisa forstod ikke altid hvordan Pernille kunne være tilfreds med at ride på de unge urutinerede heste, for hun kom jo ikke længere med sin egen ridning. Hurtigt fandt Lisa ud af at hun tog fejl, for ridningen af især de unge heste, var aldrig det samme på de forskellige heste og Pernille forklarede at det vigtigste for hende var at hjælpe hestene i gang med at få en god start på deres liv som ridehest. Pernille var en dygtig rytter, og hun sad altid musestille på hesten og alligevel formåede hun at støtte op og ride hestene godt frem. Lisa havde spurgt Maria om hvad hun mente med: Fremdriften kom i første række. Maria havde så forklaret at det var vigtigt at fremdriften var der før, man begyndte at få hesten til at arbejde rigtigt med bidet, og hvis man sørgede for at have en god fremdrift, ville det være nemmere at arbejde med hesten.

Hun åbnede døren ind til stalden, og blev mødt af en dejlig brummen fra hestene. Hun gik ned til foderrummet og begyndte at lave foder klar. Hun tog en af de sorte robuste spande, og målte stille og roligt lidt foder af. Lisa gik lidt i sine egne tanker, og prøvede at forstille sig hvad hun skulle lave af arbejde i stalden. Hun kunne ikke vente til at få en greb i hånden. Men hun glædede sig allermest til at hun skulle prøve at mønstre for første gang. Maria havde sagt at hun kunne få lov til at øve med familiens avlshingst, Kingston. Lisa var helt vild med hingsten. Hun havde aldrig set en hest så smuk. Den var kulsort, og havde en bred blis og fire hvide sokker. Det var ikke bare en hest med et smukt udseende, men den var også en hest med et godt sind. Lige så snart hun havde muget hos ridehestene, så ville Pernille hjælpe hende med at øve.

Lisa begyndte så småt at nynne. Hun undrede sig en smule over at Pernille ikke var i stalden endnu, men tænkte ikke videre over det. Lisa trillede langsomt af sted med den store fodervogn, og begyndte at hælde foder indtil hestene. Lige så snart de havde hørte vognen rulle af sted, begyndte de alle utålmodigt at bevæge sig rundt i deres bokse. Det var en fantastisk dejlig lyd, men den var ikke ligefrem beroligende. Lisa nød den kun fordi, hun havde en fornemmelse af at være nødvendig. Efter et par minutter var hun færdig med første stald og kørte vognen tilbage igen, så hun kunne lave foder til hestene i avlsstalden. Hun var dog lidt i tvivl om hvad de skulle have og hun havde glemt sedlen i sin lille lejlighed. Hun skyndte sig igennem stalden, men kun halvvejs var hun nær væltet ind i Jakob. Han så lidt forskrækket ud, og Lisa følte et øjeblik at han glemte at surmule. Lisa skulle til at undskylde, men Jakob nåede at sige noget først: “Mor sagde at jeg skulle gå ud og sige til dig, at Pernille er blevet nødt til at tage hjem til sine forældre. Hun kommer først om igen et par dage. Det var så du vidste det.” Lisa blev bekymret, og Jakob kunne åbenbart læse det ud af hendes ansigtsudtryk. “Det er ikke noget slemt. Mette har født i nat.” Lisa så spørgende på ham, og hun anede ikke hvem Mette var. “Du ved ikke hvem det er? Det er Pernilles storesøster. Hun har også arbejdet her engang. Før Pernille startede. Du må da have hørt om hende, ikke?” Lisa rystede lidt trist på hovedet, det var lige gået op for hende at hun ikke ville komme ud og prøve at mønstre alligevel. “Nå, jeg skal videre med fodringen. Jeg skal bare lige over og hente foderplanen, jeg kan ikke huske det hel endnu.” Jakob så opgivende på hende, og Lisa frygtede et øjeblik at han skulle komme med en spydig kommentar, som hun efterhånden havde oplevet et par gange. Jakob havde bestemt ikke glemt det der skete ude ved vejen, en måned før. Og det virkede ikke som om han havde i sinde at lade Lisa glemme det heller. “Hvis det er, så kan jeg den ud og ind, og det selvom jeg ikke har fodret hestene længe. Men du slæbe, for jeg kan ikke når jeg har krykkerne, og dem har jeg svært ved at styre i forvejen.” han smilte forsigtigt til Lisa, og hun gik ned mod foderrummet. I sidste ende var Lisa ved at fortryde, for Jakob gik meget op i at hesten fik præcis det de skulle, og hun begyndte at håbe at han ville smutte efter fodringen, men det vidste sig at hendes håb var forgæves.