Historie {{forumTopicSubject}}

Nu har jeg skrevet videre på min historie skriv lige hva i syns =P

Don’t forget me

Første kapitel:
En hest bliver født
Det var en nat i oktober, i stalden hvor der normalt herskede ro på denne tid var der stor urolighed, den smukke New forest hoppe Belladona skulle til at fole, hun var efter den meget velgående Beltrix, som havde vundet både nationale og internationale stævner i ridebanespring. Nu lå Belladona i halm og gispede efter vejret. Pludselig kom føllet ud det var et smukt rødbrunt hingsteføl, som Belladona havde født.
Belladonas ejer Mia, en lille pige på 8 år, havde overværet folingen sammen med sin far Peter som var Berider på ´Bakkegården´ de åndede nu lettet op over at det havde gået så godt med folingen sidste år havde de mistet føllet pga. iltmangel men den lille hingst så nu ikke ud til at mangle noget, han lå i den rene halm og kiggede op på sin mor som var i gang med at slikke ham.
Mia kunne slet ikke få øjnene fra det smukke føl og hun forstillede sig selv ride ham, når han engang blev stor nok, for det var nemlig hendes fødselsdags gave fra hendes far og mor, de havde betalt for at Mias gamle pony Belladona skulle i fol med hingsten Diablo, som var en særdeles smuk brun hingst.
Den lille hingst prøvede at rejse sig op med sine lange tynde ben, de vaklede lidt men han fik hurtigt styr på dem ” Det er en stærk lille hingst du har fået, Mia” sagde Mias far Peter, ”Ja” sagde Mia ”han bliver svær at slå” forsatte hun ”ja, det gør han, hvad skal vi kalde ham?” Mia sad et øjeblik og kiggede på hingsten, han diede nu ved sin mor og hans lille hale svingede lystigt rundt, hun vidste hun aldrig vil glemme denne nat hvor en lille hingst blev født i Bakkegårdens stalde.
Nu viste Mia hvad han skulle hedde ”Far” sagde hun indtrængende ”han skal hedde ´Glem ikke mig´” Peter tænkte lidt og sagde så ”det er et flot navn, skat men syns det skal være engelsk, hvad mad ´Don’t forget me´ hva siger du til?” ”Don’t forget me,” Mia smagte lidt på ordene ”jo far det er det perfekte navn ´Don’t forget me´”

Andet kapitel
En Perfekt start
3½ år er nu gået. Mia er nu 11½ og er blevet til en høj og livlig pige med lyst hår og med stort talent for at ride. Den lille hingst Don’t forget me som dagligt bliver kaldt Pelle, er nu blevet til en smuk og stolt unghingst, hans brune pels skinner i solen og hans lange mørke hale blafrede i vinden når han står på den øverste bakke og ser ud over markerne.
En dejlig August dag går staldens staldknægt Jonas en høj dreng på 16 år som droppede ud af skolen for at arbejde på Bakkegården. Jonas er på vej ud i folden for at hente Pelle for i dag slutter hans sorgløse dage som en fri unghingst , i dag begynder første fase i Pelles tilridning.
Mias far står i stalden og venter på Pelle, han har fundet en let kapsun frem, som Pelle skal starte med at gå med.
Pelle kommer ind i den store stald under stort porstyr, som om han vidste hvad der skulle ske.
De hægtede to tove i hans grime og Pelle stod stille som en sød gamle rutineret elevpony, Peter begyndte at strigle Pelle og rense hans hove. Peter tænkte stolt på sin datter Mia, det var hende der havde sørget for Pelles uddannelse indtil nu.
Peter gik nu over efter kapsunen, han lod den forsigtigt glide over Pelles smukke hoved, Pelle begyndte at slå med hovedet da Peter spændte remmene, men Peter lod ham bare slå med hovedet lige så tosset han vil, hans erfaringer sagde ham at det kun var naturligt for en så unghest at prøve at få kapsunen af. Til sidst holdte Pelle dog op, så trak Peter, Pelle ud på ridebanen, Jonas kom også for at hjælpe med Pelle for at give ham en så god start på livet som ridehest som muligt.
Jonas tog fat i Pelle og trak ham rundt på en volte imens Peter indtog pladsen som longeføre. Peter begynde med at lære Pelle kommandoer som ”Parade” og ”skridt” Jons hjalp i starten Pelle med at stoppe og gå frem når kommandoen lød, men efter et par gang fulgte Pelle, Peters kommandoer.
Peter smilede for sig selv, dette var lige ponyen for hans datter, smuk og stolt men dog lydig og lærenem.
De gik nu ind Pelle der stod Mia og ventede hun var lige kommet hjem fra skole og havde skyndt sig over i stalden da hun havde hørt at Pelle var i gang med at blive longeret.
Man kunne tydeligt se at Pelle og Mia havde noget sammen den fælles forståelse og respekt de havde for hinanden var utrolig næsten magisk.
”hvordan gik det så far?” spurgte Mia mens hun kælede for Pelle ”Din lille pony, der skal nok blive til noget, han er meget lærenem” Mia blev varm af stolthed indeni og gav sin pony et knus og hviskede ”jeg vidste du kunne, jeg vidste det bar” Den nat drømte Mia om Pelle, om at hun og Pelle galoperede over en mark, og senere om at de var inde på banen til et stort stævne.
Mia vågnede næste morgen ved at vækkeuret ringede, klokken var nu 8 og tid til at stå op, Mia hev sig op af sengen, hun havde aftalt med sine veninde Annesofie at de skulle ud på en skridt tur i skoven. Annesofie vil komme klokken 12 og Mia vil gerne havde lidt tid med Pelle inden hun kom.
Da Mia kom ned i køkkenet sad hendes far og læste i bladet ´Ridehesten´
Han så op da Mia kom gående ned af trappen ”hva siger du til at vi trænere med Pelle når du har spist?” Der var ikke noget Mia hellere vil, hun havde håbede på at de kunne nå det inden Annesofie kom. ”Ja det ville være skønt, far!” Mia spiste hurtigt sin morgen mad og tog hurtigt sine ridebukser på og løb så ind i stalden, godt forpustede gik hun hen til Pelle. Pelle var glad og veloplagt som altid og ivrig efter at komme i gang med at lave noget.
Mia trak ham ud af boksen og over til strigle pladsen, Mia elskede at nusse om Pelle, hun kendte ham så godt at hun vidste hvor han elskede at blive kløet, når hun nussede ham på halsen begyndte han at gnubbe hende på skulderen, hver gang han gjorde det blev hun mere og mere glad for den smukke pony. Efter en grundig strigle tur kom Mias far ”Er i klar vil?” spurgte han ”ja” så tog Peter kapsuene og lagde den på Pelle ligesom i går slog han med hovedet men holdt dog hurtigt op.
Nu kom Jonas for at hjælpe Peter ligesom i går de gik over på banen ligesom i går og begyndte at føre Pelle ud på cirklen Jaonas gik stadig ved siden af ham men Pelle gik nu mere selvstændigt rundt på volten, han regeret perfekt på Peters kommandoer.
Mia stod på den anden side af hegnet og var ved at sprænges af glæde hun havde slet ikke turde håbe på at det ville gå så godt!
Peter gav tegn til Pelle om at stoppe for at trække ham ind i boksen Mia fulgte med for at hjælpe med Pelle, hun kunne lige nå det inden Annesofie kom.
En halv timer senere kom Annesofie. Annesofie var på alder med Mia hun var normal af højde og havde et smukt brunt hår som Mia var misundelig på.
De gik sammen ud på folden for at hente deres ponyer Mia skulle ride på Belladona, Pelles mor og Annesofie skulle ride på hendes perfekte dressur pony Moon light. De to piger gik og snakkede lystigt sammen mens de striglede deres ponyer. De fik sadlet dem op red ned mod skoven.
Efter 1½ time red de to piger ind på gårdspladsen glade og smilende det havde været en perfekt tur.






Tredje kapitel
En hest at ride på


Pelles tilridning forsat på samme måde han havde nu accepteret at en rytter sad på han ryg og at havde sadel på, de var nu kommet til hoved tøjet.
”Så er det i dag Pelle” Hviskede Mia ind i hans øre i dag skal Pelle havde et bid i munden.
Mia var meget nervøs hun havde før set heste og ponyer klare sig fint i første fase af tilridningen men blev håbløs umulig når de havde et bid i munden, hun lænede sig op af Pelle som var voksede godt til og var ved at nærme sig de 145 i stg. Hun håbede at det ikke vil ske med Pelle, nej det ville ikke ske med hendes Pelle, ikke med hendes Pelle.
Peter kom gående gennemstalden han havde købt et meget lækkert hovedtøj til Pelle og et blidt to-delt bid. Han havde også pillet næseremmen af for han sagde at han ikke skulle havde så meget op for øjnene første gang han skulle havde bid i munden.
Peter førte hovedtøjet op mod Pelles hoved. Pelle var nu så vant til at få remme over ørene så han forblev stille. Nu kom det til bidet, Mia turer knap nok se, hun var så spændt på hvordan han ville reagere. Peter tog bidet og pressede det blidt mod Pelles tænder. Pelle åbnede hurtigt munden ved det uvante tryg. Nu havde Pelle bidet i munden.
Peter gik et stykke væk fra Pelle for at se hvordan han reageret.
Pelle stod og tyggede på bidet men stod ellers stille. Mia mærkede lykke boble op i sig Pelle havde været fuldstændig rolig overfor bidet, hun kunne ikke havde drømt om noget bedre, nu var de et skridt mindre fra Mias drøm om at springe på Pelle.
Peter sagde at det var nok for denne, gang og at de skulle passe på med at presse ham for meget.
En måned senere red Mia rundt på ridebane. Hun red på hendes smukke hingst for første gang! Hans skridt var stor og havde en godt takt, han reagerede perfekt på sæde og ben.
Mias far Peter stod inde på midten og føltes sig glad og stolt ved at se hans datter Mia på den smukke pony. ”prøv at sætte ham i trav Mia” Mia mærkede at hun blev spændt ved tanken om at trave, hun lagde forsigtigt men bestemt benene til og slækkede en anelse på tøjle og Pelle gik villigt frem. Mia følte hvordan ponyen arbejdede under hende hvordan han trak bagbenene ind under sig for hvert skridt han tog. Det her er min pony tænkte mig, og det ville han altid være.
I Will nerver forget you

















Fjerde kapitel
En god dag

Mia nød, nu mere og mere at Pelle var hendes pony, hun kunne mærke hvordan alt hendes arbejde med Pelle bar frygt, alle de timer hun havde brugt på at knytte bånd til ham, bar nu endelig frugt.
En dag i november red Mia på Pelle inde i ridehuset, Pelle var nu blevet så lydig på hjælperne at Mia selv kun ride ham i alle gangarter nu, hun længtes efter at springe på Pelle men hun vidste at det endnu var for tidligt, at springe.
Mia klappede og roste Pelle efter han havde lavet en næsten perfekt overgang fra galop til trav, og besluttede at stoppe nu, hvor det gik så godt.
Efter hun havde lagt et tæppe over Pelles kryds tænkte hun på hvordan resten af dagen vil blive, det var nemlig Mias 12 års fødselsdag i dag.
Hele hendes familie kom, hendes Farmor og Farfar, Karen og Niels som havde gård i Kolding hvor de avlede Varmblods heste. Hendes Mormor og Morfar, Birgitte og Ole, som boede på Sjælland, hvor de havde et stort hus helt ned til vandet hvor Mia elskede at komme på ferie.
Hendes faster kom også, hun hed Majbritt og havde to børn Mikkel og Sofie hed de, de var tvillinger og var 8 år.
Hendes onkel på hendes mors side som hed Ulrik som havde køer på en stor gård på Djursland, kom også han var altid så sjov.
Mia var sikker på det nok skulle blive en god dag.
Mia red ind på midt klemte med benene, sad tungt i sadlen og tog et let tag i tøjlen og Pelle stoppede lydigt på midten. Mia hoppede af Pelle og fortalte at hun elskede ham, og gav ham endnu et klap før hun trak ham ind i stalden.
Hun sadlen Pelle af striglede ham tør og satte ham ind i boksen.
Da hun kom indenfor så hun hendes mor, fare rundt i køknet, hendes mor hed Line og var 34 år, hun var journalist, og så arbejde hun også lidt for Wieegården ved at tage billeder for dem til stævner.
Nu farede hun rundt i køkkenet for at få alting klar. Klokken var nu 10. Gæsterne vil først komme klokken 11, så Mia gik ind på badeværelset inden hendes mor fik hende sat til et eller andet, dødssygt.
Mia nød at ligge i det store kar, fyldt af varmt vand og bobler der masserede hendes ryg.
Efter at havde slappet stod hun op, trak noget ikke-hestelugtende-tøj på redte sit lange lyse hår sat det i en fletning og gik ud i køkkenet for at hjælpe sin mor med maden. Hendes far Peter var ikke til at se i køkkenet, han holdte sig altid i stalden når der skulle laves mad, det var ingen hemmelighed at han var en elendig kok.
En halv time efter ringede det på døren, de var først lige blevet færdig med at snitte det sidste salat og gik nu ud for at åbne for hendes fødselsdags gæster.
Det var hendes Mormor og Morfar der var kommet, de bar på en stor pose med et hestemotiv på, Mia var sikker på at det kom fra en heste butik (det var ret tydeligt! )
Lidt senere kom de andre gæster.
Lidt over 18 var de sidste gæster taget hjem (hendes onkel Ulrik), så endelig kunne Mia gå ud i stalden for at få et lille pusterum.
Da hun kom ud i stalden fandt hun hendes veninden Annesofie i gang med at sadle hendes pony Moon light af efter hun havde redet ”Gik det godt?” spurgte Mia, ”ja, han var rigtig god i dag! Nu skal vi jo også snart til stævne, og der skal det bare gå godt!” sagde Annesofie beslutsomt. ”ja det skal nok gå godt, Moonlight har aldrig været i så god form før!
Og det var ikke bare noget Mia sagde det passede! Sidst hun havde set dem ride havde Moonlight reageret perfekt på alle Annesofies signaler, det mindste tryk med hendes ben, den letteste andholdning i tøjlen, de var i topform.
Mia sagde farvel til hendes veninde og gik nu hen til Pelle, hun tænkte på hvordan det ville være at ride med den sadel hun havde fået i fødselsdags gave.
Det var en sübben springsadel, hvilket måtte betyde at Pelle snart kunne begynde at springe!
Det havde været en skøn dag og hun glæde sig til i morgen for der skulle hun og Annesofie i skoven!




Femte kapitel
De første spring

Det havde ikke gået helt så stærkt som Mia havde håbet til at starte med.
Mia havde håbet på at Pelle kunne begynde at springe nu hvor hun havde en spring sadel, men, men der kunne hun tro om igen.
Det var nu midt i Januar måned og Pelle som nu 4 år stod så pænt på stald gange, og ventede på at Mia skulle til at blive færdig.
I dag skulle det være, i dag skulle hun springe for første gang på Pelle!
Hun fik spændt de sidste remme på hovedtøjet, kyssede ham på mulen og bad til at det ville gå godt, hun tog hans tøjler og trak ham over i ridehallen.
Pelle havde godt nok lystsprunget, men det gik ikke så godt så Mia håbede at det ville gå bedre nu hvor der var rytter på.
I ridehallen havde hendes far sat et lille kryds op, med nogen bomme foran, det var et meget let og indbydende spring, men Mia kunne ikke lade være med at krumme tær ved tanken om at hun skulle springe over det på Pelle om mindre end en time!
Efter Mia havde opvarmet Pelle i skridt, trav og galop over en bom, kom hendes far Peter ind.
Han studerede dem kritisk bad Mia lave nogen øgninger og overgange og først da Pelle var 100% opmærksom på Mias hjælpere bad hendes far, hende om at trave hen mod det lille kryds.
Mia begyndte at ride op af langsiden, hun var lidt nervøs men huskede så sig selv på at det ville smitte af på Pelle, hun rettede sig op, (de var lige ved at være der) hun lagde hånde og Pelle satte af og hoppede nok så nydeligt over springet, som om det var det nemmeste i verden.
Mia roste ham, ham og kyssede ham på halsen, det var længe siden hun havde været så glad!
Hendes far kom over til dem, han vil havde hende til at ride over krydset et par gange til for at vænne ham til det.
Mia satte Pelle i trav og red på ny hen mod springet, nu med mere selvtillid, Pelle sprang igen let over denne gang rigeligt tidligt, men Mia var ligeglad hun vidste det nok skulle komme hvis de bare trænede, hun red endnu engang mod forhindringen og nu passede det. Mia var så glad at hun kunne flyve af lykke.
Mias far kom over til hende klappede Pelle på halsen og sagde: ”Der er stadig langt igen” ”ja jeg ved det” sagde Mia smilende, hun kunne slet ikke fatte at det var gået så let!
”kom lige i galop på ham” sagde Peter ”jeg vil gerne se hvad han siger til det det bliver lidt svære.
Mia satte Pelle i galop og red over springer, han satte meget stort af, og var ved at kaste Mia ud af sadlen, Mia kom endnu en gang hun prøvede denne gang at hjælpe Pelle lidt ved at holde ham igen Pelle hørte ikke rigtigt efter og satte stort af igen, Mia prøvede igen denne gang lyttede han til hende og de fik et godt spring.
Mia klappede ham, hendes kærlighed til den smukke pony kunne ikke forklares med ord.
”Trav ham af nu, og skridt så ham godt af” sagde hendes far.
Mia satte Pelle i trav og fik ham til at gå dybt og løfte ryggen.
Mia lagde bagefter et tæppe over hans kryds og skridte så af.
10 minutter efter hoppede Mia af tog hans tøjler og trak over i stalden, det havde gået så godt med at springe hun havde ikke turde håbe på det men det gjorde det!
Mia tænkte hvordan de ville klare sig til stævner og hvor de var hende om tre år.