Puha... Puha...

Nu har vi været ude med Looksen. Denne gang var det ikke mig der havde fat i strikkerne på ham, kun i starten, hvor han blev longeret.

Efter han havde gået 20 min i longen, kom min veninde med sadlen. Puha... han var ikke glad for at se den, og når han travede forbi hende, satte han halæen i vejret, for lige at vise at han altså var super smart...

Vi fik smidt sadlen, på ham, og jeg trak ham lidt frem, og så satte han gang i det vilde rodeoshow endnu engang. Jeg havde ikke handsker på, og kunne ikke holde fast i longen

Han tog et par runder på banen, og lod sig så indfange af min veninde. Endnu engang var sadlen gledet ned mellem benene på ham. Hun tog fat i ham og begyndte at trække rundt med ham, mens hun hele tiden holdt ham i et frisk tempo. Hun lavede nogle stop, og sørgede hele tiden for at have Looksens opmærksomhed.

Da han var faldet lidt ned, forsøgte hun at hive sadlen på plads, og Looksen stod helt stille mens hun gjorde det. Da hun havde gjort det trak hun vidre med ham, og efterhånden som hun gik med ham, spændte hun gjorden, klappede på sadlen, ruskede lidt i den. I starten var Looksen bare sur og tvær, men da han fandt ud af at han fik ros for det han gjorde, blev han helt stolt af sig selv, og han gik med ørerne fremme.

Da han tilsidste slappede helt af, tog hun sadlen af ham, og jeg fik så longen, og så blev han ellers nusset med. Han blev helt glad for at jeg tog ham, så blev han jo "reddet".

Men han var meget dygtig, syntes han selv. Imorgen, forsøger vi så igen, og så holder vi ham igang de næste par dage. Nu er vi gået igang, så kan vi lige så godt holde det ved lige, og forhåbentligt så er han noget mere rolig imorgen...

Camilse m. Looksen