MARERIDT ! NEJ NEJ NEJ NEEEEJ!! {{forumTopicSubject}}

Puuuuha... uuh

I nat fik jeg mareridt. Jeg tror sidste gang har været for 6 år siden eller sådan noget, så jeg er bestemt ikke vandt til det!! Det var så slemt da jeg drømte det, at jeg "tvang" mig selv til at vågne. Jeg var SÅ træt (aner ikke hvad klokken var, jeg har ikke engang noget gæt), fuldkommen smadret, så jeg havde bare lyst til at lægge mig til at sove igen. Men HVER gang jeg lukkede øjnene, kom billedet i hovedet tilbage igen... helt forfærdeligt... som at være i fængsel i sin egen krop.. føl for fanden, hvor var det klamt.

Jeg tog mod til mig og gik ind i mine forældres soveværelse (min far er ude og rejse, så min lillesøster lå sammen med min mor og sov). Jeg gik derind, og min søs fyldte hele sengen xD - så vågnede hun heldigvis, og rykkede sig. Jeg sagde bare jeg havde fået mareridt, og måtte holde hende i hånden hele tiden :). Og billedet blev bare ved med at komme igen, men jeg faldt dog i søvn til sidst...

Ja. Og nu til <i>drømmen</i>

Jeg og nogle veninder (jeg aner VIRKELIG ikke hvem det var) sad på min seng og snakkede. Det er sådan med min seng, at den er tilpasset ind i mit værelses endevæg af skråvæg, med to "søjler" på hver side. Den er dog nok ca. 3 cm for kort, så der er nogle små sprækker i hver ende.

Nå, men vi snakkede, og den der stemning kom. Den der forfærdelige stemning der er i mareridt...

Jeg lagde mig på maven i sengen, og kiggede ned gennem en af de omtalte sprækker. Og... UHHA, jeg ryster helt stadigvæk... jeg så to ben der lå bøjede, ligesom man ofte gør, når man læser.. altså nedenunder sengen... (ej fuck, hvor er det her ubehageligt at skrive om..) jeg blev lamslået og hvid i ansigtet, og mine "veninder" følte godt der var noget galt. Så jeg kravlede ned ad sengen, og der lå min veninde, Sofie, med sine blå ridebukser på, med bøjede ben nedenunder sengen...

DØD

MYRDET

Det var hendes lig der var blevet flyttet under min seng..

Hold kæft hvor var jeg skræmt til døde mann..... både i drømmen og i virkeligheden.. det sidste jeg husker var at jeg sagde "der ligger et lig under sengen", så vågnede jeg... trykkende stemning... jeg turde ikke kigge ned under sengen...

Ej mann. FØJ-FØJ-FØJ-FØØØJ.... det eneste jeg havde lyst til var at ringe til Sofie og spørge om hun var okay... stemningen var bare så forfærdelig, jeg anede ikke hvad..

Årh shit, det kan godt være, det virker lige lovligt tudefjæs-agtigt... men det var altså helt forfærdeligt...

Nogen der har prøvet noget lignende?

Mvh Røsle..