Nu gik det jo også lige så godt... {{forumTopicSubject}}

Iiih, jeg er simpelthen nød til at få tømt hovedet og komme ud med min frustration og 'nogle-gange-hader-jeg-virkelig-at-have-hest' følelse..
Jeg har haft en perfekt start på året med Prutten, hvor det hele mere eller mindre bare har kørt glidende på skinner! Jeg fandt langt om længe den rigtige indgangsvinkel til ham, så det at have været nød til at strigle i boksen er en saga blot, vi kan bruge godbidder uden det bliver en kamp, og generelt er vi endelig landet på samme side!

Den sidste lille uges tid, har han virket lidt stiv og låst i bagparten, nå ja okay, han er i vokse alderen og ungheste legene går lidt vildt for sig ind imellem, intet alarmerende, men jeg begynder at kigge lidt efter nogle behandlere, da vi alligevel snart skal igang med noget mere seriøst, så om det bliver nu, istedet for om en måned, han bliver gået igennem kunne jo være hip som hap.
Igår kommer jeg så ud til en pony, der er noget besværet i sin gang, jeg vil ikke sige decideret halt, men ihvertfald ikke rengående, og går enormt stift og låst.. Ind med bassen og tjekke ham igennem, der er intet at se. Rent tilfældigt får jeg ganske let ramt ham ved knæledet, hvor han hiver benet til sig og næsten flyver tilbage, så jeg kunne jo hurtigt konstatere, at det var dér den er gal...
Efter en del overtalelse får jeg lov at mærke lidt, ingen hævelse, ikke varm, ingen sår, intet at se eller mærke overhovedet..
Jeg beslutter mig for, at give ham en dag med boksro, for at se, om det kunne afhjælpe det lidt, og får arrangeret noget selskab til ham.
Jeg tager så ud idag for at bytte heste rundt omkring middag, og tjekker benet i samme tur - ingen ændring.. Jeg beslutter mig for at ringe til dyrlægen og rådføre mig, da jeg nu ikke er helt sikker på, om en behandler er det rette valg. Desværre misser jeg lige præcis min dyrlæge, men får en snak med en smådyrs dyrlæge, som først konstatere, at det var fornuftigt at lade ham stå inde, og vil anbefale at jeg lader ham stå en dag mere, da det (ud fra hendes viden) kunne være alt fra en forstrækning til en forstuvning. Vi aftaler så, at jeg skal ringe ind i morgen tidlig og få en snak med en af de andre, og sammen med hende vurdere, om det er nødvendigt at få min vanlige dyrlæge ud og kigge på ham, eller om jeg skal prøve noget andet først.

Og hold nu kæft hvor jeg hader, hader, hader, HADER, at stå der og ikke ane hvad f***** der er galt, hvad jeg skal gøre, og intet have at forholde mig til... Og så er der pludselig så sindsyg lang tid til imorgen... AAARGH!!
Og mig der i forvejen er så skide pyller med hans ben, da han i sommers voksede liiidt for meget, liiidt for hurtigt (15-20 cm på knapt 1½ måned som 3 års), og ingen kendskab skal faren, ud over at han har været en ordenlig basse (mor er ca 105, Laban er pt 130-135 som 3½ års), så der kører jo bare 45 tanker igennem hovedet...

Pyha det blev langt...