Når hesten ikke bare er en dum en. {{forumTopicSubject}}

Billedet nederst i tråden her er Fleur når hun siger " jeg forstår ikke, det duer ikke, det er irriterende, jeg er frustreret?! ".

Hun ville meget gerne galopere langsomt og oven i smide hovedet bag over/spænde op = hun blokerede lidt selv for at hun kunne komme frem af og gik derfor i stå. Stopper brat op, jeg klemmer frem, Fleur siger bliver utilfreds og jeg bliver ved med at klemme frem - Fleur går på to ben.

Hun var super træt i dag og havde derfor flere tilfælde hvor hun stoppede op, hvor hun fx igår var super dygtig og alting virkelig kørte. Der var ingen sure miner med at stoppe op, galoppen var super god og hun var dejlig afslappet.

Fordi Fleur er så følsom og det hele kan gå i vidt forskellige retninger, derfor jeg får tjekket Fleur tit så jeg kan sikre mig at hun ikke fejler noget og årsagen til de udfald der kan være ind imellem ganske enkelt er misforståelser, irriteret, følsom mm. hest. Hvis det var konsekvent hver evig eneste gang hun skulle frem fx så ville jeg gå dybere i det og få undersøgt mere.

Men efter jeg har fundet ud af at meget af det skyldes mine signaler, så er det stoppet en del. Men på dage med en træt hest, så sætter hun sig ofte imod hvor jeg presser lidt på at hun skal alligevel for at hun ikke bare lære at jeg giver op - hvor hun så får fri bagefter.

Løsningen kunne nogen også mene er at jeg bare klapper hende sådan en i røven så hun kan forstå det. Det har jeg også overvejet, jeg har haft en pisk med for at understrege at jeg mener NU og ikke i morgen. Men det gør hende kun mere frustreret og gavner ingenting. Det duer bedst at trække vejret roligt, ikke blive sur og bede hende om det man gerne vil til hun forsætter frem fx.

Det var derfor også ikke særligt hårdt idag og jeg fokusere bare på at få et par rolige og afslappede rundter i galop da hun havde gjort det. Da det var lykkedes stoppede vi også, selvom det ikke var forfærdenlig lang tid vi havde redet.

Meningen med indlægget er egentligt, at det ind imellem - måske ofte kan være nødvendigt og trække vejret roligt og tælle til 10. Acceptere at træningen måske ikke bliver som man regnede med, at man må stoppe efter noget tid, at hesten også kan være træt, at forstå hesten og lytte til den når den siger fra og finde ud af hvorfor.

Fleur har tidligere været rideskolehest og været kendt som en sur kælling med sin egen mening. Da hun gik som rideskole hest havde hun højest sandsynligt voldsomt ondt og det kombineret med hendes følsomme jeg, har givet en pænt sur hest.
Hvor hun så bare er blevet bedt om at forsætte trods der er blevet sagt fra - uanset over for hvad.

Det er ikke altid bare og lappe hesten en i bagdelen fordi nu skal den dælmer bare fremmad og fatte det NU!! De har for det meste noget og sige :o)