Min historie - handicap/hest {{forumTopicSubject}}

Jeg har efterhånden fået en del spørgsmål om min historie, så nu vil jeg fortælle lidt om mine diagnoser og mit liv.

Nogen af jer har måske set opslaget før fra dengang der var nogen der synes det var sjovt at hate på min søster Celina Rosell fordi hun har en handicappet søster men nu får i det lige igen

Jeg blev født den 24. september 1997, på OUH en del uger for tidligt på akut kejsersnit. Jeg var død ved fødslen og lægerne håndterede det ikke godt nok så det resulterede i en voldsom iltmangel som resulterede i at jeg blev spastiker. At være spastiker betyder meget forskelligt - men for mig betyder det voldsomt kroniske smerter i stortset hele kroppen, spasmer (ufrivillige bevægelser), kramper og meget nedsat muskelstyrke i især venstre side (hårdest ramt i armen og benet) Jeg går dog stortset normalt så folk tror ikke på at jeg er fysisk syg.
Så jeg bruger min kørestol/crosser hvis jeg skal gå over 1 km. for ellers kommer jeg til at ligge i min seng med voldsomme smerter flere dage efter.
Lægerne gav mig ikke mange chancer for at overhovedet komme til at gå, men da jeg blev halvandet startede jeg til ridning og det har virkelig reddet mig. Da jeg var 7 blev jeg diagnosticeret med ADHD - som er en psykisk sygdom som for mig betyder at jeg har lidt temperament problemer og meget koncentrationproblemer, jeg burde også være hyperaktiv, men det lader min krop mig ikke være på grund af mine fysiske diagnoser
Jeg er blevet diagnosticeret med en del flere sygdomme siden, jeg har nu ca. 7 forskellige diagnoser (bl.a. skæv ryg, voldsomt hypermobile led og en sygdom der gør at stortset altid jeg skal gå med handsker indendørs da de ellers er så kolde at de ikke fungerer) og der kommer desværre flere og flere til.

Jeg har gået i specielklasse hele mit liv - først i en klasse for ADHD børn og bagefter i en klasse for unge med fysiske handicaps, dette betyder også at jeg har været det ultimative mobbeoffer for de "normale" børn på min skole og det har ødelagt mig ret meget men heldigvis har jeg nogle fantastiske veninder og en fantastisk hest der har støttet mig igennem det hele - selv når det var allersværest.

Har så meget at være taknemlig overfor hestene for - uden dem havde jeg ikke kunne gå! Ridning for mig er ikke kun en livsstil og sport men også min træning!

Det var bare meget kort om mine sygdomme og min historie.
Alle er meget velkomne til at skrive til mig hvis de har spørgsmål, jeg er meget åben omkring at jeg fejler noget for kan virkelig ikke se grund til at skjule det så skal nok svare på alt!