Reagerer negativt på dårligt vejr? {{forumTopicSubject}}

Hej HG..

Jeg har en skøn 1 års hoppeplag, som endnu en gang er begyndt at blive trodsig.

Ved udmærket godt, at heste i den alder skal prøve grænser af osv. men jeg forstår hende simpelthen ikke.
Det er som om, at så snart det bliver dårligt vejr (når det blæser og regner meget), så får hun nærmest en 'hjerneblødning' og bliver mere eller mindre 'farlig' at omgås..
Hun havde en periode på 2-3 måneder i efteråret, hvor jeg måtte rende rundt med sikkerhedsvest og ridehjelm, bare for at hente hende på fold.
Dette gik så i sig selv igen og vi har haft en helt fantastisk sommer, hvor hun simpelthen har været det blideste lam. Hun har altid fuldt mig frivilligt rundt på folden, kommer ALTID, når hun ser mig for enden af folden, vrinsker efter mig og elsker at nusse osv.

Nu er det begyndt at blive dårligt vejr igen, og det resulterer i at hun endnu en gang er begyndt at losse og bide efter mig (hun gør det også mod andre, men det er mere eller mindre kun mig, som håndterer hende, da det jo er min hest).

Det kommer lige ud af det blå.. der er ikke noget med at signalere overhovedet.. Hver aften går jeg ned og fodrer hende, hvor hun bliver lukket ind på en lille fold for sig selv, som hun selv går ind på, når jeg beder hende om det. Stiller mig så med leddet, som jeg plejer, for at lukke inden de andre to heste smutter med ind. Hun får altid et lille klap på halsen når hun kommer hen og siger hej inden hun bliver lukket ind. I dag da hun var gået lidt forbi mig kommer der lige pludselig et bagben flyvende, så jeg må træde et stort skridt tilbage for ikke at blive ramt..

Hun bliver selvfølgelig sat på plads. Når jeg sætter hende på plads siger jeg simpelthen bare bestemt 'nej!' og evt. tager let fat i grimen, hvis hun har den på, ellers kan hun godt få et klask i røven, når hun sparker ud, eller et over mulen, når hun bider ud efter mig (hun har endnu ikke nået at bide mig, men har bidt min mor). Hun kan godt blive ret 'pissed' og lægge ørerne ned, hvor jeg bare plejer at pege på hende opg sige 'nej, det gør man ikke', hvorefter hun slapper helt fint af og får et nus i panden som 'belønning' for at have hørt efter.

Er der nogen, som har prøvet dette før, og har en ide til, hvad pokker jeg skal gøre? Hun bliver jo ikke ligefrem mindre at have med at gøre.. Hun vender mildest talt på en tallerken..

99% af tiden har vi det super godt sammen, som jeg skulle mene, også tydeligt fremgår af dette billede.

Håber nogen kan hjælpe - uanset hvad så god lørdag aften