Interesseret i kliktræning - SE HER {{forumTopicSubject}}

Information om klikkertræning

<b>Hvad er klikkertræning</b>
Klikkertræning er motivationstræning, hvor man motiverer hesten til at arbejde ved at lære den, at der sker noget behageligt når den arbejder som ønsket. Man markerer (forstærker) og belønner systematisk alle de handlinger eller øvelser, man gerne vil have hesten til at gentage, mens man stort set ignorerer det, man ikke ønsker.
Man kan bruge flere former for behag til at motivere hesten med, det kan fx være frihed, ro, bevægelse, kærtegn, kløen og så selvfølgelig godbidder – alt hvad der i den givne situation kan være motiverende – for en træt hest vil det være motiverende at få lov at stå stille, for en hest, der har stået længe i boksen vil det være en motivation at få lov at bevæge sig. Godbidder bruges i praksis mest, da mad er meget motiverende og nemmest at arbejde med. Det betyder absolut ikke, at man ustandseligt stikker godbidder i munden på en stadigt mere tiggende og nærgående hest – derimod lærer man hesten, at den ALDRIG får nogen godbidder, hvis den ikke først har hørt kliklyden, og at kliklyden først fremkommer, når en øvelse eller handling er udført.
Kliklyden har selvfølgelig ikke nogen som helst betydning for hesten, første gang den hører lyden, så man er først nødt til at lære hesten, at kliklyden betyder, at der lige om lidt kommer en godbid. Dette tager normalt kun nogle få minutter, og så er man klar til at påbegynde den egentlige træning. Denne tilvænning til lyden kaldes betingning.

<b>Fordelene ved klikkertræning</b>
Man giver så at sige hesten "en vej at gå på" - man fortæller den med markørsignalet (klikket) helt præcist hvornår den gør noget rigtigt og derefter belønner man den med en godbid. Man siger ”JA!” til alt det rigtige frem for at koncentrere sig om det forkerte, og man går direkte efter den ønskede handling frem for at spilde tiden med at aflære en masse uønskede handlinger. Man fokuserer fx på at anspore hesten til at gå ind i traileren frem for at spekulere på at lære den, at den ikke må gå til højre, til venstre og bagud.
Resultatet er, at man udvider hestens indlæringskapacitet, man får en tryg hest, der ved hvad der kræves af den, en initiativrig hest, der selv tilbyder at arbejde og en hest der anstrenger sig til sit yderste i håb om at tjene sig et klik og den medfølgende godbid. Samtidig forkorter man i mange tilfælde indlæringstiden for diverse øvelser.
Klikkertræning er sjovt for både heste og mennesker, man arbejder derfor i en afslappet atmosfære, hvor man lokker frem for presser præstationer frem. Man går fremad i et tempo som hesten bestemmer, og dermed arbejder man meget afslappet med en rolig hest der er motiveret for at lære.
Der sker i hesteverdenen mange ulykker, hvor mennesker og heste kommer til skade. Alt overvejende sker disse ulykker når menneske og hest er stressede eller når hesten er blevet presset til noget, den ikke er klar til. Når man klikkertræner føler begge parter sig rolige og at de har situationen under kontrol, og man arbejder ikke hurtigere end hesten er klar til. Dermed er det min overbevisning, at en del af disse beklagelige ulykker kan undgås ved brug af klikkertræning.

<b>Kan vi undgå straf?</b>
At man klikkertræner betyder selvfølgelig ikke, at man aldrig nogensinde sanktionerer hesten – i visse situationer er det nærmest uundgåeligt at straffe, når man har med et så stort dyr at gøre. Mine grundregler for brug af straf er, at (fortrinsvis smertefri) straf kun bruges, når hesten gør noget, der er farligt for mig - fx. bider, sparker eller maser, og når den gør noget, som jeg ALDRIG ønsker, at den skal gøre igen, hvilket som regel er farlige handlinger. Den straffes aldrig nogensinde for at gøre noget, jeg gerne vil se den gøre i en anden situation, og den straffes heller aldrig nogensinde for at misforstå et signal fra mig – den værste sanktion den opnår for at ”gætte” forkert eller for at gøre noget, der er forkert her og nu, men rigtigt i en anden situation er, at hesten ingen forstærkning (klik og godbid) får.
Jeg arbejder ud fra den regel, at jeg straffer så lidt som overhovedet muligt – men helt og aldeles undgå straf er i praksis umuligt og sommetider er det helt på sin plads med en konsekvent, tydelig, og entydig irettesættelse.

<b>Forskelle mellem traditionel træning og klikkertræning</b>
Skal man sammenligne klikkertræningen med mere traditionelle træningsmetoder, så er den mest brugte indlæringsteknik såkaldt "negativ forstærkning". Negativ forstærkning betyder, at man for at frembringe en handling påfører hesten en form for ubehag som ophører så snart hesten gør det ønskede. Ubehaget behøver på ingen måde at være smertefuld, oftest er det bare en lille smule irriterende eller stressende, fx prikker man hesten lidt med sporen for at den skal gå til siden eller fremad, og når den reagerer, så ophører hjælpen. Denne træningsform er effektiv og behøver på ingen måde at være hård ved hesten, men der er dog nogle fordele ved at fokusere på positiv forstærkning i stedet: for eller i kombination med negativ forstærkning:
Man fremmer hestens eget initiativ, når man arbejder med positiv forstærkning og giver den en grund til at arbejde så godt som muligt. Man får altså en hest, der præsterer bedre fordi den ved, at den har mulighed for at tjene en godbid eller opnå noget andet behageligt. Den udelukkende negativt forstærkede hest kan højest opnå at en ubehagelig påvirkning ophører og dermed anspores den kun til at arbejde lige præcis så hårdt, at den undgår ubehag. En anden ulempe ved den rene brug af negativ forstærkning er, at man er nødt til at udsætte hesten for en eller anden form for (mildt) ubehag for at sætte den i gang med en øvelse.
Det betyder dog ikke, at man i klikkertræning ikke bruger negativ forstærkning – det gør man, men man kombinerer det med positiv forstærkning, sådan at den negative forstærkning sætter handlingen i gang, og den positive (klikket og belønningen) markerer hvornår det ønskede resultat er nået. Derved kan man hurtigt gå fra negativ forstærkning til et signal og undgå eller minimere de ulemper, som ren negativ forstærkning har.
Når man bruger negativ forstærkning, så vil man altid få en lille smule modstand tilbage igen – jo større ubehag desto større modstand. Denne modstand kan man blive fri for ved at bruge en anden metode til at frembringe handling – altså får man en hest, der gør mindre modstand imod det, man beder den om.
Hele rytterens system af hjælpere er baseret på negativ forstærkning, altså endnu en grund til, at negativ forstærkning ikke kan undværes, men med klikkertræning kan man lære hesten at reagere på ganske små signaler, sådan at den negative forstærkning bliver så blid, at det mere får karakter af et signal end af en ubehagelig påvirkning.
Klikkertræningen er en meget præcis træningsform, hvor man kan forstærke og belønne hesten for meget små detaljer i træningen - fx. kan man markere i det sekund, hvor den trækker forbenene op under sig under springning, eller præcis i det sekund show-araberen står helt perfekt for udstilling og dermed kan man uendeligt præcist meddele hesten, hvad man ønsker sig.

<b>Hvad kan man bruge det til</b>
Klikkertræningen er en meget alsidig træningsform. Den kan bruges til indlæring af enhver øvelse i enhver disciplin indenfor hestesport både under rytter og foran en vogn, til opdragelse som fx at lære at give ben, at stå stille, at stå bundet mm., problemløsning som heste der har unoder, ikke vil ind i en trailer osv.
Samtidig egner klikkertræning sig for ALLE mennesker, det er ret let at lære, og derefter kan mennesket træne meget selvstændigt, idet klikkertræning især fordrer fantasi af træneren frem for store tekniske kvalifikationer. Desuden kan klikkertræning bruges på heste og af mennesker i alle aldre. Ingen hest er for ung eller for gammel til at blive klikket og selv ret små børn kan lære at klikke.

<b>Hvad får man ud af det</b>
For mig er klikkertræning meget mere end bare en indlæringsteknik. Det er en helt ny tankegang i forbindelse med hestetræning. Når man kender til mekanismerne i indlæring og aflæring så tænker man i enhver situation over, hvordan man lige nu kan anspore dyret til at gøre det, man ønsker sig, man bliver meget mere kreativ med sin træning og forsøger sig frem med nye løsninger fordi man nu kender til en systematik eller teknik fremfor bare at kende til ”patentløsninger” på enkelte problemer – det kan blive en hel sport at finde på noget motiverende til at opnå et eller andet. Når man klikkertræner, så er meningen, at den enkelte person skal lære et grundlæggende værktøj at kende, og derefter udvikle sin egen stil frem for at fokusere på at ensrette den måde, der trænes på.
Klikkertræningens tankegang rækker ud over hestetræningen og kan for resten ligeså vel bruges på alle andre dyr inkl. guldfisk og katte. Også i omgangen med mennesker begynder man at tænke anderledes, man begynder at se mere efter muligheder frem for at se efter problemer, man vænner sig til at fokusere på det ønskede frem for det uønskede.
Klikkertræning skærper også ens opmærksomhed i træningen, fordi man giver sig tid til at vente og se, hvad dyret foretager sig, så man får mulighed for at forstærke alle de små detaljer, og man forbavses i starten gang på gang over, hvor ofte man får tilbudt noget af sin hest som man før fuldstændig har overset eller måske endda straffet. Jeg synes, at klikkertræningen har været en berigelse af hele mit liv frem for bare at være en træningsteknik.

<b>Systematikken i klikkertræning</b>
Når man klikkertræner, så går man således frem:
Først betinger man kliklyden så hesten ved, hvad det betyder. Derefter frembringer man handling, man er i starten mere eller mindre ligeglad med, hvordan man får handlingen frem, og på hvilket signal den udføres, bare den udføres. Når man har skabt handlingen, dvs. at man let kan få den til at forekomme, hesten tilbyder den som oftest helt af sig selv, så går man i gang med at få kontrol over handlingen og evt. at perfektionere den. Når en hest har forstået, hvilken handling man ønsker at lære den, så skal den lære, at det kun betaler sig at udføre handlingen, når den bliver bedt om det. Når man har skabt handlingen og fået kontrol over den, så holder man op med at klikke, for klikkeren er udelukkende et indlæringsredskab, og når handlingen er indlært, så forventes hesten at udføre den, når den bliver bedt om det.

<b>At frembringe handling</b>
Operant indlæring betyder kort fortalt, at man venter på, at hesten helt af sig selv gør noget i retning af det man ønsker sig. Så snart man ser handlingen eller begyndelsen til den, så forstærker (klikker) og belønner man - og når dette er gentaget ofte nok, så har man fået hesten til at gentage bestemte handlinger igen og igen. I praksis bruger man ikke ren operant indlæring særlig meget, da det er meget langsommelig metode som de færreste har tid og tålmodighed til. I stedet kan man sætte et såkaldt ledende signal på - man prøver på en eller anden måde at anspore hesten til at gøre det ønskede uden at udsætte den for ubehag. Det kan fx gøres vha. et såkaldt "target" (en genstand som hesten lærer at markere på, følge efter o.lign).
Man kan også bringe hesten i en situation, hvor der er stor chance for, at den gør det man ønsker sig – fx trække den ind i en smal passage når den skal bakke, så vil den som oftest bakke ud igen, og man har skabt den handling, man ønsker at forstærke.
Negativ forstærkning er endnu en mulighed, og når man skal skabe mere komplekse handlinger vil man altid bruge shaping. Shaping betyder at forme og betyder i praksis, at man arbejder sig trinvist frem mod målet. Man starter med at forstærke noget, der ligner en lille smule, og gradvist skal hesten gøre noget, der ligner endemålet mere og mere for at tjene sit klik og sin belønning.

<b>Afrunding</b>
Dette var bare en kort gennemgang af, hvad klikkertræning er. Efterhånden som man bliver mere rutineret kan man lære sig flere og flere måder at frembringe præstation og få præstationerne under kontrol. Klikkertræning og indlæringspsykologi er et omfattende område, der er skrevet rigtig mange bøger om emnerne, og man kan sagtens fordybe sig yderligere hvis man ønsker det.