Dybt suk {{forumTopicSubject}}

Ja, vi havde endelig fundet en lille pige som havde en god alder (13) til sorte, så vi håbede at det denne gang kunne lykkes med at finde et der passede med ham.
Pigen bliver bedt om IKKE at ride mere end en skridttur engang imellem og kun med andre til Sorte har lært hende at kende, fordi han er en pony som meget hurtigt bliver usikker hvis han er alene med en rytter han ikke kender, og hvis man forsøger at presse ham, så reagerer han mildt sagt voldsomt.

Nå, men tilbage til parten. Det gik fint, men der var dog et par ting som selvfølgelig kunne have været bedre. Pigen kom fra rideskole, og skulle jo også lige have tid til at lære at være part, så vi var lidt large med hende og forklarede alt ting og svarede på spørgsmål.
Men når hun så, efter 2 uger spørger om hun ikke må trave med sorte får hun svaret "kun med en anden hest fra stalden" okay, hun fik en lille travtur og spurgte så hvorfor hun ikke måtte trave alene. Vi forklarer pænt at det er fordi han er så følsom som han nu engang er og han ikke er klar til at hun traver alene på ham, eller for den sags skyld rider alene. Her begyndte de første problemer, for pigen havde måske en lille idé om at 'hun kunne da sagtens klare ponyen' og at vi bare ikke kunne håndtere den.
Hun har så en ven og hans far med på tur og vil gerne trave (i hvert fald den historie vi har hørt, for hun er i det mindste meget ærlig og åben). Sorte er abselut ikke bed på ideen og han kender hverken hende, faderen eller drengen og planter alle ben solidt i jorden efter først at have slået en del med hovedet, og så burde hun have husket at nu var det tid til at give ponyen et beroligende lille klap og så skridte roligt hjemad. Hun gør jo det stik modsatte. Sorte skal trave for han må jo ikke 'løbe om hjørner med hende' og hun skal vise at 'hun bestemmer'. Det resulterer i sparken og pisk og da sorte til sidst traver lidt for så at stopper driver hun jo endnu mer epå ham, og hvis jeg har ret i at jeg kender ham efter 10 år, så vil han på det tidspunkt vise så tydelige tegn på konflikt at man burde kunne se det selv som rideskole pige. Men hesten var åben bart (ifølge hende) 'fræk' og fik et klap i måsen med pisken.
Der kan han ikke mere mentalt (han havde virkelig holdt længe i forhold til hvad man burde forvente af ham) så han begynder at småbukke i fustration og konflikt med sig selv. Pigen driver endnu mere på ham hvilket da bare overhoved ikke hjælper noget som helst når grunden til at ponyen bukker jo er fordi han er alene uden nogen bekendte og så bliver redet væk hjemmefra. Han bukker hende af, men kommer derefter hen og 'siger undskyld' hvorefter hun endelig indså at vi nok havde ret, og hun fik et stille og rolig skridt tur hjem.

Så burde hun have lært at lytte, og normalt ville vi da ogå have sagt stop, men vi gav en ekstra chance. Hun spørger så om hendes veninde må få en skridttur, og vi siger 'ja, hvis bare du går ved siden af'. Vi kommer så i stalden, mig for at passe findus og min mor for at tage sig af sin hest, og det første vi ser er at pigen og hendes veninde traver rundt på en tydeligt ret forvirret pony der ikke ved hvor han skal gøre af sig selv, men dog opfører sig pænt nok.
Min mor siger selvfølgelig stop og giver en aller sidste chance. senere får vi så en besked fra pigens mor om at hun bestemt ikke syntes det var okay at pigen ikke fik redet på ponyen som aftalt.
Min mor forklarer så at aftalen ikke var at pigen skulle ride 1 gang om ugen, men at hun skulle passe ham og i starten ikke ride, men først senere når Sorte havde lært hende at kende. Moren er åbenbart ikke hestemenneske for det kunne hun ikke forstå og pigen har ikke længere part hos os.
Det er måske meget godt for sorte, men alligevel trist når man nu håbede sådan på at finde en ny part.
- bare lige noget jeg skulle ud med