{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.646 visninger | Oprettet:

At være partrytter *suk - brokkeindlæg* {{forumTopicSubject}}

Nogle gange bliver jeg virkelig frustreret over at dele hest, med en der ikke er på samme niveau som mig. Og jeg har lidt brug for at komme ud med mine frustrationer - så venligst, tag godt i mod, giv mig modstand og gode råd, for åh gud hvor har jeg lyst til at smide håndklædet i ringen nogle gange.

Hesten er SKØN - ikke min type hest, men han har vandret lige ind i hjertet på mig og jeg er forelsket i ham så det batter. 11 år, cob x varmblodsblanding, bygget som en cob men bevæger sig som en varmblod.
God som dagen er lang, kæmpe arbejdsmoral og lærer nye ting SÅ hurtigt. Første gang signalerne ligger rigtigt, så er den der. Super kammerat smiley

Da vi startede havde han ingen muskler, havde svært ved galopanspring og der var ingen fremaddrift.
Her fire måneder senere er vi vokset ud af sadlen, laver de fineste galopanspring, er selvgående og traver ind i himlen smiley . Vi laver sidebevægelser, kontra og øgninger.
Jeg har redet ham 2-4 gange i ugen og ejer ELSKER mig (jeg har fået forbud mod at flytte længere væk og derved ikke kunne ride ham + hvis hun vinder i Lotto "køber hun to heste mere. En til hende, en til mig og så deler vi C" - altså hun er ganske begejstret for mig) og det arbejde jeg har lagt i hesten. Hun har fået så mange flere gode ture og hvis det kører helt i kage for dem, så tager jeg ham et par dage og så får hun gode ture igen.
Jeg betaler for at ride ham - der er ingen staldarbejde, kun ridning. Hvad jeg bruger for undervisning bliver trukket fra partsprisen, så det er en okay fair pris for parten.

Meeeen jeg bliver altså frustreret. Tit. Ofte. Nogle gange så slemt at jeg har overvejet at sige nej tak til at fortsætte parten ...

Jo mere muskelmasse han har fået, jo mere har sadlen presset på hans skuldre. Jeg har gjort ejer opmærksom på det og sagt at hun er nødt til at ride med et fladt underlag, for hendes hverdagsunderlag har 5 cm. ekstra fyld foran og det presser bare på hans skuldre = ubehag for hesten.
Sadelmager er kommet ud og har sagt "hold da op nogle muskler!" -> Sadlen blev udviddet. Første ting ejer gør er at smide de tykke underlag på igen, selvom den kun er blevet udvidet til ham med tyndt underlag + lam. Grunden til at hesten går med disse tykke underlag er at han "elsker fyld".
Jeg har sagt det til ejer 4-5 gange og det er altså til at mærke på ham når man rider. Han trykker sig, bukker ved anspring og går væk når man kommer med sadlen. Nu er løsningen så fundet ved at jeg bestilte et fladt underlag og sagde til hende at det var hans hverdagsunderlag, basta.

Når ejer har redet i 1-2 dage, så skal jeg igen lægge en helveds masse energi og arbejde i at få ham tilbage på rette spor. Han mister fremaddriften (hun kan ikke sidde stille med benene), bliver småsky i munden og falder på forparten.
Det tager godt nok kun 5-10 minutter at få rettet op på, men det er SÅ frustrerende at skulle bruge tiden på det, i stedet for at arbejde videre på de ting vi arbejder med.
Jeg underviser hende og det giver pote, men så går vi hver til sit og så ryger det tilbage i samme rille igen.
Hun har også en tendens til at blive skide sur (rent ud sagt!) på hesten over de små ting. Jeg underviste hende i dag, han snublede og blev opmærksom på hans staldkammerat der kom hjem fra tur. På den konto indkasserede han så saven i munden, hak i siden og adskillige slag med pisken .. Sådan er det HVER GANG (og det er stort set hver gang hun rider) de har en "konflikt" selvom det er så nemt at få ham tilbage på rette spor. Jeg talte med store bogstaver til ejer i dag og sagde at hun er destruktiv for hvad vi prøver at bygge op, når hun ryger ind i konflikten på den måde. I stedet skal hun trække vejret dybt, bede ham om at gå fremad og stille ham en ny opgave. Det er hvad jeg gør og det virker HVER gang.

Derudover rider jeg undervisning hver uge - min underviser er SÅ positiv omkring os. Hun har sagt at han er blevet en helt anden hest, både under og uden rytter. Hun mener at vi kan komme op og ride minimum Elementary, hvor vi pt. rider Prelim (LC-ish) og ejer rider Intro (LD). Hun siger at hun har givet op på ejer, for hun siger tingene 10 gange og intet ændrer sig. Som hun sagde den ene gang jeg red undervisning "Jo mere vi kan få ejer til at ride ture og du står for al baneridning, jo bedre".
Men når vi så er til stævner rider jeg en klasse og ejer 1. Jeg er altid skide nervøs og mine nerver sætter ofte en stopper for at præstere på banen. Hesten er skide god, men bliver påvirket af at jeg er et vrag.
Når min klasse er overstået, så hjælper jeg ejer på opvarmningen og får de sidste ting på plads. Derefter går de ind og owner deres programmer. Siden jeg er startet med at ride ham hiver de placeringer hjem hver gang ..
Det er jeg selvfølgelig glad for, men samtidig gør det mig rigtig ked af at jeg kæmper med at vise alle fremskridtene frem på udebane og så går hun ud og rider til placeringer. Hun tilskriver det hele til mig, hver gang - men hvor ville jeg bare gerne have en success oplevelse med ham til stævner. Med min egen ville jeg ride to klasser og i 2. klasse ville der være så meget styr på mine nerver at vi ville ride som var vi hjemme. Men lige meget hvilket stævne vi skal til, så rider ejer en klasse og jeg rider en klasse. Det er bare svært at få hovedet om, når man samtidig kæmper med nerverne ...

Når ejer så rent faktisk rider undervisning - f.eks. til military kurser (det er hendes ting - hun elsker det, hesten elsker det og der har de færrest konflikter), nægter hun at ride dressurundervisning fordi "han bliver dum når han går dressur ude".
Jeg er meget anderledes, for jeg ser det som en mulighed for at få værktøjer til at arbejde med ham når det er sværest. Hun nægter og derved får hun de samme problemer på terrænbanen som på træningsbanen derhjemme - han falder på forparten (vil ikke springe op over springene, men springer fladt), løber af sted med hende (den er så modsat derhjemme - hun falder forover og giver slip på tøjlerne) og glor på alt.
Jeg bragte det op da jeg underviste hende i dag og sagde at jeg synes det at fravælge dressuren var en dårlig idé. Jeg forklarede det fra mit eget synspunkt - når hesten er dum og der er underviser på, så får man en anden måde at se problemerne på og oftest en bedre løsning til de situationer, hvor man ikke selv kan arbejde sig frem til en god løsning. Hun ved at jeg har dage hvor jeg helst bare vil smide ham i stalden fordi han er træls, men det ender altid med en god tur fordi jeg har værktøjerne til at arbejde mig ud af det pga. undervisning. Hun synes det var en rigtig god betragtning og ville overveje det, men hun lignede en der synes at jeg burde skydes (lidt!).

Derudover bliver jeg skør over hendes undskyldninger for ikke at gøre dit og dat. "Han kan ikke gå en volte over bomme fordi han må ikke gå 'tight'" - han har så mange muskler, er fuldt ud genoptrænet og har gået jeg ved ikke hvor mange små volter med mig siden jeg startede. Eneste udkom? MUSKLER.
Jeg arbejder med genoptræning af skader med mennesker, så ved noget om healing af væv og lignende - fik talt hende igennem det og gæt hvad? Hun følte lige pludselig at han var blød fortil, løftede ryggen og arbejdede igennem hele kroppen. Havde han nogle problemer med det eller trak sig? Nope.
"Han SKAL have martingal på når du rider tur, for han har brug for det!" Hesten stikker aldrig hovedet i vejret. Aldrig. Han tripper og kan gå lidt sidelæns, men aldrig hovedet i vejret. Jeg tror ikke hun ved hvad en martingal gør.
"Han elsker fyld" nej, han er ret ligeglad så længe du sidder i balance og sadlen passer.
"Han er virkelig bange for cykler og motorcykler" Vi rider tur og han er røv ligeglad. Hun rider tur med ham og bam, så mange problemer ...

Hvad gør man lige? Jeg føler jeg har lyst til at rive hårene ud af mit hoved og stampe hårdt i gulvet.

Hvordan håndtere man at være partrytter - skulle dele, lægge størstedelen af arbejdet og så stadig være "2. prioritet"?
Jeg er jo skide glad for hesten og vil jo ikke rigtig give ham op.

Og TAK for at kunne få lidt luft herinde, for tror efterhånden mine veninder er lidt trætte af mine frustrationer smiley .
Det er btw. denne panda der er tale om - C smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At være partrytter *suk - brokkeindlæg*
  • #1   19. jan 2018
    Sådan er det desværre og være partrytter. Man har intet og skulle ha' sagt, hvis man er uenig med ejeren af hesten og kan intet gøre ved det.


  • #2   19. jan 2018 Hvis det er så frustrerende og du føler dig så meget bedre end ejer, så find en anden part. Som part har du intet at skulle have sagt, og hvis jeg var ejer og så sådan et indlæg var du blevet "fyret" øjeblikkelig - og det samme var underviseren! Mage til uprofessionel opførsel overfor sine elever skal man da lede længe efter smiley
    Part skal være en glæde/give en noget positivt, hvis det ikke gør, så skynd dig videre fremfor at bagtal ejer.


  • Cecilia
    Cecilia Tilmeldt:
    feb 2014

    Følger: 1 Svar: 29
    #4   19. jan 2018 Man kan enten acceptere, at man ikke er hestens ejer, eller også kan man finde en ny part, hvor man har kemi med ejer. smiley

  • #5   20. jan 2018 Det er klart det kan være frustrerende at være partrytter! Altså come on, det er jo HESTEMENNESKER vi snakker om. Hestemennesker har altid 100 forskellige måder at have hest på, og når to der sjældent er enige om alt, skal dele en hest, ja så kommer der jo bare problemer. Det kan næsten ikke undgås, for der er altid en anden måde at tackle forskellige situationer på, der er forskellige måder at ride på, og hestemennesker har bare forskellige overbevisninger. Som part er det ofte bare surt show, for det er ikke parten der i sidste ende kan tage beslutningen - det er ejeren.

    Jeg tror det perfekte partforhold er der hvor man finder en hest hvor ejer faktisk aldrig rigtig kommer og ser til hesten, og man dermed selv kan bestemme de fleste ting. Men sådan er det jo ikke i din situation og det tror jeg bare du må leve med hvis du fortsat vil ride hesten smiley


  • #6   20. jan 2018 Det kan godt være at det er ejeren der bestemmer, som mange også siger, men jeg synes også man må være en ordentlig ejer overfor parten. Der er trods alt ofte parter på fordi man mangler hjælp. Det er tit fordi man ikke har tiden, man ikke har pengene eller man trænger til hjælp til at få redet hesten “ordentligt”. Derfor bør man også vise sin taknemmelighed ved at lytte til parten, og gå på kompromis. Andet synes jeg ikke er fair og så synes jeg heller ikke man kan forvente et godt samarbejde hvis det kun er en “one-way-street”, det skal altså være for begge.
    Parten betaler jo endda ofte et beløb plus vedkommende passer og plejer hesten, man må da formode at der bliver gjort en form for tjeneste.


  • #7   20. jan 2018 Jeg synes nu altså ikke jeg bagtaler ejer - hun er en utrolig dejlig dame og er bestemt opmærksom på egne begrænsninger. Hun er utrolig glad og taknemmelig for al arbejde der bliver lagt i hesten og siger selv at hun gerne vil ride mere undervisning ved mig/min underviser, men har svært ved at finde tiden til det.

    Jeg bliver bare skide frustreret fordi det går udover hesten.

    Hvis man gerne vil ride - og det vil både hun og jeg - jamen så er det også ens ansvar at hesten går med optimalt tilpasset udstyr. Eftersom det primært er mig der forlanger noget af ham og skal "rette af" når hun har dårlige ture, så er det mig der mærker når han er utilpas.
    Han var så utilpas med de tykke underlag + lam at jeg var nødt til at sige noget. Nu da han går med tyndt underlag under sadlen, så kan hun også godt mærke at der var noget galt før. Hvad jeg sagde blev også bakket op af både sadelmager og fysioterapeut, så det er jo ikke noget jeg siger for at være på tværs. Det har været med hestens velfærd in mente - og det og SKAL være første prioritet!

    Jeg går ikke op til ejer og siger "du ved ingenting, du skal lytte til mig" når det kommer til undervisning. Jeg fortæller hende hvad har hjulpet for mig, fordi hun jo også selv bliver træls over dårlige ture og kampe med hesten.
    Hun har valgt mig på baggrund af mine erfaringer inde for hesteverden og det faktum at jeg er en bedre rytter end hende. Det indrømmer hun gerne og hun bringer det selv op ret tit, så det er altså ikke fordi det bare er noget jeg har sat mig i hovedet smiley .

    Jeg hjælper hende når jeg kan og hun bliver altid så glad for det - for hun mærker jo at der kommer færre konflikter, han bevæger sig bedre og hun får en anden måde at se tingene på. Hun har skrevet til mig her til aften og sagt tusind tak for hjælpen i dag og hun virkelig nød det. Jeg nyder at hjælpe hende - men hvis hun vil have min hjælp, så løser vi ikke konflikter ved at hive hesten i kæften, hakke den i siden med benene og piske den på bagparten. Det er en opførsel hun selv bliver ked af efterfølgende, så hvis det hjælper at jeg siger fra overfor det og begge slipper for den dårlige håndtering af konflikterne - så tager jeg det altså gerne på min kappe!

    Jeg er som sagt skide glad for hesten og ejer er en dejlig dame, som elsker sin hest af hele sit hjerte. Jeg bliver bare frustreret nogle gange, både fordi det er menneskeligt når man bliver involveret og fordi jeg vil det bedste for hest og ejer - og så hjælper det altså bare lige at lukke lidt luft ud smiley


  • #8   20. jan 2018 Okay.

    Du ejer ikke hesten. Det er et grundvilkår ved at være part, at den endelige beslutningskraft følger ejerskabet.
    Og det ved du jo godt, så videre til det du har magt over!

    Du kan ikke styre, hvilke vaner og tanker ejer har fra før.
    Men du kan styre, hvordan du vælger at se på hende og hvordan du vælger at tale til hende.
    Og det kan igen gøde, at I begge udvikler jer som mennesker, ryttere og heste folk.
    ??

    Har du prøvet at spørge hende, hvad der virker for hende som modtager af undervisning?

    Hos mig er situationen omvendt.
    Jeg rider på en god hest, Wiz, som tilhører min ven Palle. Han underviser mig på Wiz. Dels for venskabets skyld, dels fordi han gerne vil have flere ryttere, som rider Western lege frem for pussenuttet ridning.

    Her er hvad min underviser/ ven gør..
    Han beder mig skridte varm, mens han fortæller, om en øvelse, han har gået og tænkt på siden sidste tirsdag.. Han fortæller om, at den er god osv, men den onde mand fortæller ikke hvad det er - men jeg bliver nysgerrig!
    Når det er tid, fortæller han et trin af gangen. Jeg følger bare med, for jeg stoler på ham.
    Vi griner sammen, når jeg gør noget "forkert", og han skamroser mig, når jeg begynder at gøre det rigtige.
    Alle hvirveldyr gentager den adfærd, som giver belønning! Også mig!

    Hm.
    Siden vores samarbejde startede i september, har han konverteret mit "sofasæde" til en nydelig, ret ryg, pludselig virker vægthjælpere meget nemmere!
    Der er også sket noget med min opstilling, som har gjort noget ved min balance - jeg skyder ikke længere bækkenet til side.
    Fordi ryggen er placeret korrekt, lægger schenklerne bedre - og det er ellers fokus område i disse uger.

    Palles tilgang er altid "jeg har disse øvelser. Jeg vil se, hvad de gør for dig."
    Og masser af ros, med korrekt timing. Hverken hest eller rytter er i tvivl, når vi begynder at gøre noget bedre!
    Og det virker!
    Det han IKKE gør er, at fremhæve fx buet ryg - han fremhæver derimod den handling jeg kan gøre for at rette op på det.

    Prøv evt at vend situationen.
    Spørgsmålet er sikkert ikke, hvem der er den teknisk bedste.
    Men spørgsmålet er, hvordan I alle tre får fuld glæde af hinanden
    - god hest
    - lærevillig ejer
    - du er sikkert også en dame, der vil udvikle dig.

    Du kan fx tage bolden over på din banehalvdel.
    I stedet for "Du skal sidde med benene i ro!", så "jeg vil gerne være bedre underviser. Jeg har hørt nogle fif om, hvordan man får en bedre og mere rolig schenkelplacering - Hvad siger du til, at jeg prøver de undervisningsteknikker af på jer?" Og så ros, når det går fremad!
    1) Alle hvirveldyr er indrettet i nervesystemet til at gentage det, som giver ros. Du placerer jer hermed i en situation, hvor ejer kan få masser af ros = ændringer er nemmere at opnå.
    2) Ris kan ikke virke. Jo, ris fremmer undgåelsesadfærd. Fx at man lukker øjnene. "ej, du må ikke bruge de underlag, som var perfekte for et år siden" kan meget nemt udløse forsvar = hun ændrer intet.

    Jeg håber at teksten er sammenhængende, selvom den er lidt lang.


  • #9   20. jan 2018 Tak for dit indlæg Doctor Who - det giver god mening og rammer egentlig også meget godt hvordan jeg prøver at kommunikere med ejer smiley

    Det er ikke fordi jeg kommer og siger NU SKAL HAN ALTSÅ BARE HAVE NYT UNDERLAG, FOR DET SIGER JEG - sådan er det slet ikke foregået, hvilket jeg også håber at folk godt kan tænke sig til.
    Jeg har flere gange gjort hende opmærksom på adfærdsændringer i forbindelse med sadlen og foreslået at bruge det flade underlag, da det var her han sidst virkede tilpas. Jeg åbnede en dialog med hende ang. sadelmagerens rettelser, hvor jeg fandt ud af at sadlen blev tilpasset til lammeskind og tyndt underlag. Problemet i underlaget er ikke at hun ikke vil bruge et tyndt - men at hun ikke har noget tyndt underlag til hverdagsbrug. Alle de tykke er gamle og udvaskede = hverdagsbrug. I denne dialog anerkendte hun også mine observationer.
    Derfor sagde jeg at jeg ville holde udkig efter et nyt tyndt underlag til billige penge. Jeg fandt et Schockemöhle til kanon pris, bestilte det og sendte et billede til hende - hun var elle vild med det. Nu da det er ankommet og under sadlen bemærker hun også selv hvor godt han pludselig bevæger sig igen.

    Når jeg underviser (og generelt er i dialog med hende) er det slet ikke sådan noget "NEJ DET MÅ DU IKKE GØRE", det er slet ikke min stil og jeg bryder mig ikke om at være negativ hele tiden. Det er der ingen der reagere godt på, heller ikke mig.

    Ejer kan lide at blive mindet om de små detaljer der er nemme at glemme (hænder på højkant, hælene nede, sidde tilbage etc), så det er mit main fokus når vi arbejder sammen, da det ændrer meget i hele hendes måde at ride ham på.
    Derudover bruger jeg de undervisninger jeg giver hende på at arbejde med ting hun føler han har svært ved. F.eks. har hun pt. problemer med at bøje ham og få ham fremad.

    Derfor brugte vi lektionen på at ride volter, slangegange og få ham til at reagere fremad når hun beder om det.
    Hun følte selv en forskel i fremaddriften inden for 5 minutter og fordi han var fremme for schenklen fik hun en masse gode momenter og ros. Jeg kan godt lide at rose de små ting, som når han bakker lidt af og hun fanger det, reagerer og rider videre, i stedet for at blive tvær. Eller at hun har ham fremme over bommene, så han ikke rører i modsætning til hvordan han ellers er når de træner bomme. Som du selv siger, så hjælper ros altså bedre og det giver også en bedre stemning.
    Eller relatere til gode momenter de har haft, så hun ved hvilken følelse/fornemmelse hun skal sidde med.

    Hun siger altid tak og hun har fået rigtig meget ud af det efterfølgende, så jeg vælger at tro på at vi er på "samme linje" - jeg fortæller hende også når jeg har redet dårligt eller haft en dårlig dag med ham, så det er ikke fordi jeg spiller frelst. Der er en ærlig kommunikation mellem os på det punkt smiley
    Jeg håber da at folk kan se at det her indlæg er skrevet for at lukke frustrationerne ud og ikke som et "det er præcis sådan her det er blevet sagt" smiley


  • #10   20. jan 2018 Jeg synes dine senere indlæg er fine, og meget mere nuancerede. Jeg reagerede på tonen i startopkægget smiley
    Selvfølgelig skal ejer behandle ham ordentligt....du kan bare ikke tvinge hende, for du kan kun styre hvad du selv gør.
    Må nok erkende, at for mig er det værste at hun pisker og straffer hesten. Hvis det er så slemt som du fremstiller det, ville jeg sætte hende stolen for døren og sige; jeg kan ikke holde ud at se hesten blive slået, hvis det fortsætter ønsker jeg ikke at være part her. Ville sige det pænt, men tydeligt, og så være klar til at gå hvis ejer ønskede det, eller hvis straffen fortsatte. Ved godt det er svært, men andet kan du ikke gøre når du allerede gør de ting Doktor WHO skriver. Det er det frustrerende ved at være part. Held og lykke smiley


  • #11   20. jan 2018 Hm.

    Men du får det til at lyde, somom at hun i virkeligheden bare er grøn.
    Og den fase er du ved at hjælpe hende igennem.
    Rom blev dog ikke bygget på en dag.

    Som jeg ser det, er afmagt / manglende viden ofte den reelle grund til folk slår heste uhæmmet. Eller, evt hvis man tidligere har været i hænderne på en underviser / rollemodel som har lært fra sig hvordan man bruger vold, og man derfor tror at det er sådan man gør. (Stockholm syndromet)
    Og når hun opdager, at der er et alternativ, så kan hun begynde at gøre noget andet.

    ...
    Det er ikke bare, at ros virker bedre end ris.
    Det er grundlæggende for hvordan nervesystemet er bygget op.
    De oplevelser, som vi oplever som rare, er de samme, som giver aktivitet i nervebanerne. Eller, de ER rare, fordi de giver aktivitet. Ekstra aktivitet danner nye forbindelser i hjernen.
    Fravær af aktivitet i synapser medfører, at med tiden dør synapser uden aktivitet. Fravær af belønning medfører derfor at adfærd dør ud.
    Ris danner ikke aktivitet i nervebanerne. Men hvis man føler at en handling gør, at man undgår ubehag kan det udløse en indirekte følelse af belønning.

    En direkte belønning er let at forbinde med udløsende årsag - så man lærer hurtigt at gøre det rigtige.
    Ris virker ikke i sig selv.
    Eller, hvis man føler at man undgår ris, så giver det en indirekte belønning - I stil med "jeg tager jakke på, så undgår jeg at fryse". Men som underviser eller træner er det svært at styre, hvad der kobles til udgåelsesadfærden.

    Det er netop kernen i mit forslag om at anvende nogle øvelser, der fremmer ønsket adfærd - for det er langt hurtigere at fremprovokere ønsket adfærd og rose der, end at forsøge at irettesætte sig ud af gamle vaner.
    Gode opgaver former, at man er mere tilbøjelig til at gøre det rigtige - og underviser / hestens reaktion peger på hvornår hun gør det godt, så hun opfatter hvad der skal gøres næste gang.



    Men hey.
    En anden pointe er, at I udvikler jer alle tre til det bedre, så I gør det sgu godt sammen!
    I er et triumvirat!
    Jeg er sgu ikke så bekymret.


  • #12   20. jan 2018 Jeg kan SAGTENS følge sine frustrationer.
    Men der er ting du først skal gøre op med 1. Du kan ikke bare lige ændre hendes niveau. I rider på 2 forskellige måder. Alt det du ved er hun ikke engang nået til at erkende endnu. Hun har lært at ride på en helt anden måde. Det skal du acceptere, for ellers køre du surt i det.

    Ja det er træls at skulle rette op på andres heste hele tiden. Men fakta er at det er hendes hest og hun betaler.
    Så må du ud og købe din egen hest smiley

    I forholds til hendes vrede over hesten så tænk på at der ligger noget bagved. Det gør det ikke okay, men folk handler kun sådan fordi de simpelthen er presset og det er nok ikke kun frustrationen over at parten kan få hendes hest til noget hun ikke selv kan.
    I stedet for bare at give hende flere øvelser der ikke virker når hun er i det humør (nærmest ingen øvelser virker når man er vred og frustreret) så start med at gå hen og tag hesten og be hende stige af. Få hende til at gå lidt væk og evt slå på noget så hun får sine frustrationer ud.
    Dernæst så sætter du hende op på hesten igen. Og så starter du ud med en øvelse som du ved hesten vil kunne gøre i søvne.
    Og så lær hende ja-øvelsen. Det er en fantastisk øvelse som kan bruges i dagligdagen også.
    Hver gang noget lykkedes. F.eks at hesten går frem når man ber den om det. At den stopper. At den drejer osv.
    Så siger man højt "ja" (med tiden kan man gøre det i hovedet) på den måde bliver man meget mere positiv og ikke så fokuseret på de ting der så ikke lige fungere i træningen smiley

    Det samme kan du gøre i den situation du står i nu. Brug ja øvelsen til at fokusere på alt det gode der er ved at have part smiley


  • #13   20. jan 2018 OBS! Har ikke læst alle indlæg!

    Jeg vil blot sige, at jeg ville da ønske flere parter, var så engagerede i hesten som dig smiley


  • #14   20. jan 2018 havde jeg en part det intet vidste om noget ville jeg være irriteret over der hele tiden var noget hvis der reelt intet er
    i det her tilfælde har du jo ret ud fra din side af historien Jeg siger ikke den ikke er sand for det er den da ellers var du ikke frustreret
    jeg har ikke stået i den situation men jeg er Ejer og havde en dygtigere rytter til at hjælpe med ridning (kald det gerne for en part for en periode) og jeg blev jo NØD til at lytte til hende fordi hun er bedre end mig og det var nu bare sådan det var
    Jeg er rigtig god til spring og hun var til dressur hvis jeg ikke lyttede på hvad hun sagde jeg blev nød til at gøre så ville hun heller ikke ride min hest for det er spild af hendes tid at jeg ødelægger hendes arbejde:D
    nu har hun så fået sin egen hest igen men jeg er ikke bleg for at hive hende med ud stadig fordi jeg har stadig små problemer i min dressur hvor jeg ikke kan knække koden til øvelser jeg synes er svære så det må jeg jo få hjælp til....

    så jeg ville blive en mega irriteret en hvis jeg var i din situation jeg ville havde stoppet fordi hvornår kommer du så videre? hvor lang tid går der lige før den får ondt i ryggen af hun stopper noget under som sadelmager ikke vil have skal der under? og hvad så? så står du med en part du kun kan strigle og trække fordi der ikke er trænet ordenligt et er ejer er mere urutineret andet er ejer heller ikke vil lære noget åbenbart hvis jeg har forstået det rigtigt
    og det ville jeg ikke bruge min tid på for det ender med den bliver ødelagt i ridning eller helt ikke kan ride på et tidpunkt smiley


  • #15   20. jan 2018 Mht afstrafning, så er det slemt - men rigtig meget et øjebliksbillede, for ligeså snart han tager hovedet ned og går videre (fjerner presset) falder hun til ro og rider videre. Jeg plejer som sagt bare at forklare hvorfor det ikke hjælper noget (adfærdsmæssigt og ridemæssigt) og derefter fortælle hvordan jeg løser mine konflikter med ham.
    Som sagt fortæller jeg hende også når jeg har dårlige dage med ham, så hun ved jeg ikke bare spiller frelst. Men det er slemt, for noget af personalet på gården har været ovre ved mig og sige at det er så rart at se mig håndtere ham, for jeg bliver ikke sur og lader det gå udover ham. Det er det eneste tidspunkt tonen er som i startindlægget, for det vil jeg altså slet ikke se på, når han nemt kan rides ud af konflikten (det er vitterligt bare at ride ham fremad og stille ham en nu opgave).

    Men ja, der er visse ting hvor ejer er uvidende (martingal, fyld osv.) og ting hvor hun gerne vil lære, men har svært ved at finde tiden.
    Hun har haft ham i 7 år, så meget af det er bare at hun aldrig rigtig har fået kontinuerlig undervisning og derfor bliver ved med at gøre de samme ting igen og igen. Hvilket vi alle jo gør, når vi ikke har mulighed for at udvikle os videre igennem undervisning smiley

    Som sagt, startindlægget var bare at få mine frustrationer ud. Jeg kan rigtig godt lide ejer personligt og har kæmpe respekt for at hun kan anerkende sine fejl og gerne vil hjælpes. Det er der mange (sikkert inklusiv migselv) der kan lære af! smiley


  • #16   20. jan 2018 Jeg ville helt ærlig bede folk om at lade være med at bagtale ejer til mig. Sikke nogle frygtelige staldejere smiley hvorfor henvender de sig ikke til ejer, fremfor - ifølge dig - at henvende sig til dig og indirekte svine hende til. Synes slet ikke det er ok den måde der kommunikeres om ejer fra alle til dig. Måske skulle du se på hvilke former for samtale du selv lægger op til siden alke åbenbart synes det er helt ok at bagtale/trashtalke/kritisere ejer til dig.

  • #17   20. jan 2018 ud fra de efterfølgende indlæg du skriver lyder det mere som ejers uvidenhed, end modvilje til at lære der er på spil. Der er en kæmpe forskel på de to ting. Ejer er endda enormt anerkendende overfor dig og overfor at du har mere viden og mere erfaring og tager endda imod undervisning fra dig, samt anerkender dine tiltag med underlag osv. Jeg synes du har en god ejer at arbejde med. bevares i er måske ikke i mål og kommer det måske heller ikke lige foreløbig, men der er jo trods alt udvikling, og tale om en ejer der rent faktisk gerne vil gøre det bedre, ellers ville hun jo ikke sætte så stor pris på din hjælp.
    at være part rytter er ind imellem frustrerende og man har ikke bare "magten" til at bestemme at noget skal være på en bestemt måde, det stod jeg også selv i flere gange da jeg selv var part rytter. Måske er tiden bare inde til at du får din egen hest? hvis du gerne vil fortsætte med samarbejdet med ejer og hendes hest, så synes jeg du skal gøre dig nogle overvejelser i forhold til hvad du får ud af det kontra hvad der dræner din energi. dvs. Er frustrationerne større end glæden ved hesten? Kunne der være nogle andre mål i det for dig? f.eks at blive bedre til at undervise og se en rytters udvikling? blive bedre til at lære fra dig? Du har ihvertfald gode muligheder for det i den situation du er i.
    Kunne det være at hestens ejer har brug for at arbejde med noget mental træning i forhold til hendes vrede og frustration der desværre går ud over hesten i de situationer når det hele bøvler? Så hun kan lære at tælle til 10, trække vejret, stige af hesten og trække rundt indtil hun falder ned igen (eller 117 andre teknikker der hjælper hende med at stoppe inden hun reagere på sine følelser/fustrationer). ligeledes har du måske gavn af en mental træner i forhold til din nervøsitet på stævnebanen? Så kunne i jo gå sammen om en mental træner og gøre det til et fælles projekt smiley

    Jeg synes som sagt at det faktisk lyder til at du har en masse gode muligheder for at arbejde med hestens ejer, og "forme" eller påvirke både hest og ejer i en positiv retning, hvilket jo er det du allerede gør. Det tager tid, og man bliver ikke verdensmester på en dag og det gør ejer eller du selv heller ikke.
    måske du skulle overveje at tage en god snak med ejer omkring de ting der gør dig frustreret i jeres samarbejde, komme i dialog med hende omkring det, og se om i sammen kan finde nogle gode løsninger på det. hvis jeg var hestens ejer og så det her opslag på hestegalleriet ville jeg blive enormt ked af at parten ikke havde taget dialogen direkte, især da det lyder til at det fylder rigtig meget for dig, derudover lyder dit første indlæg omkring ejer meget negativt. Det skaber jo ikke ligefrem de bedste betingelser for et godt samarbejde fremadrettet hvis ejer føler sig hængt ud på nettet. Det vil jeg ihvertfald anbefale dig at tænke over.
    Når det er sagt så synes jeg også det er virkelig godt gået at du ikke bare smider håndklædet i ringen og faktisk forsøger at ændre og løse de ting der "bøvler" det var der mange der kunne lære noget af. Samtidig lyder der til at du har meget "ansvar" i forhold til hesten og ejeren både for deres udvikling og træning, samt tager meget ansvar i forhold til at hjælpe med udstyr og undervisning. Måske trænger du til at gå lidt den anden vej og koncentrere dig om din egen træning i en periode og få ejer til at få undervisning af en anden dygtig underviser ? Vi lære jo alle i forskelligt tempo, så hvis dit tempo er hurtigere end hendes kan det jo hurtigt blive sådan at du har brug for andre udfordringer end hende.


  • #18   20. jan 2018 Ham der kom op og sagde det til mig har jeg aldrig nogensinde snakket med før - eller siden. Han kom op til mig og sagde at det så godt ud når jeg red hesten. Jeg sagde tak og at jeg var virkelig taknemmelig for at ride en hest der så gerne ville. Så kom resten. Kan virkelig ikke se hvordan jeg har skullet ligge op til det ...

    Med min underviser (som også er ejers underviser) er det kommet i forbindelse med at jeg har spurgt indtil hvordan jeg skal forholde mig når jeg godt ved han kan, men det pludselig er “væk”. Det har jeg spurgt om fordi jeg ikke vil reagere utilsigtet i forhold til hvordan han skal håndteres fordi det er frustrerende for mig i situationen.
    Jeg går ikke og bagtaler ejer - den tager jeg med min veninde når jeg er på vej hjem fra stalden.

    Det gør mig utilpas at høre de ting, for jeg kan godt lide ejer og jeg ved det ville gøre hende ked af at høre de ting. Hun prøver jo og vil gerne lære, men det er jo en process og det tager tid.


  • #19   20. jan 2018 Helle
    Ejer er nemlig skide skøn og vil gerne lære - hun sætter rigtig meget pris på det arbejde jeg ligger i hesten og jeg fortæller hende tit at jeg er så taknemmelig for at få lov til arbejde med en hest som ham, der har en ejer som elsker ham af hele sit hjerte.

    Første indlæg var udelukkende en ventil for at få afløb fra en masse frustrationer. Der er hel klart overvægt at positive ting, så det er ikke fordi jeg vil opsige parten og opgive. Der er allerede fremskridt i hvordan hun rider nu i forhold til første gang jeg så dem sammen, så det er ikke utaknemmeligt arbejde overhovedet.

    Der er meget lille chance for at ejer finder indlægget da hun er engelsk og ikke taler dansk. Det var som sagt bare en ventil og for at få nogle gode råd til at blive i samarbejdet og få det bedste ud af det. Det der med at træde et par skridt tilbage og se situationen udefra smiley .

    Jeg har aldrig rigtig haft part før, men altid egen hest eller arbejdet som rytter, så det er en ny situation for mig og det skal jeg også lige lære smiley


  • #20   20. jan 2018 Det forstår jeg godt, jeg havde også selv svært ved at få part igen efter jeg havde haft lånehest som jeg havde helt som min egen.
    Det er svært at man ikke er den der træffer beslutningerne, og skal have en anden med på vognen. Og nogle gange er det bare sundt at komme ud med det og få nogle andre perspektiver på det smiley
    De parter jeg selv har haft har været lidt blandet i forhold til om ejer ville i dialog og var villig til at ændre nogle ting i forhold til hestens træning og udstyr. hvilket i bund og grund er helt fair for det der jo deres hest, men ikke desto mindre svært at være i ind imellem når man ikke er enige. grunden til at jeg endte med at begynde at spare op til min egen var også at de små ting bare irriterede mig til sidst, selvom jeg havde en sød hest som part og en rigtig sød ejer. Jeg var bare nået til et punkt hvor jeg selv ville bestemme og have den frihed det giver at bestemme selv ? så jeg forstår dig sagtens smiley


  • #21   20. jan 2018 Tror desværre ikke der er noget at gøre - begynder du først at stikke til hende kan du alligevel ende med at hun 'smider dig for porten'
    Det er fint du har fundet dig en hest du er glad for og klinger med - men går du ikke godt sammen med partejeren synes jeg det tager en del af glæden ved det hele

    Nu er jeg heldigvis så heldig at have en part jeg klinger med samt en partejer der er noget så sød og forståelig og nogenlunde ligger på samme niveau som mig (jeg prøver at arbejde mig op på samme niveau og det giver pote indtil videre) så jeg har heldigvis ikke samme problem som dig

    Havde jeg stået i din situation havde jeg nok overvejet hvor meget jeg ville ligge i den der part
    Hvis du vil ud og uddanne en hest nytter det jo ikke noget at det er spildt arbejde så snart ejeren sætter sig på ryggen
    Jeg havde i hvert fald smidt håndklædet i ringen af ren og skær frustration hvis det var mig


  • Nichola K
    Nichola K Tilmeldt:
    sep 2013

    Følger: 2 Svar: 3
    #22   20. jan 2018 Jeg har ingen forslag til dine udfordringer. Men bare et input fra en rytter der tidligere har været nervøs og med dårlige vaner.
    Min tidligere hest, var en noget voldsom basse og vi havde en del ridemæssige udfordringer. Jeg fik som rytter indlært nogle dårlige vaner, og disse var rent instinktivt. De var ikke hensigtsmæssige, men yderst svære at vende sig af med.
    Så jeg vil råde dig til at kigge på om hun med det samme saver ham i munden, eller om det er noget hun gør efterfølgende
    Med venlig hilsen Grilla


  • #23   20. jan 2018 #21

    De mennesker, som er dygtigst til kommunikation, kan netop sige ting, uden at "stikke".
    Min western ven Palle er fx et naturtalent.


  • #24   20. jan 2018 Nu har jeg ikke læst alle kommentarer på dette indlæg, men noget jeg bed mærke i var at du blev - med dine egne ord, skide nervøs. Kender det godt selv - har det sådan med alting . Noget som jeg vil anbefale er at få fat i en mindsetcoach eller se nogle videoer på youtube omkring det. Det har hjulpet mig rigtig meget -med alt! Var her i mandags til eksamen og jeg plejer at blive skide nervøs men blev kun lidt nervøs.
    en en engelsk youtuber ved navn Olivia Towers taler tit om mindset, hvilekt jeg synes er virkelig godt for det er tit der hvor man "fejler" og ikke tænker at det også skal med.

    med hensyn til det at være part, har man desværre ingen ting at skulle have sagt. Men fedt at du prøver at hjælpe så meget som muligt smiley


  • #25   20. jan 2018 Desværre betyder det at være partrytter at du har to muligheder.

    1. Hold kæft, smil og vær glad for at du er der, selvom du snakker for døve ører og/eller bliver brugt som dørmåtte.

    2. Walk away.

    Ejer kan sige at hun er nok så glad for dig, men i sidste ende har hun det sidste ord og tager den endelige beslutning, ligemeget om du har ret eller ej. Så må man gøre op med sig selv om man gider gå i ring og/eller være boksebold for ejers frustrationer, eller om man vil gå andre veje.

    Har stået i situationen flere gange, tænkt "smile and wave" for ofte og blevet + ladet mig selv være til grin længere end jeg egentlig burde.


  • #27   23. jan 2018 Nu har jeg ikke læst alle kommentarene.

    Men det er bare så utrolig svært at være partrytter, især hvis man ikke har samme holdninger som ejer.
    Måske jeg bare har haft det let. Jeg har altid redet heste for ejere som har hjulpet mig med undervisning og ellers har jeg altid selv fået lov til at vælge underviser.
    Dog har det ikke været alle jeg har været enige i, men ikke værre end at vi kunne finde en løsning.
    jeg NYDER at have egen hest, men da jeg altid har haft flere heste at ride på, så har jeg stadig mine to parter ved siden af.
    Det er to meget forskellige hesteejere på træningsfronten.
    Den ene har en dejlig velopdragen hest og den har en rigtig drengerøvshest.
    Den ene ejer tør ikke at ride tur og springer ikke selv, men har selv redet på et højt niv af dressur og rider stadig.
    Så tur og spring står jeg for, men hvis jeg har et problem med skulderen f.eks skriver jeg til ejeren om at hun også har samme problem eller om at hun gider at have fokus på den i dressuren.
    Den anden ejer hjælper jeg med til opdrage lidt på ham og udveklser ideer til hendes udfordringer med ham.

    Hvis jeg får en part til min, ønsker jeg da en som selv vil lærer noget og være med til de andre ting så som dyrlæge besøg, sadelmager besøg osv, så parten kan se hvor pengene går til.
    Men en ting jeg virkelig ikke gider, det er parter som går rundt er utilfredse, så vil jeg hellere have at man skal snakke om det.

    Jeg red en hest for nogen år siden, hvor at den blev ved med at være halt, uren og bare i det hele taget virkelig dårligt gående.
    Men ejeren ville ikke have dyrlæge ud, så jeg valgte at sige op.
    På trods af at jeg havde den som min egen. smiley


  • #28   26. jan 2018 Vil gerne lige pointere at jeg ikke generelt er utilfreds, men havde et behov for at lukke varm luft ud og få nogle andre input til hvordan man kan håndtere de der små frustrationer, som der vil være når to forskellige mennesker med to forskellige udgangspunkter om samme projekt smiley .

    Ejer var super glad for sidste undervisning og har spurgt om jeg har tid til at undervise igen snart, så jeg tror hun er ganske tilfreds med hvordan jeg håndtere kommunikationen mellem os.
    Så vi skal undervise på søndag, jeg skal bare lige have udtænkt hvad jeg gerne vil lave med dem, so alles gut.

    Jeg red ham sent i mandags og der startede han ud med at være tvær og træls. Ligesom han ofte er når ejer har redet ham et par gange, men et par dybe vejrtrækning og lidt skridt arbejde og så var han en stjerne igen.
    Torsdag skulle jeg have redet, men havde simpelthen ikke tid. Så lavede bomarbejde med ham i stedet, men pga. vejret kommer de ikke ud pt., så havde en hest der helt vildt gerne ville arbejde, men ikke havde de rette omstændigheder.
    Spurgte ejer til longe og hun sagde at han går bananas i longen og derfor vil hun ikke at han longeres (hvis han nu laver noget dumt og går i stykker), men foreslog lange liner i stedet. Det har jeg aldrig prøvet at arbejde med før, så jeg sagde at det ville jeg gerne lave med ham så, men hun var nødt til at lære mig det. Så det går begge veje smiley

    Hun har nu på eget initiativ sat det tykke underlag til salg også. Så tror også hun har mærket hvor meget bedre han fungerer nu. Og det gør han altså bare - den frie trav jeg troede var god, den har fået et ekstra nøk og NØJ hvor kan han bevæge sig! smiley .

    Som sagt - ejer er skøn, jeg var frustreret, men overall er det altså ikke så slemt.
    Vi skal til dressurstævne første weekend i Februar, springstævne den næste og så skal hun til camp med ham den sidste weekend, hvor hun har inviteret mig op og se dem ride - muligvis ride den sidste lektion. Hun overvejer også seriøst at ride dressur nu og synes faktisk det er en god idé at få værktøjer til at håndtere ham når tingene ikke kører.

    Så ja, det var egentlig bare frustrationer og det kører egentlig fint. Tror alle kan køre lidt sur i tingene når man er vant til at være ene om det og det skal der også være plads til. Jeg er super glad for hesten og kan ikke forestille mig at skulle opgive ham fordi jeg måske er lidt forkælet smiley .


  • #29   27. jan 2018 hvor er det dejligt at høre at du fik nogle nye perspektiver på smiley nogle gange er det også bare sundt at komme ud med det, så man kan få andre øjne på og så er det tit ikke så slemt som man bilder sig selv ind ?? held og lykke med jer, og jeg håber samarbejdet fortsætter med at være rigtig godt imellem jer smiley

  • #30   28. jan 2018 Ejer havde faktisk set et stævne og tænkt at det skulle jeg starte på ham selv, for det var over hendes niveau. Desværre skal jeg til Danmark den weekend (hingstekåring woo!), så det kan jeg ikke smiley . Det ville ellers have været mega fedt.

    Men nu skal vi til springstævne d. 12 og hun har sagt at jeg bare kan springe ham alene. Jeg underviste dem i dag efter selv at have varmet ham op og taget et par spring på ham og de har rykket sig sammen! Hun har ham præcist hvor han skal være nu og småtingene kommer mere og mere.
    Når jeg er færdig i praktik kommer jeg til at have rigtig mange fridage, så har sagt til hende at hvis hun har lyst, så vil jeg meget gerne komme op og hjælpe hende et par gange om ugen. Det blev hun helt vildt glad for, så det bliver spændende at se hvordan det kommer til at gå smiley

    Fik også en besked om at hun nu havde redet ved min underviser og hold da op hvor var hesten blevet god - så tak til mig - og nu var det bare hende der manglede. Som sagt, der er ingen mangel på selvindsigt hos ejer hvilket gør det hele noget nemmere smiley .

    Derudover fortalte jeg hende at min kæreste og jeg køber hus i løbet af de næste par måneder. Første spørgsmål var om det var langt fra hesten. Det er 37 min. kørsel. Om jeg stadig havde tænkt mig at blive ved med at ride? Jep. THANK GOD!
    Fortalte lidt om huset og nævnte at der var plads til at udvide familien også, når det blev relevant. Det var forhåbentlig ikke relevant snart, for hun ville så gerne at jeg blev ved med at ride C.
    Så det har været en super god dag og frustrationerne er på et minimums niveau igen nu smiley


  • #31   28. jan 2018 Har lige fået en besked fra ejer her til aften...

    “Når du flytter skal du ikke bekymre dig om betaling for parten. Der betyder ikke noget for mig. Smid det til benzin og undervis mig en gang i mellem. Vi er sådan et godt team, det vil jeg have fortsætter xxx”

    Jeg er så rørt! Ville være fortsat med at ride ham alligevel, men man skulle da være lavet af sten for ikke føle sig skide heldig og priviligeret. Det er klart alle de små frustrationer værd at ride C og få lov til at hjælpe ejer!


  • #32   6. feb 2018 det er fedt når ejer er sådan smiley har heller aldrig selv betalt (kun forstævner og undervisning) og det e jeg utrolig glad for smiley

Kommentér på:
At være partrytter *suk - brokkeindlæg*

Annonce