Åh, disse ønsker... {{forumTopicSubject}}

... holder man nogensinde op?
Ja, nogen af jer derude må kende til det - drømmen om at få en hest man kan hygge med, ride på og kende ud og ind, som bare ALDRIG bliver til virkelighed.

Den evige partrytter, der må finde sig i at blive behandlet som en "Du må kun ride DEN dag, i EN time, og jeg SKAL have de 600 kr den FØRSTE i næste måned"-genstand.

Hvor ville det være en befrielse hvis man blot kunne få sin egen; en som man helt selv kunne bestemme over. Bare det at kunne tage en aftenridetur hvis man havde lyst eller gå og gøre sin hest fin i flere timer bare for at hygge sig

Må nok også indrømme, at det hele blussede op, fordi jeg kontaktede min gamle/første/eneste ponys nye ejer for nyligt. Mit problem er, at jeg altid har været en meget nervøs rytter, der sommetider har stået og rystet under opsadlingen bare fordi, jeg skulle ride en ny hest. Men så kom den pony ind i mit liv, og jeg lærte at stole på hende, som jeg aldrig havde troet jeg ville have stolet på en hest. Kunne bare alle de ting med hende, som jeg aldrig har kunnet før med en hest, hverken før eller efter jeg ejede hende.
Husker stadig den dag, mens hun var til salg, hvor jeg spurgte min mor, om jeg ikke godt måtte beholde hende. Men det løb ud i sandet. Pengene var for små. Og efter kun ni måneders ejerskab var hun solgt

Går og håber for tiden, at jeg på et eller andet tidspunkt vil kunne få min egen hest igen, en jeg kan stole på som jeg kunne med min gamle.

Andre der går rundt med de samme drømme?

I må alle have en fortsat god aften.