1.403 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 32 Svar

Roser du stadig hesten, på trods af et dårligt ridt? Roser du stadig hesten, på trods af et dårligt ridt?

Hej HG

Kom her til aften til at tænke lidt på hvordan vi enligt reagere overfor hesten både når tingene bare fungere men helt sikkert også når de ikke funger.
Jeg tænker primær til stævne, men hverdagen er jo enligt det samme.

Santos og jeg har i går og i dag været afsted til stævne, og i går gik faktisk rigtig godt, vi red nogen okay fine procenter og gik hjem med en 2. plads.
I dag var dog en helt anden situation...
Første program fungerede og vi red til højere procent end i går. men andet program gik helt galt!
det var tydeligt at mærke på Santos at han var overstimuleret og havde fået den dosering af nye indtryk han kunne klare for i dag.
Da vi så skulle på banen og vise programmet for dommer gik det da helt galt!
Der var en flok heste lige ved siden af banen som syntes at det var det helt rigtige tidspunkt til at holde en fest og gav den max gas, resultatet var at Santos ikke havde koncentrationen og fór rundt på banen, spændte op og løb stærkt. jeg mistede så mit fokus, da jeg blev fustreret over Santos opførelse, og fik redet lidt forkert også...

Men uanset hvor skidt det gik, så var den vigtigste del at få ro på Santos, så en masse stemme og mindre pres, så han måske kunne falde til ro, bare lidt.

Og da vi var færdige sluttede vi da også af med at han fik den sædvanlige ros, med klap inden jeg red af banen og en håndfuld gulerødder før han blev pakket i traileren igen.
Kæresten stod straks (han er ikke heste menneske og aner intet om dyret) og spurte om jeg ikke var sur på Santos, træt af det dårlige ridt og troede at jeg var skide sur på Santos.

Det fik mig til at tænke at hesten kun gjorde sit bedste, rytter gjorde sit bedste, det ville bare ikke fungere i dag.
Før i dagene ville jeg have været sur på Santos og på mig selv og det ville kunne mærkes af mindre kærlighed til hesten den dag, men i dag mærkede jeg at jeg tydeligt havde brug for at rose ham mindst lige så meget som i går, at han stadig skulle føle sig elsket og værdsat, på trods af det ikke fungerede i dag.

Hvis du nu kigger ind ad og tænker lidt, hvordan reagere du så på at det ikke fungere for jer i dag? ridning, jordtræning eller hvad du nu laver med hesten?
Er du slem til at lade det gå lidt ud over hesten eller at give den skylden, eller er du en af dem der kigger på jer som par og bare indser at det ikke fungere for jer i dag og så bare lægger det bag dig uden videre eftertanke?

I skal ikke snydes for et billede fra i går hvor det bare fungerede ret godt smiley


 
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Slå lyden til
00:00
/
01:14
LIVE

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Her er pukkelhvalen skyllet op

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Træer og buske dækket af silke

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Har Du Været Der - Historien Om Verdens Første Nationalpark!

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Take down chandelier and a wall lamp 500 kr.
  • Hjælp til rep af kanttråd til robot plæneklipper 600 kr.
  • Opsætning af håndvaskamatur 500 kr.
  • Find fejl11 på opvaskemaskine 250 kr.
  • VVS-installatører 1.950 kr.
  • Installation af nyt tv 500 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Roser du stadig hesten, på trods af et dårligt ridt?
  • #1   28. apr 2018 Det kommer meget an på hesten vil jeg sige..

    Jeg rider to typer ponyer: Den bovlamme der aldrig bliver bange og den der glor en masse.

    Hvis den bovlamme pludselig beslutter sig for at té sig tosset, så bliver jeg bestemt irriteret og forlanger mere af den - fordi jeg ved at den bunder i at den ikke bliver stimuleret nok. Derimod, så med den der glor, så er jeg glad bare den forsøger, og er den meget gloende, så er det at kunne gå alle tre gangarter kæmpe stort (Og her snakker vi altså om en pony der er uddannet til slut LA).

    Men fælles for begge ponyer er, at er vi afsted til stævne, så er det ikke programmet jeg bedømmer ud fra, om det gik godt/dårligt, men derimod opvarmningen. Hvordan de agerer der, er de med mig, er den bovlamme frisk og klar på at lave noget og er den gloende til at tale med og få til at gå rundt?

    Naturligvis er det rart hvis de tager det positive fra opvarmningen med ind på stævnebanen, men bliver den bovlamme knapt så energisk og står den gloende bare midt på banen, så kan jeg stadigvæk gå derfra med en god fornemmelse - hvis det har fungeret på opvarmningen!

    Nogle dage får de flere klap end andre, men de får dog altid en vis dosis ros smiley


  • #2   28. apr 2018 Min holdning er, at hvis det går godt er det hestens skyld, og hvis det går dårligt er det min egen skyld. Så mine heste får altid ros hver gang det går godt, uanset om det samlede billede er, at det er gået godt eller at det er gået dårligt. Jeg har ikke redet stævner de sidste par år, så har ikke samme "nu er vi færdige og min hest får klap og gulerødder som ros", men hvis jeg kommer til det, vil min hest få massere af kærlighed og mad, uanset om vi er kommet på første- eller sidstepladsen smiley

  • #3   28. apr 2018 Grunden til jeg spørger er fordi jeg syntes jeg så den god slat rytter der red programmet, sprang af hesten, ind i trailer og kørte, intet ros til hesten på noget tidspunkt.
    Bare op, rid, ned, afsted argtig, hvilket jeg næsten fik helt ondt i maven af på hestens vejene.

    Jeg ved godt det er meget senstivet og der kan være grund til at de gjorde som de gjorde, men når man ser den samme fremgangs måde to dage, af samme ryttere, så fik det mig til at tænke, er vi virkelig så få der gerne stikker hesten en gulerod for meget på sådan en dag hvor det hele er lidt stresset som til stævner, for at sige en form for tak for en oplevelses rig dag ? smiley


  • #4   28. apr 2018 Faldt i øvrigt lige over det her billede, det her viser hvordan jeg ser ud hvis det er gået rigtig godt smiley smiley

    profilbillede
  • #5   28. apr 2018
    Jeg kan bestemt godt blive irriteret! Det er jeg ganske ærlig omkring - alt er ikke lyserøde skyer og fantastisk altid. Det sker at tingene går dårligt der hjemme og jeg bliver sur på dyret, det sker sjældent men det sker.

    Sådan er det og jeg ser ingen grund til at lyve og sige alt er fantastisk og lyserødt.

    Til stævner har jeg absolut ingen forventninger og på den måde kan jeg aldrig blive skuffet - uanset hvor dårligt det går, kan jeg altid finde noget positivt og sige omkring det.
    Sidste stævne vi var til sidste år en gang, var damen 1 stk energibundt der var meget spændt så vi fik ikke en særligt god procent pga. forkert galop, bakkede skævt og var bange for dommerhus, spændte generelt op osv. men det trækker jeg bare på skuldrene over. Jeg forventer ikke noget og hiver de gode ting ud der er fx at hun til det stævne havde en fed energi, lavede nogle gode øvelser og gik lige i traileren da vi skulle hjem.

    Jeg ser ingen grund til at hænge sig i dårlige ting og fokusere på dem - det kommer der intet godt ud af.

    Dit indlæg er iøvrigt ret tydeligt hvad du selv mener om tingene og muligt også en kende dømmende i tonen - det giver måske ikke just folk lyst til at sige tingene som de måske er, hvis man allerede er dømt på forhånd smiley
    " Er du slem til at lade det gå lidt ud over hesten eller at give den skylden, eller er du en af dem der kigger på jer som par og bare indser at det ikke fungere for jer i dag og så bare lægger det bag dig uden videre eftertanke? "


  • #6   28. apr 2018 Jeg roser mine heste uanset, jeg får intet ud af at være sur på kræet, eller straffe med mindre kærlighed, støtte og anerkendelse.

  • #7   28. apr 2018 Jeg roser mine heste for at gøre forsøget, uanset det endelige udfald smiley

  • #8   28. apr 2018 Hvis det går godt har jeg et fantastisk dyr. Og dyret får naturligvis at vide, hvornår det er godt, så dyret ved hvad der skal gentages.

    Hvis det er mindre end tilfredsstillende, så omgår jeg det i tavshed.
    "Skældud" og straf bruger jeg relativ lidt - men jeg "afbryder" den uønskede adfærd, så det ikke giver autobelønning.
    Hvis jeg har lyst til at slå nogen, så foretrækker jeg et forholdsvis blødt slagvåben - da det er dig selv, mennesket, der i 9/9-9/10 gange i den sidste ende er ansvarlig for, at det ikke gik bedre.
    (Så jeg ikke giver mig selv blå mærker)


  • #9   28. apr 2018 Jeg kan godt være skide sur på kræet og skuffet over mig selv, og samtidig rose ham efter endt ridt.
    Han får altid et klap når vi er færdige med programmet, men hvis han har været god får han oftest mere end et eller to smiley


  • #10   28. apr 2018 Jeg kan sagtens være irriteret på hesten, men jeg vil aldrig straffe den for noget. For det er mine egne fejl, og jeg ved at ponyen jeg rider for tiden, altid gør sit bedste. Hun har i hvert fald aldrig vist andet smiley

  • #11   28. apr 2018 Har ikke læst de andre indlæg endnu..
    Her er hvad jeg gør, både med vilje men også fordi jeg er menneske.
    Når jeg træner heste, så gør jeg et stort nummer ud af at rose de på de korrekte tidspunkter, da det er så utroligt vigtigt at de er motiveret og har viljen til at arbejde. Hvis hesten har det svært, så beder jeg den om små ting, og roser når den kan dette (stopper ved kommando, står stille osv) således at det primært er positive tilbagemeldinger de får.. Så jeg forsøger at undgå at påpege dårlig opførsel og fremme god ved at rose for ønsket adfærd. (jeg bruger også klikkertræning)
    Jeg er dog kun et menneske, og nogle dage bliver jeg tosset over hans opførsel, og det kan han selvfølgelig mærke. Så har jeg efterfølgende kort lunte og skælder mere ud en jeg normalt ville ved diverse ting..
    Men jeg slutter altid træningen af med ros og godbidder, dog kan det godt være jeg er irriteret alligevel.

    Mvh TT


  • #12   29. apr 2018 Nogle roser deres heste, andre gør ikke. Sådan er det. Det gælder også med hunde.

    Jeg klapper altid de heste jeg rider når jeg er færdig. Om det har været stævne, træning eller skovtur.


  • #13   29. apr 2018 En rigtig god tråd du har startet op her smiley

    Førhen kunne jeg blive ret irriteret på mine heste, og det skulle i hvert flad gøre sig ret umage før det faldt ros af, fra min side. De kunne jo bare gå ordentlig.

    Så gav jeg mig til at telepartere med heste, og blev da gevaldigt klogere.

    Observation nr 1: ret meget af vores ridning giver ingen mening for vores heste.

    Dvs. at hovedparten af det vores heste kan er udenadslære, nogle gange skal hesten spore, så bagbenene følger forbenenes spor, så skal bagbenene gå inden for sporet, og her er der heller ingen logik, nogle gange skal hesten være ligeudrettet (schenkelvigning) andet gange skal hesten være bøjet ( travers). Og somme tider er det forbenene inden for sporet (versade) hvorfor????? Og hvornår skal hesten hvad???

    Observation nr 2, hold da hvor er der mange heste, som ikke tror de er gode nok. De ved ikke om det de gør er det rigtige. Om rytterne er tilfreds med dem ( det er ret vigtigt for vores heste, at vi ryttere synes om hesten)

    Denne usikkerhed påvirker hesten psyke på en negativ måde.

    Observation nr 3. Selvom hesten har lært en given øvelse og er i stand til at udføre den, betyder det ikke at den synes om at gøre det. Her betyder ros og belønning ret meget for hestens motivation.

    Med denne viden i baghovedet, så roser jeg i dag rigtig mange gange mere end tidligere.

    De fleste ryttere har et ønske om at deres heste skal blive dygtige, og at rose hesten hver eneste gang hesten gør det godt, gør bare at den proces går mange gange hurtigere.




  • #14   29. apr 2018 Kloge gode ord Dorthe! smiley

    Mvh TT


  • #15   29. apr 2018 Mange tak TT smiley

  • #16   29. apr 2018 Ja da der ligger altid en gulerod eller et æble når vi er færdig...
    Jeg har lært for 1000 år siden at man tager for sin hest før sig selv , så det gør jeg så....
    Heste fejl er vel rytter fejl når alt kommer til alt...
    VH Annette


  • #17   29. apr 2018 Krikken
    Kan se hvor du vil hen med at jeg lyder dømmende, det var ikke meningen det skulle komme sådan ud, men jeg har selv været "slem" til at give hesten skylden, være irriteret på den, kort lunte, og fustreret over den ikke bare lytter og forstår hvad jeg beder den om, men jeg er med tiden blevet bedre til at lade det ligge og kigge på hvad der blev gjort godt.
    Jeg blev bare mere opmærksom på min ændrede adfærd i går, fordi kæresten stillede spørgsmålet om jeg var sur, og om Santos så ikke skulle have en gulerod for sig ridt, fordi det ikke gik planmæssigt.

    Jeg kom til at tænke tilbage på da man var mindre, hvad man gjorde, hvad man tænkte, og kom til at tænke på de små piger der red med til stævnet ( meget unge piger) den ene smækkede den stakkels pony med pisken mere end en gang fordi den ikke ville som hun.
    En anden læssede sin hest, der ikke kunne lide at gå i trailer, men gav sig ikke tid til at sørge for hesten stadig havde en god oplevelse med alt det her med at komme ud og se andre steder.

    Igen jeg kender ikke folks tanker bag deres handlinger, men jeg blev bare så opmærsom på hvordan vi enlig ser tingene udad til på andre, og kom til at tænke på min egen adfærd smiley


  • #18   29. apr 2018 At rose hesten er en win-win situation for både hest og rytter - hesten får “forklaret” at det var korrekt det den gjorde/forsøgte at gøre, og rytteren “roser sig selv” for at træne hesten godt - dvs en positiv cirkel bliver sat i gang hos både hest og rytter smiley

    Alle både dyr og mennesker kan lide at få “ros”, at vide at det er “godt”.

    Vi mennesker er dog forskellige - nogle (mig selv) er meget talende, andre er mere stille. Nogle kommer fra et miljø, hvor det er “hverdag” at brokke sig over hvor dårlig hesten er, hvor dum den er osv. Andre kommer fra et positivt miljø, hvor udgangspunktet er at hest og rytter gør sit bedste.
    Nogle bliver så fokuseret og/eller stresset ved stævner eller træning, at de knap tænker eller trækker vejret - og slet ikke kan tænke på at rose hesten endsige sig selv.

    Jeg har nogle tips til hvordan man kan få fornøjelsen af at ride “verdens bedste hest” på sin egen hest smiley

    Start med at elsk din hest - find noget hvor allerede på staldgangen er lige præsis din hest FANTASTISK - smuk farve, skønne øjne, verdens bedste personlig, flotteste type, skønneste hale - DU skal være stolt over lige præsis DIN hest smiley
    Ros hesten når du gør den klar, hvis den står stille, er god til at give hov, er sød ved opsadling, nemt tager biddet ect. Så starter den gode cirkel smiley
    Lav en plan i dit hoved om hvad du skal træne i dag - du skal ikke bare “ride en time”, men planlægge at i dag vil jeg have fokus på ditdatdyt. Vælg øvelser I skal lærer, men også øvelser I er gode til.
    Husk “de 3 gange” - har hesten ikke forstået øvelsen efter du har forsøgt at forklare den 3 gange, så stop - hesten forstår ikke hvad du forsøger at forklare den - og at fortsætte og/eller straffe den gør ikke forståelsen større !
    Husk “de 3 gange” - har hesten forstået hvad du forsøger at forklare den, så skal du stoppe efter 3 gange - du skal stoppe mens både du og hesten er dygtige og ros både hesten og dig selv for flot arbejde - ellers rider du jo bare efter at hesten begynder at fejle, og det lærer hverken du eller hesten noget positivt af smiley
    Husk at en hest og du selv skal lærer nye ting i små bidder - de fleste øvelser startes ud med at lærer hesten det over 2-3 trin, efter et par uger over 4-6 trin osv osv indtil I fx kan lave en flot schenkelvigning hele vejen over diagonalen, eller nå til at lave en flot versade over 15 meter osv. Ingen hest har lært GP bare ved at rytteren har presset den nok fra første dag smiley
    Husk at bland svære og nemme øvelser for hesten og dig - det skal ikke være benhårdt arbejde konstant, du skal hele tiden kunne gå tilbage til noget nemt/sjovt/godt for dig og hesten.
    Til stævne forsøg at fokuserer på deløvelser fremfor hele programmet - succes bliver nemmere hvis man kan glædes over, at man fx har fået meget bedre point i fx travdelen eller traversøvelsen ifht sidst, i stedet for at man kun ser på slutresultatet og om man får en rød roset med hjem eller ej.

    Helt generelt kræver det ret meget overskud at rose “hinanden”, det gælder både mennesker imellem og menneske/dyr imellem. Men man kan øve sig i at rose - og prøv det evt også på andre ryttere i ridehal, ros dem for en flot parade, på at det går fremad, på den herregode halve parade de lavede i hjørnet, det super galopanspring de lavede - ros og positivisme smitter, og jo mere du øver i at gøre det og tænke det, jo mere positiv bliver verden omkring dig - ren win-win smiley

    Mvh Charlotte


  • #19   29. apr 2018 #18
    Dether gælder for alle hvirveldyr :
    Nervesystemet danner flere synapse af samme stimuli som giver "rar" følelse.
    Direkte belønning virker mest direkte = det er lettest at styre.
    Indirekte belønning (fx det regner - jeg tager en jakke på - jeg er lettet fordi jeg forventer ikke at blive våd) kan også bruges ved at lette pres med god timing.

    Men helt grundlæggende...
    Ros virker på mennesker og dyr. Jeg er helt enig i Charlottes beskrivelse!


  • #20   29. apr 2018
    Santos - Jeg gider ikke bruge tankevirksomhed på at dømme andre over hvordan de handler og gør. Jeg er nået til at passe min egen lagkage.

    Når jeg ikke kender folk, deres baggrund og generelt dem og hesten, ser jeg intet formål i at dømme hvordan de gør og hvorfor de gør det.

    Ej heller ser jeg nogen pointe i at pudse glorie over at " jeg var en gang en dum teenager og er nu klogere " - tja, jeg har haft 117 meninger om at have hest, ride osv. man har et standpunkt til man tager et nyt, det kan ændre sig hele livet. Så måske du synes om 20 år at det du mener nu, var noget underligt noget :o)


  • #21   29. apr 2018 For mig har det ikke noget at gøre med, at hesten skal "føle sig elsket" - men helt lavpraktisk så aner hesten altså bare ikke, hvad den bliver straffet for, hvis man bagefter et ridt begynder at skælde den ud, være frustreret eller hvad det kunne være. Den reagerer naturligt på noget stimulus og det er i det hele taget svært at straffe sig ud af sådan en situation.

    Hvis jeg blev frustreret på min hest efter sådan en tur, som du beskriver, så tvivler jeg på at den ville føle sig mindre elsket, men jeg er til gengæld helt overbevist om, at den ville blive snotforvirret over min reaktion; og den ville associere ubehaget med en helt anden adfærd, fx. at gå op i traileren. Og det er jo mega uhensigtsmæssigt, hvis man så tror, at hesten kan koble sådan en respons til en specifik hændelse foregået flere timer før.

    Men altså, selvfølgelig kan jeg da blive frustreret og sur. Jeg ved bare nok om indlæring til også at vide, hvornår det absolut ikke har nogen effekt, eller endda modsatte smiley


  • #22   29. apr 2018 Jeg slutter altid med ros. Så hvis det er gået af røv og helvede til og intet er lykkedes, så beder jeg om en øvelse, trick, yada, jeg VED at hesten kan lykkes med så den kan få ros til skyerne så det altid er en god ting, at vi har trænet.

  • #23   29. apr 2018 hesten ved jo dårlig nok hvad den har lavet for 20 min siden som skulle være dårligt.

    rider godt nok ikke stævner, men har da gjort, og har altid rost hesten når man er færdig. det hjælper jo ikke noget at være sur for noget som man måske selv er skyld i for flere minutter siden.

    så man må forvente at hvis man stadig sidder på hyppen i slutningen af et ridt ja så er det gået meget godt, og så roser man smiley smiley


  • #24   29. apr 2018 Roser jeg altid hesten? Nej. Nogen gange er jeg desværre for irriteret. Jeg ved godt at hesten ikke er ude på at være på tværs og genere mig. Jeg ved godt at det er mig der har fejlet ved at sætte den i en for svær situation. Men nogen gange er det simpelthen såååå svært for mig at forstå, at den her opgave er så uoverskuelig. Det er virkelig en proces jeg arbejder med.

    Nogen gange kan jeg mærke at den virkelig prøver at honorere hvad jeg beder om, og det får den altid enormt meget ros for. Andre gange ligner den én der tænker.., rend og hop, det gider jeg sgu ikke. Det høster altså ikke ros her.. men tanker om hvordan jeg kan motivere den fremadrettet.

    Til gengæld går jeg altid hjem og tænker over hvad jeg kan gøre bedre næste gang, hvad der gik galt i dag, og hvordan vi kan få en god træning i morgen.

    Håber det gav mening smiley


  • #25   29. apr 2018 Jeg er i inde i en rigtig dårlig periode med min hest, og har været det længe nu. Han irriterer mig grænseløst, og jeg er faktisk rigtig træt af ham. Derfor synes jeg, at det er rigtig vigtigt, at rose den når man så endeligt får et godt moment. Der sker dog ikke så ofte for tiden.
    Men roser jeg altid hesten? Både ja og nej. Jeg har det altid bedst med mig selv, når jeg roser hesten. Men jeg vil ikke rose ham, hvis han driller mig, især ikke når det er med vilje. Så hvis jeg en dag rider ham, og det kun går dårligt, så vil jeg nok undlade at rose ham. Når jeg så har redet færdig, prøver jeg altid på, at få skabt en god kemi mellem min hest og jeg igen.


  • #26   29. apr 2018 Jeg må indrømme, da jeg havde hest, at var hun en rigtig spade til træning, så fik hun altså ingen ros bagefter. Jo, hun skulle nok få gulerødder og blive striglet, men ros fik hun altså ikke. Sådan er vi nok så forskellige.

    Til gengæld så fik hun også ros for den mindste lille ting rigtigt, netop fordi hun var meget vågen i det og havde svært ved at samle sig om ting.


  • #27   30. apr 2018 Naturligvis får mine akkurat den samme ros. De har udført det arbejde jeg har bedt dem om. Hverken mere eller mindre.

  • #28   2. maj 2018 Aldrig, aldrig, aldrig nogensinde vil jeg lade frustration over, at ridning/træning ikke fungerer gå ud over hesten. Det er på ingen måder dens skyld.

    I situationer, hvor det ikke fungerer, vil det typisk være på grund af omstændigheder, som man selv enten har eller ikke har indflydelse på. Det kan være ting, man ikke kan styre, som fx. larm fra publikum, blæst, brunst, andre heste, ting som går i stykker, noget som nogen har glemt. Det kan også være noget, man selv har indflydelse på; træning, fodring, udstyrets tilpasning, ens egne forventninger, for store udfordringer, som fx. at man har tilmeldt sig en for svær klasse til stævne.

    Men det kan aldrig være hestens skyld. Den kan ikke lægge en skummel plan om at opføre sig dårligt. Den gør, hvad den kan under de givne omstændigheder. Den reagerer på det, den oplever.

    I situationer, hvor min hest fx. er svær at ride eller opfører sig dårligt til stævner, fokuserer jeg i stedet på at hjælpe hende til at få det bedre. Det handler om at berolige og ændre på omstændighederne, så det bliver mere udholdeligt for hende. Det er mig som hendes menneske, der bærer ansvaret for, at det kommer til at gå godt. Det er mit ansvar at træne hesten til det vil skal, og det er mit ansvar at vurdere, hvad hesten kan.

    Så jeg vil aldrig lade min frustration gå ud over hesten.

    Jeg tror også det handler meget om at justere sine forventninger til hestens tilstand. Hvis hesten er tryg og tilpas, kan jeg forvente at den udfører arbejdet cirka som den plejer. Hvis hesten er rigtig stresset og utilpas, kan jeg ikke forvente, at den klarer de opgaver, den plejer at kunne. Så må jeg hjælpe hesten ved at bede den om nemmere ting, eller forsøge at fjerne dens stress.

    Gulerødder, altid smiley


  • #29   2. maj 2018 Hvorfor skulle man slutte og være sur eller irriteret på hesten, når man lige så godt kan prøve at rette op på fejlen. Ret op, ros og rid videre eller slut den der. Jeg slutter altid med når det går godt eller går over til noget jeg ved vi kan finde ud af, og så må vi gøre den “dårlige” ting bedre en anden dag smiley

    Jeg føler det er meget teenager adfærd at sidde og blive pigesur på en hest over et dårligt ridt eller en dårlig øvelse. Grow up - ret det og kom videre. Hvis ikke man kan styre sit temperament skal man bare ikke have med heste at gøre, bum. smiley

    At man ikke altid lige roser hesten, det er jo op til én selv, og det er kun ens egen udvikling der går glip af det. Men at blive sur eller hidsig kan jeg ikke se det brugbare i.


  • N
    N Tilmeldt:
    sep 2017

    Følger: 1 Emner: 7 Svar: 15
    #30   3. maj 2018 Hmmmm, for mig kommet det meget an på situationen.

    Har hesten ydet sit bedste og rent faktisk prøvet, så bliver den rost og får lidt godbidder og klap på halsen, men kan jeg mærke at hesten ikke har ydet, så bliver den ikke rost.
    Jeg rider på en godt rolig oldenborger og hvis hun teer sig helt tosset, så har hun ikke gjordt sit bedste og bliver derved ikke rost.
    Hvis hun tilgengæld opfører sig ordenligt og prøver, så bliver hun rost, lige meget om programmet gik godt eller ej.

    Jeg kan virkelig ikke se en grund til at blive sur på hesten. Måske en smule irriteret, men det er ikke noget jeg viser for hende.


  • #31   3. maj 2018 Jeg kan sagtens blive røv irriteret og sur, men klapper hesten, holder min frustration i mig selv og gør som jeg plejer omkring den. Synes ikke der er nogen grund til at "straffe" hesten for et dårligt ridt og så er der ikke noget mere tåkrummende pinligt end at se hysteriske ridepiger på stævnepladsen.

    Vi kan alle have gode og dårlige dage. Hest eller menneske. Så må man øve sig indtil næste gang.


  • #33   10. maj 2018 selvfølgelig roser jeg hesten. og det er rytterens ansvar at sørge for at hesten ikke bliver overstimuleret. Kan aldrig nogen sinde være hestene der giver en dårlig dag.

Kommentér på:
Roser du stadig hesten, på trods af et dårligt ridt?

Annonce