Tilmeldt:
15. jan 2005 Følger: 39 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 91 Svar: 2.105
Unghest bidder IKKE længere!! {{forumTopicSubject}}
Hej alle,
jeg har en unghest jeg har haft nogle problemer med mht. noget napperi og i værste fald også bid. Og jeg ved - åh - hvor mange der også har de samme problemer med deres (ung)heste, og emnet har været oppe at vende maaaange gange. For hvad skal man gøre!? ... og hvad virker!?
Jeg har kæmpet med det længe, og har prøvet alle de logiske metoder: At ignorere adfæren, at bakke hesten, at vifte ud efter den med armen og trampe hårdt i jorden. Jeg har endda slået den. Og hårdt. Og jeg er ikke stolt af det. Det er desværre det der sker i en hesteejers desperate forsøg på at løse problemerne. Men det virker jo ikke at slå hesten Det har jeg heldigvis erfaret. At slå hesten, er ikke mere effektivt end nogle af de andre ting jeg har gjort. Og i mit tilfælde, har der ikke været nogle af disse opdragelsesmetoder der har virket.
Men nu er det somom jeg har fundet ud af noget der virker. Jeg synes selv det er ret unikt (også lidt langt ude måske) men jeg vil lige dele det med alle jer med unghest. Måske er det også det, der virker for jer.
Min metode hedder "Anerkendende pædagogik." Det har I nok hørt før. Og det er meget inspireret af nogle utilpassede 2. og 3.klasses drenge der går i den SFO jeg arbejder i. Disse drenge var endt med slet ikke at være til at tale med. De fandt på så mange dumme ting, og fik skæld ud hver eneste dag. Det endte med, at selvom man bare ville stille dem et spørgsmål, eller høre om de ville deltage i en aktivitet; ja, så troede de, at de skulle have skæld ud og gik strakt i angrebsmode og kom med spydige og ubehagelige kommentarer. Her bliver ens pædagogiske evner virkelig sat på prøve. Det var på tide, at der virkelig blev lagt kræfter i, at skabe en POSITIV RELATION til disse drenge.
... så, inspireret af det tænkte jeg: Hvad nu hvis min hest slet ikke ved, hvordan man tager kontakt til et menneske på en positiv måde? Tænk nu, hvis hesten tror, at den eneste måde han kan få opmærksomhed på, er ved at bide efter mig? Kan jeg virkelig have kommet til, at lære ham det!?
... og jeg gik straks i gang med at afprøve min teori. Det jeg konkret begyndte at gøre, var et begynde at skabe en masse positiv kontakt til min hest hver gang han bad om den. Og det er en hårdfin grænse. For hvis hesten vender hovedet imod dig og bider dig skal den selvfølgelig ikke have ros. Tricket er, at begynde at nusse for hesten og rose den INDEN den bider. Så når min hest drejede hovedet imod mig for at bide, skyndte jeg mig, at begynde at nusse for ham istedet. Og overrasket, det blev han da! Den hest der lige havde lagt øre og gjort klar til at nappe efter min arm, så nu med store øjne på mig og vendte ørerne fremad. Og han vendte ikke hovedet bort fra mig. Han nød bare kontakten. Og jeg fortsatte på denne måde: Når hesten forsøger at tage kontakt, så imødekom denne kontakt POSITIVT!
... det er sket, at han har nappet mig. Og så har han også fået skæld ud. Men med denne metode jeg har forsøgt at beskrive, er napperiet blevet MARKANT mindre på staldgangen! Jeg fortsætter med den positive kontakt, og jeg er så glad over at kunne fortælle, at staldgangen er blevet et fantastisk hyggeligt sted at være for os begge! Han gider selvfølgelig ikke altid at blive nusset i hovedet, men så drejer han bare væk fra mig igen. Men nogle gange, er det altså lige den omsorg han har brug for.
Han lærer ligeså stille at kende forskel og positiv og negativ kontakt. Noget, jeg ikke tror, han kunne før.
og jaja, heste er ikke mennesker, og måske tilægger jeg hesten en masse egenskaber den ikke har. Men jeg kan sige jer, det har virket
... har dog endnu ikke fundet en metode at overføre det på når man går tur med hesten hvor dette også til tider er et problem for os. Det er jo lidt sværere altid at holde øje med hestens signaler når den går ved siden af eller bagved én. Men håber at jeg med lidt øvelse vil kunne gøre det samme på gåture.
Så succeshistorie herfra, måske nogle af jer andre kunne have glæde af denne metode
maj 2008
Følger: 21 Følgere: 19 Heste: 2 Emner: 61 Svar: 706
Fantastisk FED idé! TAK!
mar 2010
Følger: 21 Følgere: 23 Heste: 2 Emner: 124 Svar: 1.029
Pædagoger er alligevel ikke så dumme endda
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 91 Svar: 2.105
aug 2009
Følger: 122 Følgere: 268 Heste: 19 Emner: 386 Svar: 7.171
jun 2008
Følger: 63 Følgere: 80 Heste: 4 Emner: 260 Svar: 3.245
Må ærligt indrømme at jeg er en af dem der ligesom "dasker" hesten hvis den bider - en af hestene på arbejdet gjorde det i dag da den skulle have spændt gjord (og jeg ved godt det ikke er behageligt for hesten at få spændt noget om maven på den måde), jeg accepterede fint at hun stod og bed ud i luften og kæderne, men da hun fik fat i min arm - det ville jeg bare ikke gå med til - der var ingen problemer efter det.
Men jeg synes fanme din metode er godt regnet ud, og dejligt at den virker
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 91 Svar: 2.105
Alessandra: Jeg kan heller ikke afvise, at min hest måske får et dask hvis han virkelig bider mig. Mit problem har bare været, at jeg har stået med en hest der konstant har forsøgt at nappe efter mig hver eneste gang jeg er kommet tæt nok på - og det duer jo ikke at man skal stå og være sur på hesten hele tiden. Det er hverken rart for hesten eller ejeren. Og det har bare ikke hjulpet at SLÅ hesten.
Jeg har selv før spurgt folk om, hvad man skal gøre for at få hesten til at stoppe med at bide. Det eneste konkrete jeg har fået har været: "Hvis bare du slår hårdt nok, så skal den nok stoppe." Og den holdning er simpelthen for gammeldags til min smag, og samtidig fuldstændig ubrugelig på min hest. Det kan da godt være den virker for nogen - men så er problemet nok også et andet end det JEG står med. Forskellige problemer kan jo godt have de samme symptomer.
Har tænkt mig at lave en udførlig beskrivelse af min teori, samt lægge videomateriale op på min hjemmeside (når jeg engang får den). Synes simpelthen det er så fantastisk at jeg har fået løst det her problem, uden at give afkald på min autoritet overfor hesten
jun 2008
Følger: 63 Følgere: 80 Heste: 4 Emner: 260 Svar: 3.245
mar 2010
Følger: 21 Følgere: 23 Heste: 2 Emner: 124 Svar: 1.029
jan 2005
Følger: 39 Følgere: 36 Heste: 2 Emner: 91 Svar: 2.105
Maria, tak, det er blir jeg da rigtig glad over at høre
Unghest bidder IKKE længere!!
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside