Håbløst? {{forumTopicSubject}}

Hej. I skal forberede jer på det bliver ret så langt, men jeg håber I vil læse og forstå, og jeg er ked af, hvis der er stavefejl, men mine øjne, og mine hænder svigter mig lige nu /:

Det handler om Basil. Basil er en unghest på 2 år, som jeg har haft i et år nu, 2 til sommer (:
Da vi fik ham, havde han aldrig været i hænder, men vi reddede ham fra døden.
Han blev ved med at sparke ud efter mig, og var meget meget håbløs, men vi kæmpede videre, og nu står vi med et fint resultat, iforhold til det vi har været igennem.

Men i dag, viftede jeg ham lidt væk, da jeg stod med Hugo, og så sparkede han ud efter mig 3 gange i ét rap, så jeg begyndte at løbe væk fra den fold vi stod på(vi har 3) og han kom truende, med ørerne tilbage, og hver gang jeg stoppede for at vifte ham væk, så vendte han røven til, og sparkede ud efter mig. Jeg begyndte at græde helt vildt meget, fordi jeg var så bange for ham, jeg tror aldrig jeg har været så bange for ham, jeg rystede vildt, og kunne ikke se noget af bare tårre, der strømmede ud. Det skal siges han har sparket mig 6 gange før, hvor han rent faktisk ramte. /:
Så løb jeg hen til vores campingvogn, og jeg fik ham bort. Så gik jeg ned og hentede en spand med strigler, og opdagede at han stod og tog pressingen af høet, og stod og gumlede i det. Så gik jeg hen til ham, og sagde "Nej Basil!" bestemt, men hvad tror I han gjorde? Han vendte røven til mig og sparkede ud efter mig. Så gik jeg om bag høballen, og han blev ved med at løbe efter mig, så jeg løb simpelthen UD af folden, og løb skrækslagen hjem. Jeg tror aldrig.. nogensinde jeg har været bange for en hest, på den måde som jeg var i dag. Og det værste var, hvis han ramte mig, var det i hovedet. Og da jeg så løb hjem, stod han og kiggede glad efter mig, som om han var tilfreds, for da han løb efter mig, havde han ørerne helt nede, og virkeligt sur.
Hvad ville I gøre? Jeg har kæmpet med ham i et år nu.. Med bidløst, med bid, med tillids øvelser, og det hele. Har prøvet alt.