The North Star kap. 4 {{forumTopicSubject}}

OBS! KAN INDEHOLDE SPOILERS FOR DEM DER IKKE HAR LÆST BD!!!

4 Selvbeherskelse
,, Er du nu helt sikker på at du kan klare det?” Spurgte Edward bekymret.,, Ja jeg er.” Svarede jeg irriteret. Jeg åbnede døren og steg ud af bilen. Jeg kunne høre at Edward var lige i hælene af mig, men jeg ignorerede ham. Jeg tøvede lidt foran døren, og vendte mig alligevel om mod Edward. Han kiggede mig dybt i øjnene, og det var som om jeg kunne høre hvad han tænkte. Jeg tog en dyb indånding og bankede så på. Endnu en gang trak jeg vejret dybt, men pustede ikke ud igen. Jeg kiggede hurtigt på Edward, og jeg tog ham i hånden og smilte. Døren gik op, og der stod Angela med et stort smil i ansigtet.,, Hej! Så kom i!” sagde hun og viste os ind.,, Kom indenfor.” Jeg turde ikke rigtigt trække vejret, for det ville være første gang jeg sådan rigtigt duftede dem. Men jeg kunne mærke at Edward holdt godt fat i mig, så jeg ikke ville kunne komme til at gøre noget jeg ville fortryde.,, Hej Angela.” sagde Edward med hans smukke melodiske stemme. Vi gik indenfor og tog vores jakker af. ARGH! Jeg havde ikke tænkt over, at Angela ville give mig et kram! Jeg skyndte mig at række min hånd frem i stedet, og hun tog den og rystede den blidt.,, ej hvor er det altså bare dejligt at se jer to igen!” sagde hun, og gik ind i stuen. Jeg hev lidt luft ind, og fortrød straks. Selvom jeg havde kunnet lugte dem da vi mødtes udenfor, var det her noget helt andet. Det var som hvis nogen havde kastet flammer i min hals! Jeg undertrykte dem straks, jeg var ikke på jagt nu! Det var ligesom første gang jeg havde set – eller lugtet for den sags skyld – dem siden forvandlingen. Jeg fulgte efter hende ind i stuen, og smilede for mig selv. Mike så noget forbløffet ud. Men han så mest af alt imponeret ud. ,, Hej Mike!” sagde jeg og smilte varmt til ham.,, H, hej Bella!” stammede han.,, Wauw! Du ser godt ud.” Sagde han imponeret og gestikulerede med hånden mod min krop.,, Jo tak!” Sagde jeg og smilte igen til ham. Jeg vendte mig mod Edward med et nærmest hånligt udtryk i øjnene. Han himlede med øjnene og smilte mit foretrukne skæve smil. Jessica så ud som om hendes øjne snart faldt ud af hovedet på hende.,, Hej Jess!” sagde jeg til hende.,, Og hej Ben!” jeg gik hen til dem, og satte mig ved bordet. Jeg kunne lugte maden på lang afstand. Jeg kunne lugte de ovnstegte kartofler, steaken og alt det andet. For de andre lugtede et garanteret ret godt, men for mig – og sandsynligvis også Edward – lagde man næsten ikke mærke til det, så ufristende lugtede det. Men jeg vidste at det var nødvendigt for mig, at lade som om det lugtede godt… så det gjorde jeg.,, Ej det lugter dejligt!” sagde jeg til Angela. Jeg håbede virkelig ikke, at duften stadigvæk var for svag til at de andre kunne lugte den. Det lod det ikke til, for med det samme nikkede Mike og sagde:,, Ja det dufter vildt godt! Hvad er det?” spurgte han.,, det er bare nogle kartofler og noget steak og lidt.” svarede Angela.
Jeg havde mit skjold skubbet fra mig hele aftenen, så Edward helt tydeligt kunne høre mine tanker, hvis nu duften af de andre blev alt for stærk. Det blev den heldigvis ikke, og da vi gik, kunne jeg få mit hoved til kun at blive mit igen. Da vi kom ud i bilen, vendte jeg mig mod Edward med et hånligt blik.,, Jeg sagde jo at jeg godt kunne klare det!” sagde jeg ligegyldigt.,, Ja… det kunne du. Du klarede det vildt godt!” sammentyggede han. Efter det, kørte vi i tavshed, indtil vi kom til det store Cullen-hus.
Vi stod ud af bilen og gik op til huset. Pludselig stivnede Edward.,, Hvad er der?” spurgte jeg bekymret.,, Ikke noget. Det var bare Rose.” svarede han, og smilte.,, Hun hiver snart hovedet af Jacob.” ,, Hvorfor?” spurgte jeg. Selvom jeg egentligt nok godt kendte svaret et eller andet sted.,, Han vil bare gerne have Nessie tilbage til huset, nu hvor vi er kommet hjem. Du ved, jo hurtigere han kan komme væk fra de andre, jo hurtigere kan han igen trække vejret mere eller mindre normalt. Vi stinker jo.” Sagde han og lo lidt for sig selv. Jeg rystede på hovedet og smilte. Selvfølgelig ville han gerne væk. Det havde vi jo vidst siden tidernes morgen – vi stank.
,,Hey Jake!” sagde jeg til min bedste ven, da jeg kom ind af døren.,, Hej Bells.” Sagde han og lyste op i et smil. ,, skal vi gå?” spurgte han.,, Jeg havde egentligt lyst til at hænge lidt ud med min familie i aften?” drillede Edward. Jacob skar ansigt og satte sig ned i sofaen igen med et bump. Vi andre kom til at grine af ham, fordi han så rigtig sur ud.,, blodsugere…” kunne jeg høre ham mumle tvært.,, nej helt seriøst. Carlisle jeg vil godt lide snakke med dig… alene.” sagde Edward. Carlisle så forvirret ud, men nikkede så og fulgte med. De gik ud, og jeg kunne høre at de gik, og at de højest sandsynligt ikke ville stoppe før de var udenfor hørevidde. Jeg undrede mig lidt over hvad det var, men glemte det hurtigt igen.,, Hvordan gik det?” spurgte Alice smilende.,, som om du ikke ved det!” svarede jeg min fremtids- seende søster. ,, nej du har ret.” sagde hun stadig smilende. ,, hvad med jer? Har I haft en hyggelig aften?” spurgte jeg og kiggede på min familie. Alices ansigt stivnede hurtigt, men hun skyndte sig at smile igen, da hun så at jeg kiggede på hende.,, jo tak det var helt fint. Nessie blev godt nok lidt sur, og da Jacob prøvede at hjælpe, bed hun ham bare, for det var ikke det hun ville have.” forklarede hun.,, hvad ville hun have?” spurgte jeg, lidt forskrækket over at de ikke bare havde givet hende det hun ville have.,, Ehm hun ville da selvfølgelig bare have det hun plejer at ville have… Dig selvfølgelig. Og det var altså lidt svært at give hende.” svarede hun. Det måtte jeg give hende ret i. Jeg stod lidt og overvejede, om Renesmeé, Jake og jeg bare skulle smutte hjem, så de andre kunne få lidt fred for os, selvom det nu ikke rigtigt virkede som om det generede dem at vi var der. Jeg besluttede mig for at vi ligeså godt kunne gå, så måtte Edward komme, når han havde talt færdig med Carlisle.,, Skal vi gå Jake?” spurgte jeg, og så snart jeg havde gjort det sprang han op, og var næsten ude af døren da han kom til at tænke på Renesmeé.,, Ehm jeg regnede med at du tog hende.” sagde han undvigende, og forsvandt derefter ud af døren. Jeg sukkede og gik hen for at tage Renesmeé op. Det hele føltes lidt sært i dag. Hm gad vide hvorfor Edward skulle snakke med Carlisle – alene, og det hastede vidst.

Den er ikk så go i starten, men det kommer! ;D
-Ellen