{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
627 visninger | Oprettet:

At sige farvel til sin bedste ven.. {{forumTopicSubject}}

Efter 3 års vente tid har vi endelig fundet ud af hvad min kæreste hest fejler..

Har hele tiden vidst at der var noget galt med ham og at han havde ondt. Han er blevet undersøgt i hoved og røv men jeg som rytter har fået skylden.. Har fået afvide at jeg var for spinkel til at have så stor en hest og han skulle rides mere.
Det viser sig så at Weltonas har haft brækket 2 og 3 ribben (lige i gjordlejet) før vi fik ham.
Det har så taget 3 år for de skide danske dyrlæger osv. at finde ud af.
Weltonas skal igennem sidste røngten pga. forsikringen om 4-6 uger og aflives bagefter ..
Jeg er så fortvivlet over at skulle sige farvel til min bedste ven ...

Men jeg synes det er for brutalt at han skal til en zoo til løverne eller laves til sæbe eller slagtes. Kan ikke bære tanken om hans krop der vil blive behandlet sådan ..

Så er der nogen af jer der har været det samme igennem som har andre forslag til hvad man kan gøre efter aflivning?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At sige farvel til sin bedste ven..
  • #1   10. maj 2011 Hvis du står med 10-15.000 kan du få ham brændt og i en fin urne smiley

  • #2   10. maj 2011 ville sende til til en zoo... Det er det mest humane.. og ja kan godt se du har skrevet at det vil du ikk.. men det er dog det mest humane

  • #3   10. maj 2011 Min den ene pony, og når hun engang om forhåbenligt om lang tid, dør skal hun begraves i haven. kan simpelhen ikke holde tanken ud at hun skal slagtes. Så det bliver hun alså ikke

  • #4   10. maj 2011 Ja, det er self. rigtigt. Men jeg løber risikoen med min den ene pony. Hun er ikke registreret endnu, p.g.a at hun er 24 år gamel. ¨

    Kan simpelthen ikke holde tanken úd om et slagteri + en løvepark m.m


  • #5   10. maj 2011 Min gamle hest blev aflivet ved dyrlægen, og blev nok sendt med daka derefter. Jeg havde selv meget svært ved at acceptere, hvad der var sket med hans krop. Men lærte at bearbejde min sorg, ved at tænke på, at hans sjæl var et dejligt sted.
    For at komme videre, snakkede jeg med en clairvoyant, hvor jeg fik "snakket" med ham, og på en måde, der er for lang til at forklarer, så fik jeg også selv set ham på de evige græsmarker (har selv sådanne evner), og det hjalp mig meget, at vide hvor fantastisk dejligt de har de der hvor de ender, uden smerter.. Og en dag om forhåbentlig mange år, så bliver man jo genforenet igen (hvis man tror på dette, men det gør jeg :))

    Kram fra Amalie smiley Ved virkelig hvilken hård situation det er..


  • #6   10. maj 2011 Pjullerne: Jeg kan sagtens forstå dig, men der er altså en årsag til at det er ulovligt. Bakterierne går i jorden, og går så i spildevandet hvilket altså kan gøre rigtig rigtig mange mennesker syge smiley

  • #7   10. maj 2011 Ja. Det ved jeg godt. Jeg har det stadig i bagtankerne når jeg engang skal begrave min bedste ven.


  • #8   10. maj 2011 jeg fik min elskede walle aflivet for næsten præcis et år siden.
    det var dyrlægen og sprøjten der var min beslutning.
    For mig var det det absolut mest kontrollerede og rolige jeg kunne have valgt for ham.
    Aldrig i livet om han skulle køres et andet sted hen og så slagtes.
    Om det så var et slagteri eller til en zoologisk have, var ireellevant.

    Det vigtigste for mig var, at han kom godt herfra, og det kunne jeg sikre mig på den måde.
    Jeg holdt ham da han faldt. Og der går ikke en dag uden at jeg savner ham.
    Du må tænke på, at alt det der gjorde ham til den han er, ikke er i kroppen længere. Han kan ikke mærke noget mere, det gør ikke ondt længere. Så min lille dreng blev hentet af Daka. Men det er jeg glad for at jeg ikke så. Sådan ville jeg ikke huske ham.
    Han vil være i dit hjerte, og så længe du mindes ham, lever han på en måde endnu.



  • #10   11. maj 2011 det er forslag vil nok være ret underligt og dyrt men du kunne jo bare få skilettet og få det samlet så kan det jo stå et sted og hans skin/bels (ved ikke helt hvad man kalder det) kan blive til tæpper så kan hans kød jo blive til noget andet håber du finder det rigtige


    .p.s. det kan godt være at det er lidt gyser ville ikke selv kunne gøre det men det var et forslag


  • #11   11. maj 2011 Til jer der spørg om han kan være hyggehest.
    Det vil blive værre med tiden og derfor ende med smerte hele tiden.
    Men Weltonas er ikke en hest der trives uden al den kærlighed han skal have.
    Og jeg må ikke sælge ham videre, og så er det for dyrt at have ham .. og synd.

    Jeg hælder også mest til zoo . Men får bare billedet i mit hoved af ham der bliver ædt. og det er bestemt ikke rart,.


  • #12   11. maj 2011 Jeg er nok som den eneste der ikke synes den skal til zoo.. Jeg ville bare ikke kunne gøre det ved min hest, selvom det måske er det mest "humane" smiley

  • #13   11. maj 2011 Kender det godt.
    Jeg skal også tage afsked med min elskede hest, men hvornår og hvordan, har jeg ikke taget stilling til endnu:/

    Men tror, at det bliver en aflivning, men så er der andre ting som:
    Hvor skal det være?
    Vil jeg være i stalden?
    Vil jeg være ved hans side til hans sidste åndedræt, eller hellere se min hest for sidste gang, mens den er i live? smiley

    Hårde beslutninger smiley


  • #14   12. maj 2011 Annika B • ACPL • | Amatørfotograf • :

    Lige præcis.

    Kan ikke finde ud af om jeg skal være der til det sidste og se ham falde til jorden og ånde ud. Eller om jeg skal være der på afstand.

    1 ting har jeg dog besluttet at han bliver aflivet herhjemme hvor at han er tryg.


  • #15   12. maj 2011 Ja, den syntes je er meget svær.
    Jeg ved, at jeg ikke kan bære, at være den der holder ham. Men hvor meget jeg vil se ved jeg ikke..


Kommentér på:
At sige farvel til sin bedste ven..

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce