Har vist fået hul igennem til Bussen.. Har vist fået hul igennem til Bussen..

...ja, er man hurtig, vil man nok konstatere, at jeg nu har fået Bus-Kort... Ha ha.. OK... Joke joke, med en seriøs sag.
Jeg har jo pyldret en del over min Bus, som har voldt mig mange problemer. Hun har haft en slem seperationsangst, og jeg har haft svært ved at erkende, at jeg ikke kunne finde nøglen til hende. Jeg har lyttet til forskellige, og prøvet MANGE ting af - alle uden held. Jeg kom så vidt, som til at forsøge mig med en blid form for bortsendelse (OK, jeg blev presset til det af omstændighederne på banen, og måtte gøre et eller andet, for ikke at tabe kontrollen helt. Der efter, lukkede hun HELT NED. Hun hamrede mod hegn og var panisk. Hun stejlede og bumlede ind i os - mne det har I jo hørt alt om.
Vi arbejdede både med at:
· Nøkke og være bestemte (hårde, vil nogen kalde det)
· Bak, bak, BAK, når hun gjorde noget uønsket/ farligt
· Tempo (nu går vi bare!)
· Tage kampen og bare GÅ
· Lette manøvre-øvelser
· Tillidsøvelser
... nope... Der kom ikke hul igennem.
Jeg satte hende simpelthen på pause fra September. Hun blev knap nok striglet. Vi havde begge brug for et 're-set'. Jeg snakkede med Ute om hende, og hun mente bestemt også, at Fiona havde en eller anden form for traume-adfærd, og nogle af de ting jeg beskrev, var simpelthen for farlige til at hun skulle håndteres af en 'ikke pro'. Ute anbefalede mig, at tage fat i Tine Sørensen, fra HorseMind.dk. Tine kom mellem jul og nytår. Fiona var en ENGEl efter 10 minutter. Efter 2 timer, kunne jeg selv håndtere hende på banen. Well, not surpricing - hun kunne jo se de andre. Men det var fint, sagde Tine.
Så nu er fremgangsmåden altså dette:
Vi tager tingene helt på Fionas præmisser. Hvis Fiona kun vil 10 meter væk, så er det 10 meter vi går. Stille og roligt. Ikke noget med at skynde sig. Ikke noget med at prøve at bestemme. Der er kun een regel. Al flugtadfærd og flugtadfærds-stimulerende bevægelse fra Fiona's side, skal stoppes omgående. Og der skal jeg være hurtig som en Ninja. ET skridt til siden= udrettelse og 3 skridt baglens. Og så ro på igen. Der må ikke opstå kampe. Ingen ting. Måske går der 3-4 måneder, før hun kan komme roligt væk fra de andre, men så er det det, der skal til. Vi har nogle små bitte øvelser, der skal laves under vejs - for min egen sikkerheds skyld. Fiona, skal lære at reagere OMGÅENDE på signaler. Ikke noget med at stå og overveje. Omgående bak eller konsekvens i 2. + 3. grad. Og så er det bare fremad.
Jeg glæder mig til, at smide krykkerne, så jeg kan komme i gang med tøsen