mor er ikke sur - mor er skuffet! {{forumTopicSubject}}

Det blev dagen, for vores opvisning på Revsø Rideklub. Kamille og jeg havde gjort hestene så klar som muligt lørdag aften, og søndag skulle vi egentlig bare læsse og så afsted. Anne Sofie, Molly og co. var kørt hele vejen ned til os, for at se Laske og Napoleon i aktion.
Nå, hestene blev striglet og af sted med os. Da vi ankom til Revsø, var min svigerinde og svigermor der, og den skønne Lene og den fantastiske Louise var der sørme også. Jeg var stolt og glad over at så mange var kørt så langt for at supporte os. Nå, Napoleon kunne jo allerede høres fra vi ankom, og jeg tænkte 'yup - lille manden er klar, nu skal jeg bare trækkes med ham, til vi skal på', og mentalt forberedte jeg mig på at skulle gå med en 3-benet Napoleon med storhedsvanvid. De, der har haft fornøjelsen af, at se Napoleon folde sig ud, ved hvad jeg mener - han er som regel meget meget hingstet og meget glad for at vise damerne hvad han har at byde på.
Nå, vi trak hestene ud af traileren. Napoleon opførte sig SÅ PÆNT?! Jeg tænkte 'det var li' godt utroligt!!!, han er på alle 4 ben endnu'. Vi gik en runde - Napoleon var ikke det fjerneste bøvlet?! Alaska var som forventet - helt rolig og trissede pænt med - dog skal det siges, at hun var gude-smuk og fik en helt anden udstråling så snart hun ramte dette fremmede sted.

Nå, vi trak dem en runde. No problemo - ingen diller-flash-dance fra supermand. Ind igennem stalden. No flash-diller-dance! Napoleon var en engel. Jeg fattede ikke en bjælde. Normalt plejer han at være helt balstyrisk og så bare være 'på' når det skal være.

Nå, vi gik i opvarmningshallen. Så blev Kamille nervøs. Alaska blev lidt ivrig, og Kamille blev mere og mere nervøs. Stakkels pige - hun glemte helt at trække vejret. Napoleon var bare lige glad. Han gik bare rundt og kiggede. HELT UMULIGT!

Kamille var nu så bleg, at det simpelthen ikke gik. De 2 smittede mere og mere af på hinanden, så vi gik ud igen for at få ro på. Og så skulle vi ind. Alle vores skønne hjælpere delte banen op - vupti. Så skulle vi på.

Kamille lignede en der skulle kaste op. Napoleon var en klippe. Nå, i gang med os. Jeg var blevet udstyret med et madonna head-set og skulle fortælle lidt om klikkertræning. En forfærdelig hyletone indledte vores 'show' - og så var der ellers hul igennem til publikum. Men ikke til Napoleon - overhovedet.

Vi skulle ha' indledt showet med fri-longering. 3 gangarter og volteskift, halvparader mm. Napoleon kiggede bare på mig, som om jeg var åndssvag. Han skulle fandeme da ikke ud på nogen volte. Vi måtte springe direkte over i trick-delen for jeg kunne godt se, at der absolut intet var at komme efter, og jeg ville ikke tage diskussionen med ham foran alle de folk. Trick-delen gik sådan set også fint. Han var absolut ikke så dygtig som han plejer, og jeg havde problemer med at få Napoleon til at lystre eller rettere, reagere. Han var helt slukket.

Jeg måtte stoppe showet efter 4-5 minutter og måtte skuffet og trist forlade banen. Napoleon var overhovedet ikke på. Det var som om han ingen energi havde.

Kamille var vist bare glad for at det var overstået, for Laske og hende var vist ikke super meget på bølgelængde. Stakkels os alle 4 - det gik slet ikke efter planen. Og, jeg er bare så ked af det nu - jeg havde sådan glædet mig til at vise min lille Napoleon frem - og ikke mindst, den skønne Laske. Alt, hvad jeg havde forberedt at sige var væk. Alt hvad vi havde trænet var væk.
Napoleon ville ikke i traileren da vi skulle hjem. Men min tålmodighed var brugt op. Jeg trod og trak i ham i et par minutter. Så sagde jeg til Claus, at han skulle hjælpe. Claus gik bagom Nappi og bar ham næsten op. Lille-fyren vejer jo ikke mere end at man kan gøre sådan med ham. Og bange var han ikke, bare stædig. Laske vader jo bare lige op. Ingen problemer med hende. ØV! JEG ER SKUFFET!