min historie om dagen før stævnet {{forumTopicSubject}}

ja nu vil jeg fortælle om min uhyggelige oplevelse, den er lidt lang men menværd at læse,
det var i maj månede før denne oplevelse troede jeg ikk på ånder og spøgelser, det har jeg aldrig gjordt lige ind til aften før stævnet hvor jeg var alene oppe på rideskolen for at gøre min hest klar, der var ikke et øje at se, jeg var HELT alene. nå men nu til historien:

jeg tog min hest ind ved 17-18 tiden for at strigle/ flette og alt det der,
der er total stilhed det var numeget dejigt lige indtil klokken 22, jeg husker det tydeligt, i starten kom der en lyd ligesom når man køere en kop en af tremmer i et fængsel, lyden kom først foran mig, så bagved mig og fra siden af, som om at det komunikerede med hinanden, jeg ignorerede det bare.
ligepludselig er der en bokslåge som går op, jeg tænker bare at det må være gennemtræk så jeg lukker den i igen. (man skal hive et håndtag ned for at åbne bokssen)
da jeg så går hen for at hente nogle flere elastikker, hører jeg at boksen åbner sig igen (nu er jeg ved at blive rigtig bange) men jeg bliver stående hvor jeg er, nu begynder kost, bøtter og ting at falde på gulvet, jeg kigger på min hest, der er noget galt tænker jeg, min hest ryster og pruster, nu tør jeg ikk at være her mere, jeg tager ALLE mine ting med på en gang for jeg ville ikk herned igen, og går så ned på folden med min hest, jeg kunne ikk få mig selv til at lade den stå alene inde den nat når den var så skræmt, og så skyndte jeg mig at cykle hjem.

DAGEN EFTER TIDLIGT OM MORGENEN ( ca. kl. 6)

mig og min bedste ven går op på rideskolen, jeg fortæller ham om hændelsen, han griner bare (han er 12 år. og skulle os starte til stævnet med sin hest) jeg siger så, ja ja grin du bare, ved godt det lyder sygt.
da vi så får hentet vores heste og går ind i stalden (kl. er nu 6.30) nu kommer lyden igen.... lyden af en kop der bliver kørt lang væggene lyden kommer fra flere sider af. vi SKYNDER os ud, han siger så, hvad fanden var det, jeg svare det var ji det jeg sagde, tror du mig nu!! nu står vi så udenfor stalden og kigger ind, lyden er forsvundet, vi lister så ligeså stille ind igen, og lyder vender tilbage. vi skynder os ud igen og venter på at hans mor kommer, hun var der kl. 7.30, da hun kommer spørger hun "hvorfor står i bare herude og glor, skal i ikk igang" vi fortæller hende så om lyde (hun tror os self. ikke) nu går i så ind i stalden SAMMEN med hende... MEN lyden er væk. og vi har ikk ørt den siden.....

ligesiden den dag har jeg ALDRIG været alene på rideskolen så sent om aften, og NU tror jeg på spøgelser og ånder..