Vil I læse mit essay igennem? {{forumTopicSubject}}

Ved ikke om I kender den - men jeg skal skrive et essay, ud fra en artikel. det handler om 'at gøre øjeblikket væsentligt'.

Gør øjeblikket væsentligt.

Fylder du dit liv, med det der giver mening for dig? Hvis jeg fik dette spørgsmål, så ville jeg svare ”Ja, men nogle ting ville jeg ønske, at jeg havde gjort anderledes.” Jeg elsker at leve, og jeg elsker at se andre folk smile. Når jeg vågner om morgenen, ved min kæreste ved min side, så smiler jeg og tænker ”Hvor er jeg heldig, at jeg har dig”. Vi har mad på bordet hver dag, vi har tag overhovedet – og ikke mindst, så har vi alle sammen en familie der holder af os. Det kan godt være, at mor kan være dum, men inderst inde, så elsker vi hende jo alligevel. Mange siger hele tiden, at de vil havde den perfekte kæreste, det perfekte hus og den perfekte familie – det er simpelthen det eneste, der kan gøre dem lykkelige. Men hvis de så får det en dag, bliver de så rent faktisk lykkelige? Vi, specielt os unge, har så travlt med at blive voksne. Vi drukner os i alkohol næsten hver weekend. Vi vil have vores første gang overstået, inden vi overhovedet har tænkt os om. Vi køber det dyreste og nyeste tøj hele tiden, for ellers er vi bange for, om vi er populære nok over i skolen. Hvorfor er det, at det er blevet sådan? Hvorfor er man ikke god nok, hvis man ikke drikker, eller hvis man ikke lige går i de nyeste mærkevarer? Det er et spørgsmål, jeg godt kunne tænke mig at få svar på – men det endelige svar, det findes nok ikke. Hvorfor ikke bare nyde, at vi har det godt? At vi ikke fejler noget alvorligt og at vi er så heldige, at hvis der skulle ske os noget, så har vi i Danmark har et samfund, som hjælper os på rette vej igen. Hvis vores livs-GPS viser os den forkerte vej, så har vi en anden der fortæller os, hvad vej vi skal gå. Men i stedet, så stresser vi rundt og har travlt med at blive voksne. Man ser flere og flere unge, der går ned med depressioner, stress og spiseforstyrrelser.

Det er lidt som om, at vi aldrig bliver lykkelige. Hvis den nye iPhone udkommer, så er det kun dén, som kan gøre os lykkelige. Vi plager vores forældre i ugevis, og når vi så endelig får lov, så bliver vi jo ikke lykkelige alligevel – for så er der lige pludselig en ny ting, som kun kan gøre os lykkelige. Vi vil altid have det, som vi ikke kan få. Ligesom citatet ”Græsset er altid grønnere på den anden side”. I stedet for at ’nyde øjeblikket’ så ’keder vi os’. Da jeg var lille, så spurgte jeg hele tiden min mor ”Hvorfor går tiden så langsomt?” Og nu spørg jeg ofte mig selv ”Hvordan kan det være, at tiden flyver så hurtigt?” Men det er bare sådan – En time er en time. 60 minutter lang – og det har ikke ændret sig, bare fordi jeg er blevet ældre. Men hvorfor er det, at det føles som om, at tiden går meget hurtigere? – Jeg tror, som jeg har nævnt længere oppe, at vi stresser rundt. At vi ikke nyder øjeblikkene, men bare har travlt med alt mulig andet. Dengang jeg var mindre, der var der ikke så mange højdepunkter i livet. De to største, var nok jul og min fødselsdag. Jeg kunne ligge i ugevis, bare og tælle dagene til de to begivenheder. Men i dag, der er det ’bare’ noget man holder. Det er ikke noget, som jeg tænker så meget over mere. Som der også står i artiklen, så er det først når der sker noget mere ’alvorligt’, at vi begynder og tænker over tingene. Hvis ens kæreste slår op, en fra familien dør eller noget i den retning – så begynder man først og tænke ’Hvorfor nød jeg ikke den sidste tid med personen?’
I forhold til udsagnene i artiklen, så er jeg enig i det han siger. Nogle gange synes jeg, at vi lever lidt som en kanin. Hopper fra hul til hul, og glemmer at nyde de små glæder i den stressede hverdag. Når vi rejser os fra bordet og siger ”Tak for mad, det smagte dejligt” så er der mange, der kun gør det af ren høflighed. Der er ikke mange der mener, at det virkelig smagte dejligt. Det er bare noget, som vi er opdraget til at sige. Men det er vel sådan her, at men er ’et menneske’. Det er vel det, der kendetegner os som mennesker. Vi ér stressede, og vi har øjeblikke, hvor vi tænker ’Hvorfor nød vi ikke dette noget mere?’ – Men hvis det ikke var sådan, var man så et ’rigtigt’ menneske? Jeg ved det faktisk ikke.

Lever jeg i nuet? Fylder jeg mit liv, med det der giver mening for mig? Så er vi tilbage igen. Det med, om jeg altid lever i nuet – det vil jeg ikke sige. Men jeg elsker mit liv. Jeg elsker at vågne op hver morgen, og så der er en ny dag foran mig. Det er jo fantastisk? Jeg forsøger at være lykkelig hele tiden, også selvom det ikke er muligt. Alle mennesker har svagheder, men nogle har bare bedre facader end andre – sådan er det bare. Man stræber altid efter, at få den bedste karakter. Være nummer 1 på sit hold – være den, som alle ser op til. Alle har brug for et mål at gå efter – alle har brug for noget at stræbe efter. Nogle er bare bedre til at fokusere på målet, end andre.

Budskabet i artiklen er helt klart at leve i nuet. At nyde det man har, og ikke det man havde. At nyde alle de små glæder i livet, også selvom det kan være svært. Alle vil på ét eller andet tidpunkt i livet, få en nedtur. Det kan være lille, men den kan også være stor. Men der gælder det bare om, så hurtigt som muligt, at rejse sig igen – får når du ’når ud på den anden side’ så er du et stærkere menneske. Selvom du er gået igennem det værst tænkeligt, så kan det rent faktisk lade sig gøre og være ’lykkelig’. Man lærer hele tiden af sine fejl, og sådan vil et være hele dit liv. Nogle er bare bedre til at acceptere man har fejlet, også lærer af det, end andre. Medgang er lykke, modgang er udvikling. – så sandt som det er sagt.

Når livet ser mest sort ud, så kig op mod himmelen og tænk på hvad du har – og ikke hvad du havde.





Hvad synes I? Er der noget jeg skal ændre?

Tak for forhånd.