terminsprøve stil. vil I læse? (: {{forumTopicSubject}}

Ja, vi havde terminsprøver engang i sidste uge xD
Og skulle selvfølgelig skrive en stil, nogle af Jer der har lyst til at læse den, og komme med din mening? (:

Skumring

Gennem andres øjne lignede denne familie en helt almindelig familie. Lykkelig, velhavende og succesfuld var de tre ord der beskrev dem bedst. Men familien var god til at bygge facader op, og havde altid været det. Faderen havde et job hos et it firma, og moderen var læge – dog langtidssygemeldt. Sammen havde de to børn. En dreng som var i gang med sit sidste år på gymnasiet, og en datter i 9. klasse som aldrig havde fået den opmærksomhed hun fortjente – eller jo, men på den helt forkerte måde.

Endnu en aften sad hun alene på værelset helt fortabt. Hun havde skruet højt op for musikken og låst døren. Hun gad ikke en mere af de aftner, hvor faderen brød forventningsfuld ind. Hun havde haft en dårlig dag, og var i et elendigt humør, så tankerne for gennem hendes hoved. Hvis det havde været en aften for et år siden, havde hele familien være samlet om bordet til et spil ludo. Men ikke nu, alting var forandret efter morens indlæggelse. Hun havde fået kræft i maven, og hospitalet vidste ikke hvornår hun ville komme hjem – hvis hun nogensinde kom hjem. Så alt i hjemmet var blevet overladt til den unge teenager, som hellere ville være ude med vennerne end at stå i køkkenet og kokkerer. Samtidig med moren havde fået konstateret kræft, var faren begyndt at drikke. Han var blevet voldelig, og kunne ikke styre sit hidsige temperament. Det gik derfor ofte udover datteren. En aften for præcis ni måneder siden var han kommet hjem efter en aften i byen, han var temmelig beruset, og var fuldstændig umedgørlig. Tidligere på aftenen havde hun prøvet at lægge ham i seng. Det var en stor opgave for sådan en mager pige. Hun havde derfor sat sig på værelset for at lave sine lektier, som ellers sjældent blev lavet. Hun kunne høre, han rumsterede med noget i køkkenet, og efter lidt tid maste han døren op. Hun gik i panik, da han var begyndt at tage lidt på hende. Hun var stiv af skræk, men dette ignorerede han. Han fortsatte. Det blev gentaget et par aftner, og det var begyndelsen på nogle hårde måneder. Hun byggede en facade op, præcis som de andre i familien havde gjort. Hendes ellers opmærksomme bror opdagede ingenting, og moren lå jo stadig på sygehuset. Så hun levede livet som ung husmor og som et misbrugt barn.

Hun hørte hendes far komme ind af døren. Hun skruede mere op for musikken, og lod som om, hun var alene. Tankerne kørte stadig frem og tilbage. Mest på hvordan livet havde forandret sig på så kort tid. Hun havde aldrig forstillet sig at hendes perfekte familie, skulle blive ødelagt af en sygdom. Hun havde altid kunne klare alt, og alle ønskede, at have en lige så fantastisk familie som hun havde. Nu ønskede hun bare, at hun aldrig var blevet sat på denne jord. Hun havde før ladet kniven strejfe hen over armen, små uskyldige ar kunne tydes. Men ingen bemærkede det kun hende selv. Denne aften var det kun en overvejelse. Hun sad og stirrede ud i luften. Hun følte ingen holdte af hende, at hun var den eneste på jorden som var normal. Vennerne droppede hende en efter en, broren var nærmest forsvundet i hendes liv, faren havde ingen betydning for hende mere, for hende var han bare et nul, og moren lagde stadig på sygehuset - uden håb. I skolen havde hun førhen været dygtig, lavet sine lektier, haft orden i tingene, der kunne ikke sættes en finger på noget. Men nu var hun meget fjern, og passede sjældent skolen. Lærerne havde flere gange spurgt til hvordan det gik der hjemme. Hun pressede omhyggeligt et smil frem, og sagde alt var fint. Ofte undrede hun sig over, at de ikke kunne se det i hendes øjne, gnisten som havde været der, bare et år tilbage var borte, og hun frygtede den aldrig kom igen.

Hun kunne høre, han væltede rundt derinde. Det lød som om, han smed rundt med flasker, igen skruede hun bare højere op, og hun bemærkede ikke, der var flere stemmer end hendes fars. Hun borede forsigtigt kniven ind i armen, men fortrød hurtigt. Flere gange overvejede hun, men det blev ikke til noget. Hun tog et album fra hylden – fuld at glade stemningsfulde fotografier fra dengang alt var perfekt. Igen blev hun distraheret af tankerne. Var det nu hendes skyld alt sammen? Var det nu hende der havde ødelagt det hele? Hun så på et billede fra 1½ år siden, hvor de havde besøgt hendes mormor og morfar nede i Brasilien hvor de ejede et kæmpe firma. Alle så lykkelige ud på billedet. Flere gange før alt gik galt havde faren flere gange nævnt, at intet kunne ødelægge det stærke sammenhold familien havde – hvor var sammenholdet henne nu? Væk, væk for altid!

Nu bemærkede hun kvindestemmen, som højlydt skabte sig i stuen. Hun kiggede ud af nøglehullet. Hendes mave trak sig sammen til en stor knude. Han var fuld igen. En kvinde lå i sofaen, fordrukken og møgbeskidt. Han havde før haft kvinder med hjem. Men i aften blev hun ekstra irriteret, og hun hev døren op. Han fik en chok, og faldt på gulvet. Hun var ligeglad, han kunne passe sig selv, men en ting hun ikke kunne acceptere, var hvis hendes far var hendes mor utro. Hende som han havde lovet at elske og ære. Hun gik derfor hen og skreg ham op i hovedet, hun fik et møgfald, og hun fortalte hvordan hun følte når han drak. Hun faldt ned i et sort hul, hver gang han kom fuld hjem. Hver gang han misbrugte, hende følte hun sig som et nul, som om hun ikke betød noget for nogen som helst. Han var tydeligvis forskrækket over hendes reaktion, men det holdte ham ikke tilbage fra at fortsætte med at drikke. Kvinden rejste sig, tog sine ting og gik.

Hun havde sat sig på værelset igen. Denne gang endnu mere deprimeret, og hendes selvtillid var lavere end nogensinde. Hun gemte hovedet i puden, og prøvede at være usynlig. Faren brød ind endnu engang, og slukkede for den larmende musik. Denne gang skulle han ikke vinde, hun tog kræfter til sig, og prøvede at rive sig fri fra uhyret, som havde ødelagt hendes liv. Men det var umuligt, han var dobbelt så stor som hende, men i hendes arrigskab fik hun kræfter, som hun aldrig før havde haft. Hun overvandt manden, som havde gjort hendes liv til et helvede. Knuden i maven blev mindre og mindre, og hendes selvtillid kom på et stadie det aldrig havde passeret før – dette øjeblik havde hun ventet længe på.

Klokken var mange, mørket var faldet på. Hun havde hørt hoveddøren smække, og der følte hun sig tryg, og igen som en hel person. Hun sad stadig på værelset men nu med en helt anden følelse i kroppen. En følelse af sejr, ingen kunne vinde over hende nu. Hun havde ikke haft denne fornemmelse i kroppen rigtig længe, og derfor var det en ny følelse, som hun aldrig troede, hun skulle få. Endelige var gnisten tilbage i hendes øjne. Smilet som hun havde ventet på i snart et år, sneg sig forsigtigt frem på hendes kønne ansigt – sejren var hendes!