{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.262 visninger | Oprettet:

Heste historie {{forumTopicSubject}}

Kan ikke huske om jeg har lagt noget ind af den før, men så er det i hvert fald længe siden.. men er ved at gennemskrive den igen og rette nogle ting jeg ikke er tilfreds med.. så tænkte om i havde lyst til at læse og kommentere smiley

Hannah og Magic.
Den vilde pony

Det første stævne
Hannah havde ondt i maven af nervøsitet, da hun langsomt lagde sadlen på Magic Dancers skinnende sorte ryg. Hvad lavede hun dog overhoved der, hvorfor havde hun dog meldt sig til stævnet ? Men meldte hun fra nu ville folk undre sig og stille spørgsmål og måske ville hendes forældre så opdage sandheden.
Alle dem hun kendte fra rideskolen ville jo forvente en masse og hun vidste godt at det var hendes egen skyld, for hun havde jo fortalt dem alle sammen hvor god Magic var og at det gik godt med dem.
Hun var slet ikke i tvivl om at Magic var en god springer, men hun var bare ikke god nok til at ride ham, for med hende i sadlen virkede det ikke som om han fortog sig andet end at løbe løbsk og bukke.
Hun havde været over optimistisk og meldt til stævnet før hun overhoved havde redet rigtig på ham, men han var jo en rutineret stævne pony, det havde den tidligere ejer fortalt og Hannah havde jo startet stævner før på rideskolens ponyer, så en let klasse burde de jo kunne klare, havde hun tænkt.
Hun lagde armene om hans kraftige hals og gemte ansigtet i hans lange man. “Vil du ikke nok være sød i dag Magic ? Så får du en masse gulerødder når vi kommer hjem til folden”.
Magic virkede ikke som om han havde lyst til at vente, han gav sig i hvert fald til at skubbe voldsomt til hende med hovedet og hun gav ham en gulerod, for at få ham til at stoppe tiggeriet.
Da hun havde givet ham hovedtøjet på trak hun ham hen til opvarmnings banen, der allerede var fyldt med smilende piger på ny pudsede ponyer. De fleste red roligt rund, et par enkelte ponyer virkede lidt varme og trippede fnysende rundt, men deres ryttere lod sig ikke mærke med det.
“Nu bliver det jo spændende at se om den virkelig er så god som du siger”. En køn lyshåret pige, iført sidste mode i ridetøj, stoppede sin fyrige skimle araber ved siden af Hannah, der var ved at efter spænde gjorden.
Hannah tog sig ekstra god tid med gjorden, og brugte langt tid på at sikre sig at stigbøjlerne var den helt korrekte længde, så svingede hun så forsigtigt i sadlen. “Hej Maria. Sheik ser vel nok godt ud. Nu er det jo vores første stævne, så jeg forventer ikke noget stort”.
“Det nytter jo heller ikke at ponyen er god, hvis den ikke har en ordentlig rytter”. Maria smilede sukker sødt og satte Sheik i skarp trav over mod nogle af de andre piger på banen.
Hannah sukkede opgivende, Maria havde jo ret, det var hendes skyld det ikke fungerede, en dygtig pony som Magic havde brug for en rigtig dygtig rytter og det var hun ikke tydeligvis.
Hun lod Magic skridte rundt for helt lange tøjler og lod ham gå hvor han ønskede, det var den eneste måde hun kunne garantere at han ikke helt tog magten fra hende.
Da hun havde skridtet i 20 min. var hun nød til at sætte ham i trav, hun kortede tøjlerne lidt og drev ham modvilligt fremad, men de havde ikke travet ret længe før han slog uroligt med hovedet og kortede sine skridt, et sikkert tegn på at han snart ville eksplodere, så hun tog ham hurtigt i skridt igen.
En buttet pige fra skolen der hed Sabrina red op på siden af Hannah i kort galop på sin brogede pony Patch. “Skal du slet ikke galopere eller tage nogle prøve spring med ham ?”
Hannah rystede benægtende på hovedet. “Nej, han behøver det ikke, så bliver han også bare hidsig inden vi skal på banen”. Hun skyndte sig at dreje Magic og skridte den anden vej.
Så var det ved at være Hannahs tur og hun skridtede rundt uden for den store spring bane, mens hun ventede på at blive kaldt ind, så skrattede højtaleren og det lød. “Det blev til 0 fejl og 35 sekunder og næste rytter på banen er Hannah Jacobsen på Magic Dancer”.
Hannah satte nervøst Magic i trav og håbede på det bedste, måske stævner fik det bedste frem i ham. Ponyen slog voldsomt med hovedet og travede ind på banen med små stive skridt.
Startsignalet lød og Hannah nikkede hurtigt til dommeren, hun kunne mærke at hendes hænder rystede let, selv om hun prøvede at fortælle sig selv at det kun var en begynder spring klasse på maks. 60 cm.
Hun styrede Magic mod den første forhindring, pludseligt slog han hoved så højt i vejret at han næste ramte hende, så for han frem i vild galop og rendte ved siden af springet. Hannah mærkede hjertet synke i livet på sig, dette ville ikke gå godt.
Hannah fik stoppet Magic og skridtede ham tilbage til start, denne gang holdt hun ham i meget kort trav mod springet og de kom da også over, men han for af sted bagefter med en serie af vilde buk. Forhindring nr. 2 tog de nærmest tilfældigt i farten og de var heldige at komme over.
Ved 3 spring havde Magic igen helt taget magten og han styrtede forbi springet, Hannah måtte igen stoppe ham helt op, ved at hive voldsomt i tøjlen , det gjorde ondt i hende ryg at forsøge at holde ham tilbage.
I andet forsøg kom de over og Hannah drejede ham videre mod 4 spring, denne gang stoppede han brat op foran springet, Hannah hamrede frustreret hælene i ham og Magic fløj højt over springet fra uden tilløb, tilskuerne gav et samlet forskrækket “Åhh” fra sig.
Hannah havde tabt sin ene stigbøjle i det voldsomme spring, Magic for frem mod det næste spring, men i sidste øjeblik kastede han sig til siden uden at ænse at der stod et andet spring, og Hannah fik benet i klemme mellem spring støtten og ponyen.
Lyden der betød at hun var diskvalificeret pga. 3 refuseringer lød og en opmærksom bane medhjælper tog fat i Magics tøjle, hun så medfølende på Hannah der havde tårerne løbende ned af kinderne. “Vil du have et spring på vejen ud ?”
Hannah rystede på hoved, hun ville bare væk fra banen og alle de stirrende mennesker, hun var flov over sin egen uduelighed og hendes maste ben gjorde ondt.
Hjælperen trak Magic ud fra banen, hvor Hannah hurtigt hoppede af, hun tog sadlen af og trak rundt med Magic så han kunne køle af, han var våd af sved og hun ville ikke risikere at han blev syg, selv om det gjorde ondt i hendes ben når hun gik.
Hannah syntes at folk kiggede på hende når de gik forbi og på et tidspunkt var der en lille pige der pegede og sagde til sin mor. “Se mor det er den vilde hest der ikke ville springe”. Moderen trak hurtigt af med pigen, mens hun sagde noget som Hannah ikke kunne høre.
Maria og nogle af de andre piger red stadig rundt nede på opvarmningsbanen, de skulle nemlig først starte i den næste klasse, og da Hannah trak Magic forbi fniste de højlydt.
“Uha ja, sikke den kan springe….., altså i luften og ved siden af”. Maria grinede og hendes blå øjne lyste skadefro, hun sagde det tilpas højt, til at hun var sikker på at Hannah hørte hende.
Det havde selvfølgelig set hendes katastrofale runde på banen og nu grinede de alle sammen af hende og rystede på hovedet over hvor elendig hun var, det var Hannah i hvert fald sikker på.
Hannah trak Magic om bag stalden for at gøre ham klar til hjemturen, fulgt af pigernes hånlige latter og hun kunne mærke at tårerne pressede sig på, men hun ville ikke græde foran alle de mennesker.
Da hendes far kom for at hente dem lidt senere, spurgte han hvordan det var gået, Hannah ville ikke gøre ham ked af det eller afsløre noget, så hun trak på skuldrene. “Det gik okay, men det var jo første stævne, så vi tog den bare med ro”.
“Det skal nok komme, du er jo dygtig og Magic er en dejlig pony”. Hendes far smilte glad til hende. De læssede Magic, der trods sine andre uvaner gik direkte op i den gamle kvæg transporter.
På vejen hjem sagde Hannah ikke et ord, hendes far troede nok at hun var træt, for hun havde været tidligt oppe og gøre klar til stævnet, men Hannah sad og snoede en tot af sit mørke hår mens hun tænkte på da de købte Magic for en måned siden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Heste historie
  • #1   8. apr 2011 Den er god smiley
    Du skriver godt ;D


  • #2   8. apr 2011 Mange tak smiley håber flere vil kommentere.. smider lige næste kapitel ind


    Købet af Magic Dancer

    Hannah havde endeligt fået lov at få sin egen pony i 13 års fødselsdagsgave, efter at hun havde gået på rideskolen en gang om ugen i 4 år, hun var også ved at være godt træt af de sløve rideskole ponyer og de havde jo en mark hjemme ved huset hvor der let kunne stå en pony.
    Hannah kigge i annoncer alle steder hun kunne komme til det, men det viste sig at være svært at finde den rette pony, de fleste var alt for dyre, dem de havde råd til var enten utilredne plage, skadede eller for gamle.
    Hannah var ved at opgive, det virkede ikke som om den rette pony nogensinde ville dukke op, men så en morgen efter 7 ugers intensiv søgning var der en annonce i den lokale avis der fangede hendes opmærksomhed.

    Super spring pony sælges
    Magic Dancer, 7 årig araber/connemare blandings vallak, 147 cm.
    Rigtig køn sort pony med blis og høje bag sokker, smukke blå øjne, en pony der vækker opsigt på stævnebanerne.
    Talent for dressur og super springer, har allerede vundet mange præmier og sprunget bane på 120 cm i træning.
    Trafik og trailer vant, ingen stald unoder.
    Sælges billigt grundet manglende interesse.
    15.000 kr.

    Den lød simpelthen perfekt og Hannah fik sin mor til at ringe på den, heldigvis var den ikke solgt og de aftalte at komme og se den allerede dagen efter når moderen kom hjem fra arbejde.
    Ponyen stod 20 km fra hvor Hannah boede, på et privat sted hvor ejeren havde galop heste. Det var en pige på 17-18 år der tog imod dem ved stalden, ponyen tilhørte hendes lillesøster, men hun havde mistet interessen og var taget på efterskole.
    De gik ud til en fold bag stalden og pigen, der hed Mette, raslede med en pose med tørt brød, mens hun kaldte højt. “Magic, kom her Magic, der er nogen der gerne vil hilse på dig”.
    Der lød en dyb brummen og ud fra en lille klynge træer i den anden ende af folden kom den smukkeste pony Hannah havde set, travende med bøjet nakke og halen højt løftet.
    “Det er så Magic”. Mette skyndte sig at sætte træktorvet i grimen og trække Magic ud fra folden, mens han tilfreds gumlede brødet i sig. Hun bandt ham til en bom foran stalden og hentede en spand med strigler.
    Hannah striglede hans glinsende sorte skind, på rideskolen fik de ikke ret tit lov at pusle om ponyerne, for de var gerne ordnet af deres faste passere når hun kom til timen og bagefter skulle de for det meste rides af en anden.
    “Han er da ellers rigtig flot ikke Hannah ? En rigtig vinder pony at se på”. Hannahs mor smilte først til Hannah, så til Mette.
    Hannah nikkede, hun lod hånden glide ned over hans kraftige hals, mens hun drømte om alle de fejlfri runder og røde rosetter de ville opnå sammen. “Jo han er meget smuk”.
    Mette smilede undskyldende. “Ja, du kan desværre ikke ride ham rigtigt, min søster har nemlig solgt hans sadel og hovedtøj, men hvis du vil mærke hans bevægelser kan jeg jo trække dig en tur på ham”.
    “Okay, det vil jeg gerne”. Hannah vidste egentlig godt, at man burde prøve en hest mindst en gang før man købte den, det havde hun læst i ride bøgerne, men han virkede jo så sød og Mette sagde jo at han var nem at ride, hun havde ikke lyst til at gå glip af den første gode pony de havde råd til pga. det.
    Hannah tog sin hjelm på og gav Magic en af de sukkerknalder hun havde i lommen, Mette løsnede Magic og Hannahs mor gav hende et ben op, så sad hun for første gang på hans brede ryg.
    Mette trak dem en tur ude på vejen, Magic var som hun havde forventet blød og behagelig at sidde på, og han skridtede roligt af sted uden at blive skræmt af bilerne, ikke engang en traktor sagde han noget til.
    Efter et kvarters tid var de tilbage på gårdspladsen, Mette undskyldte at hun havde lidt travlt, men sagde at de kunne jo tænke over det og så ringe til hendes far og fortælle om de stadig var interesseret i ham.
    Hannahs mor takkede for at de måtte se Magic og gik hen for at starte bilen. Hannah gav Magic de sidste sukkerknalder og sagde tak for turen både til Magic og Mette, så skyndte hun sig hen til bilen hvor moderen ventede.
    “Nå er det så ham du vil have ?” Hannahs mor så nysgerrigt på hende, da de drejede ud fra indkørslen og vinkede til Mette, der havde sluppet Magic tilbage på sin fold, hvor han galopperede rundt.
    Hannah havde allerede et drømmende udtryk i øjnene. “Ja, det er lige ham jeg vil have. Han var bare så sød og smuk og prøv lige at se hvor let og elegant han ser ud når han løber på folden”.
    Hendes mor smilede, sådan var piger jo i den alder, de forelskede sig hurtigt. “Jo han er en fin pony og han virkede meget rolig og velopdragen, så ham burde du sagtens kunne klare”.
    Da Hannahs far kom hjem om aftenen, fortalte de ham om Magic, han skulle også godkende ponyen, da det var ham der skulle betale for den, desuden havde han arbejdet på en gård med heste som ung, så han mente at han sagtens kunne tjekke sådan en pony. “Jamen hvis den ellers er i orden, så skal du da nok få den”.
    Så næste dag ringede Hannahs far til Magic ejere og aftalte at han ville komme og tjekke den fredag formiddag, hvor han havde fri og hvis den var sund og rask ville han tage den med hjem med det sammen.
    Da det 3 dage senere var fredag, blev Hannah tvunget til at tage i skole, selv om hun havde plaget om at komme med ud og tjekke Magic, men hendes far ville ikke have noget pjækkeri fra skolen over en pony.
    Hun kunne selvfølgelig slet ikke koncentrere sig i skolen og brugte hele dagen på at fortælle om vidunderlige Magic, især til hendes bedste veninde Susie, som også var hestegal.
    Susie var en altid smilende pige med krøllet kastanje farvet hår, store grå øjne og en lille opstopper næse med en masse fregner på, hun gik til ridning på samme rideskole hold som Hannah.
    Hannahs far tog ud til stalden hvor Magic stod, det var faderen i familien der tog imod ham og de snakkede lidt sammen, som fædre gør, om hvor dyr sådan en pony var, men at det jo var bedre end at pigerne rendte i byen og gik med drenge.
    Magic blev trukket frem og Hannahs far inspicerede ham med et kyndigt udtryk, så mærkede han på benene om de var i orden og tjekkede tænderne, for at sikre sig alderen var rigtig. Ponyen så i hans øjne sund og rask ud, så han betalte manden og trak ponyen op i den gamle kvæg transporter som han havde lånt af naboen.
    Hannah cyklede alt hvad hun kunne hjem fra skole, mon hendes far havde godkendt Magic ? Det kørte rundt i hendes mave, indtil nu havde hun faktisk ikke tænk på at der var mulighed for at faderen ikke købte ponyen, tænk hvis den fejlede noget.
    Da hun drejede ned af deres vej og kunne se den lille fold ved siden af huset skreg hun højt af glæde, så en gammel dame i en have så meget mærkeligt på hende, der gik Magic fredeligt og græssede.
    “Tusind tak, det er min bedste fødselsdags gave nogensinde, i er bare verdens bedste forældre”. Hannah smed sin taske i et hjørne af køkkenet og gav begge sine forældre et knus.
    Moderen smilede, det var dejligt at se Hannah så glad. “Så må vi håbe han kan leve op til alle dine forventninger”. Hannah nikkede, det var hun sikker på han ville.
    “Jeg har forresten købt en sadel til dig, Hansen havde den hængende fra dengang hans børn havde ponyer, den er lidt støvet og slidt, men ellers i orden og så var den billig, men du skal vel også have hovedtøj og sådan noget, så du må hellere få lidt til det” Hendes far trak en 500 kr. seddel op af pungen og gav hende.
    Hannah smilte endnu mere, hun elskede at kigge i den lokale ride butik, men hun havde sjældent råd til at købe noget. “Tusind tak far, jeg tager der ned i morgen sammen med Susie”.
    Hannah skiftede til ridetøj og gik sammen med sin far ud til Magic, han havde ryddet det gamle redskabsskur ved siden af folden, så hun kunne bruge det til sine heste ting og foder.
    “Jeg har købte noget havre ved en af bønderne, så kan du give ham en spand om morgenen og igen om aftenen, det må være nok til sådan en pony når der også er græs på folden”. Hannahs far viste hende, hvor meget havre han mente Magic skulle have.
    Bagefter tog Hannah sin striglekasse med ud til folden, hun ville binde Magic til hegnet og strigle ham grundigt, så de kunne lære hinanden at kende, hun tog en gulerod med til at lokke ham, for en sikkerheds skyld.


Kommentér på:
Heste historie

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce