Glædesinlæg! Stolt. Glædesinlæg! Stolt.

Ja, det er sådan at min kære lille Tulle lider af seperationsangst. Det seneste år, har jeg gået ture med hende 1 - 2 gange om ugen, og vi er nu nået fra, at hun flippede bare ved at blive trukket ud af gårdspladsen, til at kunne gå omkring 1½ km. væk fra stalden ca. uden videre problemer. (Hellere langsomt frem ad, end slet ikke fremad) ;o)
I dag tænkte jeg så, at nu ville jeg altså ud på en lille tur, på ryggen af hende. Til at starte med, prøvede hun lidt på at vende om osv, men jeg bestemte mig for at sætte hende i trav for, at få lidt skub i hende. Hun travede glad og frisk af sted, så det var bare vildt dejligt. Vi red bl.a. forbi en forladt lille gård og en mark hvor der rislede en bæk under :o) På vej tilbage tog vi lige en skøn galop over marken, og hun var dejlig frisk, men 110% styrbar! Det var en ret kort tur, men er du gal en stolt ponymor der kom hjem til stalden! :o) Havde altså ikke været på ryggen af hende på tur alene i et år!

Måtte lige dele det med jer :o)