eventyrskoven eventyrskoven

Eventyrskoven
Der var engang nogle børn, de kom alle sammen fra en rig familie og var derfor meget fine. De legede altid fange leg ude på heden lige ved siden af deres by. Ved siden af heden lå der en skov. Børnene havde aldrig været der, fordi den så så mørk og dyster ud.
Der var to tvillinger, de var de mindste af alle børnene, de hed Karen og Karla. Så var der en pige på otte år, hun havde det smukkeste hår. Det var langt, krøllet og blondt. Hun hed Sissi. Den ældste af dem alle var Emilia på tretten, hun var moden og ansvarlig. Der var kun en dreng på tolv, han hed Frederik.
Frederik synes at det var noget pjat, at de ikke turde gå ind i skoven. Han ville bare ikke selv gå der ind – i hvert fald ikke alene – Emilia ville heller ikke gå der ind, hvis nu de små blev bange. Emilia synes heller ikke det var en god idé at gå ind i skoven, hvis en af dem ville blive væk eller at de ikke kunne finde tilbage. Hun synes at det var fint at lege på heden.
Deres forældre blev altid sure, når de kom hjem og deres tøj var beskidt. Det var mest Karen, Karla, Sissi og Frederiks tøj der var beskidt, Emilia passede altid på sit tøj, hendes forældre var nemlig strengest. Hvis Emilia ikke lavede sine lektier en gang, måtte hun ikke komme ud i to uger.
De var alle så heldige, at de kunne komme i skole. Frederik var en af dem der larmede i timerne og blev sendt på kontoret, men han blev aldrig bortvist. Ingen vidste hvorfor han aldrig blev bortvist, måske fordi han sagde søde ting til rektoren. De fleste piger fra hans klasse var forelsket i ham, de synes at han var charmende. Men han var ikke forelsket i nogle af dem.

En dag hvor de var ude og lege på heden sagde Frederik at de var nogle kyllinger og ikke turde gå ud i skoven. Det blev Karla sur over og gik der ud. Hun løb langt ind i skoven og Emilia løb efter hende så hun ikke blev væk. Efter Emilia kom de andre, de løb langt ind i skoven, udi intet. De havde alle sammen fundet hinanden, men ingen vidste hvad retning de skulle gå hjem. Der var allerede gået tre timer. Det var ved at blive mørkt udenfor og flagermusene kom frem. Emilia synes at de skulle finde et sted og sove også finde hjem næste dag.
Der gik ikke lang tid, før de havde fundet et sted, de kunne sove, Men Emilia og Frederik ville hellere passe på, imens de små sov. Der skete ikke noget om natten, alt var stille og roligt.
Da solen kom frem vågnede de små og var sultende, de gik et stykke tid og ledte efter mad. Det eneste de fandt, var en brombærbusk med en masse brombær på. Det blev de mæt af. De gik hele dagen uden væske og mad. De var alle sammen trætte og ville hjem. Det eneste de kom, var længere og længere væk fra deres hjem, de gik den modsatte vej. Sådan fortættede det i en uge. På et tidspunkt kom de hen til en sø, det var det reneste vand de længe havde set. De drak en masse og badede der i, det var dejligt afkølende. De fandt et dejligt sted de kunne sove, det lignede faktisk at nogen havde sovet der før dem. Det lignede egentlig at nogen havde boet der før. Frederik og Emilia kiggede lidt rundt omkring, de fandt en masse buske med forskellige blommer, bær, frugter og grøntsager.
De blev der i en uge hvis ikke længere tid. Nu var de ved at få kræfterne tilbage så de gik den modsatte vej. De var kommet halvvejs efter nogle dage og ville lave en pause igen. Om natten sov de alle sammen, der kom der en mand. Emilia vågnede ved at der var en gren der knækkede, hun kiggede op og så manden. Hun skreg alt hvad hun kunne, så vågnede de andre. De løb alt hvad de kunne men manden løb efter dem. På et tidspunkt væltede manden over en gren og børnene kravlede op på et træ. Der kunne manden ikke finde dem, manden råbte bare ”kom her hen! Jeg er kommet for at hente jer, jeres forældre er bekymret i har ikke været hjemme i tre måneder nu!”. Børnene kom hen til manden og de kom hjem.
Børnene måtte ikke komme på heden og lege mere og fik meget skæld ud. Men de levede lykkeligt til deres dages ende..


- hvad synes i om det?
det er en slags prøve terminsprøve som vi skulle skrive på 3 timer (-: