Var det virkelig ånder? {{forumTopicSubject}}

I vores gamle hus som vi flyttede ud af for et halvt års tid siden, var jeg fuldstændig overbevist om at der var ånder.

Da jeg var en 13 år var der en pige på en 8 år. Hun var venlig og sad tit på min sengekant og stirrede på mig. Jeg var rædselsslagen for hende.
Der var en kvinde. Hun var mor, men hendes barn døde da det var en 8 år tror jeg, det var en datter. Hun sad altid på min sengekant og stirrede ned på mig, hun græd nogle gange. Jeg var også rædselsslagen for hende og jeg turde aldrig åbne øjnene for jeg var så frygtelig bange for at se på hende. Hun var venlig og gjorde mig ikke noget, hun kiggede bare og så ked ud af det.
Den lille pige forsvandt for en årgang mens moren hjemsøgte mig, men hun kom tilbage og hun var vred nu. Jeg ved ikke om det er den samme pige, men jeg tror det og jeg tror faktisk også at pigen var den afdøde datter til kvinden. Hun var rigtig vred nu og hun stod nu altid i min døråbning og stirrede. Selvom jeg lukkede døren, kunne jeg stadig fornemme at hun stod der. Kun EN gang har hun flyttet sig. Det var en nat hvor jeg sad ved min computer ovre ved mit skrivebord. Pludselig mærkede jeg hende lige omme bag ved min stol og så stod hun der og stirrede ned på mig.

Den sidste ånd ved jeg ikke hvor seriøst jeg skal tage. Jeg havde marraridt om en nøgen mand. Han brød ind i vores hus og jeg sad ned i stuen med nogle gamle venner. Da han brød ind af hoveddøren eksploderede det hele og alle ting røg på gulvet. Han tog fat i min venindes ben, fordi hun åbentbart sad oven på mig. Han ville have hende væk så han kunne komme og voldtage mig. Jeg kæmpede for at han ikke skulle tage min veninde, men da han fik hende af vejen og han tog fat i mine ben, vågnede jeg.
Lige siden den drøm har jeg hørt ham om natten gå og pusle ved vores døre og vinduer for at komme ind i vores hus.

Kvinden og pigen/pigerne er jeg overtroisk nok til at tro på måske har været virkelige. Om dagen boede kvinden og pigen på en hems som var på arbejdsværelset og så sad de der oppe og så ned på os. Kvinden så altid ulykkelig ud. De var der aldrig på samme tid. Manden ved jeg ikke. Jeg har ikke mærket ham så meget og jeg ved ikke om drømmen bare har skræmt mig så meget, at jeg har fået bildt mig selv ind at manden rent faktisk findes.


Er det ånder eller var jeg bare en smugle skør? Er der en måde jeg kan finde ud af det?
Jeg har ikke oplevet noget i mit nye hus.

Vh Moe