Kan i hjælpe? {{forumTopicSubject}}

Jeg har nu forsøgt at skrive et Essay men er stadig i tvivl om i kunne hjælpe mig ved at læse dette igennem og gi ris og ros og om det er rigtig det jeg har skrevet :-=

Jeg står her og tænker om min fremtid, om hvad jeg skal blive og hvad jeg skal gøre efter 9. klasse. Jeg vil rigtig gerne blive uddannet bygningsmaler, jeg elsker nemlig at male alle de flotte farver og det at jeg kan finde stilheden i mig selv, udover bygningsmaler tænker jeg også meget på om jeg skulle arbejde med dyr? Jeg elsker dyr og er rigtig meget dyr elsker, hvis jeg er trist eller ked af det kan dyr altid få mig glad igen. Men i det jeg står og tænker om min fremtid, uddannelse osv. kom jeg også til at tænke på hvorfor tænke over sin fremtid allerede nu? Hvorfor ikke leve i nuet og tag en dag af gangen i stedet for at skal spekulere så meget over fremtiden, det er der alt for mange der gør, også jeg selv. Vi har et helt liv foran os og det eneste vi tænker på er at tænke på fremtid, fremtid, og fremtid i stedet for at nyde de øjeblikke vi har. Vi stresser alt for meget i hverdagene om hvad vi skal nå. Men i alt det her kom jeg til at tænke på, at jeg engang havde en veninde der kun tænkte på fremtid og uddannelse, til sidst ende det med at hun gik ned i en voldsom depression fordi at hun ikke kunne tænke på andet. Men i det så kan vi jo hellere ikke lade være med at tænke på fremtiden, for hvad sker der hvis vi bare tager en dag af gangen uden at tænke hvad vi skal blive til, og hvad vi skal efter 9. klasse. måske skulle man bare lade være med at tænke nær så meget over den, men en lille smule engang i mellem så vi også kan nyde vores øjeblikke, og nyde vores ungdom. Hvad med at forstå meningen i vores liv, vi skal finde modet og selvdisciplinen ved det kan vi alle jo komme meget længere, vi vil nok bedre forstå at hverdagens liv handler om at gøre øjeblikkene væsentlige. Hvad får vi ud af vores liv hvis vi skal bruge hele livet på at være stressende tænke over fremtid, og være irriteret i modsætning til hvad vi kan få hvis vi finde en mening kan være lykkelige, og gøre vores øjeblikke væsentlige. Jeg er på vej ind i bussen og efter alle de tanker er det vildt og se hvordan folk er, alle masser jo ind i bussen de snerre og vrisser af hinanden. Buschaufføren sad surt og ville næsten ikke engang kigge på mit bus kort, alle pladserne var optaget jeg fandt dog en plads, der sad en dame og ved siden af hende, hendes taske jeg spurgte hende om jeg måtte sidde ved siden af hende, hvor hun kiggede på mig også på ruden igen hvilket jeg tog som et nej da hun ikke flyttede sin taske. Hvorfor er folk så arrogante, tror de at de er mere end os andre? Nogle gange ville jeg ønske at jeg kunne sætte mig ind i deres hoveder og se hvad de tænker. Jeg hørte to piger, nok på min egen alder snakke om deres fremtid der har vi den igen, de fortalte hinanden om hvad de ville opnå hvad de vil, og om deres drømme, den ene var meget fremme i skoene, hun havde nærmest lavet en livs-GPS hun sagde hvad hun skulle efter skolen, hvad hun skulle være, hvornår hun skulle ha børn, hvornår hun skulle giftes, hvad for nogle fødselsdagsfester hun skulle ha, og hvordan hun skulle begraves når hun skulle dø. Jeg var helt mundlam efter jeg havde hørt alt det hun havde sagt, en pige på min egen alder tænker allerede på hvordan hun skal begraves, og hvor hun skulle begraves. Tydeligvis ikke en pige der lever i nuet men i stedet for i fremtiden.