Modsætninger.. {{forumTopicSubject}}

Det her indlæg kan godt blive en smule langt og er bestemt ikke skrevet får at værne om mit ego, overhovedet. Jeg er simpelthen bare ved at få nok.

Hele vores interesse for heste startede da jeg var 8, og har ellers foregået lige siden. Jeg har i 10 år nu redet uden at holde "pauser", og har altid været en rigtig hestepige der hellere ville tilbringe dagen med de firbenede end i fritidsklubben.
Når jeg skriver "vores", menes der min far, storebror og jeg. Min mor tør ikke ride, men omgås gerne hestene i al omfang. Det samme gør min tvillingebror, der dog i en periode forsøgte sig med ridning, men ikke rigtig fandt det spændende.
Da min storebror ikke var klar til gymnasiet efter 9 klasse, fik min far den idé at han kunne arbejde på island hos nogle af vores islandske venner. Thor (storebror) var dog ikke vild med idéen til at starte på, men tog derop og endte med at arbejde der i næsten et helt år. Da han kom tilbage tog han en HF og er lige nu blevet færdig inde hos Garderhuser Regimentet, hvor han blandt andet har redet for dronningen til nytårskuren, og en hel masse andet. Jeg er super stolt af ham, og syntes virkelig det er fedt at han har udforsket sine grænser på den måde!
Jeg selv har ikke været ude og "rejse" for at arbejde med heste. Jeg arbejdede i en periode hos Ellen hvidt, og skal til at starte igen hos hende her til foråret, hvilket jeg glæder mig super meget til. Jeg har fået stor erfaring i at ride andres heste, startet rå ungheste op og selvfølgelig passet min egen Stólpi. Jeg har "studeret", hvis man kan kalde det det, ufattelig meget om hestens anatomi, anatomisk korrekt ridning og heste kropssprog. Jeg forstår mig generelt super godt på heste syntes jeg selv, uden igen at pynte på mit ego.
MEN! Mig og Thor har bare to VIDT forskellige holdninger til tingene. Fordi han har været på Island, har han lært den hårde måde at træne heste på. Der er ingen tålmodighed, og ofte nøjes han ikke blot med verbalt 'skældud'. Han er bestemt ikke nogen dyreplager, men arbejder med utrolig fast hånd. Han har ingen grænser og kan meget godt lide heste der har problemer i ridning, med enten at bukke, stejle osv. Han er en dygtig rytter, ingen tvivl, men mangler så meget forståelse for hesten og grundridningen, hvilket ærger mig.
Der er ingen tvivl om at han er bedre end mig til mange ting, men alligevel vil jeg sige at der ikke er SÅ enorm forskel imellem os. Han har erfaring udefra - jeg har hjemmefra.
Hele problemet ligger egentlig i, at vi simpelthen ikke kan arbejde sammen omkring hestene. Jeg benytter mig ikke af indspændingstøjler, da jeg har erfaret at de opbygger forkerte muskler. Thor elsker dem. Jeg arbejder med tålmodighed som keyword, og venter gerne længere tid på fremskridt, hvorimod min storebror helst gerne vil se dem lige nu og her.
Det der også plager mig, er at jeg står fuldstændig i skyggen af ham. Ikke fordi jeg kræver opmærksomhed, men jeg har brug for anerkendelse af det arbejde jeg laver med hestene, hvilket jeg utrolig sjældent får. Thors rejse til Island og Garderhusarene, gør at alt hvad han åbenbart laver er rigtigt. Min far er ikke mand nok til f.eks. at fortælle ham at man ikke putter indspændningstøjler på en kun snart 4 års hest, og selvom jeg forsøger at snakke med ham om detm bliver jeg blanket af - For jeg er jo uviden.
Et godt eksempel på noget af det som f.eks. piner mig, er da jeg tilred vores unghingst. Han var en rigtig nervøs fætter, men på kun 2 uger havde jeg tilvendt ham sadel og hovedtøj, plastic, piske, you name it. Jeg går meget op i jordarbejde, så det er også helt klart der mine "evner" kommer til gode. Jeg var så småt begynde at arbejde på tøjleindvirkning, da min storebror kom hjem fra Garderhusarene. Nærmest fra den ene dag til den ande, overtog han mit 'projekt' og satte sig allerede næste dag op på hesten, trods jeg slet ikke var færdig. Han var overrasket over hvor roligt den tog det (hvilket jo var klart, eftersom jeg havde været så grundig i mit arbejde, når den nu var nervøs anlagt). Og gæt så hvem der nu har fået æren for at have tilredet hesten? THOR! Alle de timer jeg havde brugt, var der ingen der nævnte, men derimod var det fantastisk at Thor bare sådan hoppede op og lærte den at ride i grime.
Det skal igen siges, jeg er ikke jaloux på Thor og ønsker ham kun det bedste, men at han på 3-4 dage simpelthen tog hele æren for mit arbejde, der knækker pladen altså bare.
Min far, og vores hestevenner tror jeg heller ikke ser mig som noget specielt - netop fordi det ikke er mig der har været på island. Dog syntes jeg alligevel med 10 år erfaring, at jeg burde få en smule anerkendelse for mit arbejde. Specielt når det oftest er mig der tager de mere problematiske heste, og starter dem op helt forfra. Jeg bliver ligeledes kaldt for "hestehvisker" af min far, nærmest som var jeg Monty Roberts, hvilket jeg SLET ikke er. Jeg er mig selv og arbejder ud fra de metoder jeg syntes virker. Desuden bliver jeg heller ikke taget seriøst omkring al min læsning, studering af ridning og heste, trods jeg faktisk har fremført dem i praktis og fået en af de allermest låste heste i verden, til at få en pæn harmonisk holdning i både trav, skridt og galop. Jeg vil ikke havde folk der står og vifter med flag for mig, men bare den der "Det var sku godt klaret Lise", kan redde min dag og give mig den anerkendelse der gør, at jeg er sikker på at have styre på tingene.
Min storebror er kold som en sten, og forfærdeligt dårlig til at rose. Han tager ikke imod nogle råd overhovedet, og hvis jeg bare så meget som f.eks. spørger ham ligeså pænt og nysgerrigt om hans sadel ikke ligger for langt fremme, bliver jeg bare bidt af. Jeg sørger altid for at rose hans ridning når vi rider sammen, men aldrig får jeg noget igen. Han har også generelt en ufattelig stædig holdning til tingene omkring hestene, og ville f.eks. ikke tro på mig da jeg fortalte ham at et blødt tredelt bid var blidere end et todelt. Endda heller ikke da vi gik i en horze butik og han spurgte damen, ville han give mig ret.
Jeg elsker min storebror, og respektere ham fuldt ud. Jeg er meget uenig i mange af hans ridemetoder, men jeg vælger at koncenterer mig kun om min egen ridning og lade erfaringen komme ham til gode.
Det jeg egentlig forsøger at sige med den her mega lange tekst er:
Thor, garderhusar og været på island, 9 års rideerfaring: URØRLIG!
Lise, 10 års rideerfaring, hundredevis af bøger og kurser og oplevelser i praksis på bagen: Et nul


Hvordan ville I tackle sådan en situation?
Jeg har prøvet at tale med ham, hvilket er nytteløst.