Rebgrime vs. hingstekæde {{forumTopicSubject}}

Jeg vil på forhånd advare om, at det her måske kan blive lidt halvlangt, så læn jer godt tilbage :o)

Nu forholder det sig sådan at jeg har helpart på en fantastisk dejlig araberdreng, der desværre har nogle seriøse psykiske problemer, hehe Ej, han er blot en nervøs skabning med en uheldig fortid der har ført til et overudviklet flugtinstinkt.
Jeg har haft part på ham siden i fire måneder nu og vores træning har foregået 99,5% fra jorden af.
Nåh, det vi blandt andet har øvet, er, at gå tur. Egentlig bare det at befinde sig andre steder end stalden eller folden - vi startede selvfølgelig på ridebanen, og da hans nerver efterhånden syntes at kunne håndtere dét, begyndte vi at gå ture. Det gik fint, med en del kiggeri, rigtig mange FRYS og endnu flere hop til siden/halvhjertet flugtforsøg.
Desværre har jeg den sidste måned haft nogle uheldige ture med ham, hvor han har løbet fra mig (simpelthen revet sig løs) 2 gange og derudover har han og de andre vallaker taget en jordetur ude i skoven, da de brød igennem hegnet her for et par uger siden - og blandt andet løb rundt ude et bestemt sted, vi havde trænet meget, da han var meget nervøs i det område.
Disse oplevelser har sat sig i ham og han har nu "fundet ud af", at han kan skride hvis han vil. Han er ikke ond eller ude på at tage røven på mig, men han har desværre bare lært, at når han bliver bange - så kan han altså løbe hjem, hvis han virkelig, virkelig gerne vil.
Jeg har altid trænet i staldgrime med ham, selvom jeg er meget glad for rebgrimer, så havde jeg ikke en til rådighed i hans str., da jeg startede på ham - planen var at anskaffe mig en hurtigst muligt, men jeg startede i en alm. staldgrime og fandt hurtigt ud af, at han er rigelig følsom og behøves ikke en rebgrime mht. jordtræningen. Problemet af bare, at det jo er umuligt at holde ham i en staldgrime, da den er meget blid og desuden kan gå i stykker.

Så efter de tre uheldige episoder besluttede jeg mig for, at jeg ikke ville bevæge mig ud på tur igen kun med staldgrime lige foreløbig, simpelthen for hans egen sikkerheds skyld (han løb sidste gang hen over en traffikkeret vej). Så jeg bestilte en rebgrime, da den jo er en del hårdere og skarpere, og den kan ikke knække som en staldgrime kan.
Hans ejer foreslog at jeg satte hingstekæde på ham - bare lige de første par ture - så han fandte ud af, at han ikke kunne løbe væk - hun plejede altid at bruge hingstekæde til noget så simpelt som at trække til/fra fold. Jeg afslog i refleks, har aldrig brugt hingstekæde og bryder mig ikke om det.

Så kom jeg til at tænke.. grunden til, at jeg nu har smidt en rebgrime på ham, er jo fordi den er skarpere = mere smerte, hvis han forsøger at flygte. Og i princippet er det jo det samme med hingstekæde? En hingstekæde er så bare mere smertefuldt, vil jeg mene, men en rebgrime er vel næsten lige så slem, hvis hesten virkelig slider og trækker i tovet?
Grunden til, at jeg bedre kan lide rebgrime, bunder nok i, at jeg synes den giver mere mening. Rebgrimen lægger primært et tryg ovenpå næseryggen når hesten skal stoppe, hvilket er det signal, hesten (de fleste heste) er vant til betyder stop. Hvorimod en hingstekæde kun strammer under kæben, hvilket ikke rigtig giver nogen mening for mig.

Som I nok kan høre, har jeg jo besluttet mig for hvad jeg skal gøre - vælger rebgrimen - så det er egentlig ikke en "hjælp mig, kan ikke beslutte mig" tråd det her, men mere en overvejnings-tråd. Om mine tanker og funderinger omkring lighederne/forskellene mellem rebgrimen og hingstekæden.

Jeg kunne supergodt tænke mig at høre jeres mening om begge hjælpemidler, denne situation, nogle råd måske, osv. Alt hvad I har af tanker og ideer er velkomne :o)

Jeg smutter ud på en lille tur med min hunnivuffer nu, glæder mig meget til at læse nogle svar når jeg kommer tilbage.