{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.727 visninger | Oprettet:

Skuffet over artikel i Equipage {{forumTopicSubject}}

Ja nu ved jeg ikke, om I læser Equipage herinde, men hvis I gør jeg vil gerne høre jeres mening om artiklen om koldblodsheste? Jeg blev selv ret skuffet over at læse den, fordi jeg mener Equipage har opbygget den omkring nogle forkerte facts, da de skriver, at Frieseren er koldblodshest. Det resulterede i, at jeg skrev en mail til redaktøren, som jeg venter spændt på at høre fra.

Her er hvad jeg skrev:

----

Kære Peter Bennett

Jeg har abonneret på Equipage lige fra det første blad udkom og egentlig altid været glad for bladet, der har været nogle gode oplysende artikler som har sat fokus på nogle vigtige ting. Men da jeg forleden modtog Maj måneds magasin og læste artiklen "Er koldblodsracer egnede til dressur?" må jeg sige, at jeg blev utrolig skuffet over at I betegner Frieseren som en koldblodshest. For det første er det en varmblodshest, mange tror dog pga. hovskægget at det er en koldblodshest, men det er og bliver altså en varmblodshest. Jeg mener, at I som professionelt ridemagasin bør være opdateret med sådanne facts, for det er da en katastrofe at opbygge en stor artikel omkring nogle helt forkerte facts. I skriver bl.a. "Vidste du, at Friesere på grund af deres specielle puls, åndedræts- og temperaturtal skal trænes på en anden måde end de varmblodede racer. Lange galopper udmatter dem." Når nu det altså ER en varmblodsrace så gælder dette jo ikke Frieseren. I skriver endvidere, at Frieserhesten har en trav med høje knæløft og en massiv hals, som sidder så taknemmeligt, at det ofte ser ud til, at de går til tøjlen, selvom de i praksis kun stiller hovedet højt og trykker ryggen væk. Og det trækker ned i konkurrencesammenhæng". Ja naturligvis trækker det ned i konkurrencesammenhæng, hvis en hest går som beskrevet, men jeg vil påpege, at der efterhånden findes rigtig mange Friesere både herhjemme men i særdeleshed i udlandet, som faktisk er korrekt redet og det kan sagtens lade sig gøre at ride en Frieser korrekt, det er et spørgsmål om træning at få en Frieser til at sænke hovedet og bruge ryggen. Helt sikkert er der rigtig mange Friesere, som rides decideret forkert, som er krøllet sammen og hevet helt ind til bringen. Men det er jo ikke forskellige ridemåder vi snakker om her, nej det er jer der karakteriserer Frieserne som koldblodsheste, der er egnet til kørsel og show.

Equipage - I må oppe jer lidt og sætte jer ind i tingene før I laver sådan en artikel, som indeholder direkte forkert stof. Til jeres orientering kan jeg fortælle, at Frieseravlen går mere og mere i retning af at avle gode sportsheste og der avles på hingste, som netop har vist deres gode egenskaber i dressuren.

Beklager, at denne mail er sendt til dig, Peter, men der står ikke oplyst hvem der har skrevet artiklen, ellers havde jeg gerne sendt den til vedkommende.

Venlig hilsen

Rikke

-----

Muligt, at jeg overreagerer lidt og at I ikke er enige I hvad jeg skriver, men jeg vil stadigvæk gerne høre om jeg virkelig er den eneste, som synes den artikel var meget useriøs?

Frieserhilsner

Rikke


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Skuffet over artikel i Equipage
  • #1   6. maj 2009 Jeg har ikke læst artikeln men som der står i din mail lyder det da som om at den artikel har misforstået hvad en Friser er

  • #2   6. maj 2009 Ja det skal jeg nok

  • #3   6. maj 2009 ej hvor dårligt.
    super godt du skriver til dem.


  • #4   6. maj 2009 Har ikke læst artiklen, men synes det er et fint brev . Du holder det i en pæn tone og vil give dig ret i de ting du skriver om ! smiley

    - Husk lige at holde os opdaterede mht svaret smiley


  • #5   6. maj 2009 Har også læst artiklen og blev noget overrasket over det der stod - men det er altså ikke første gang frieseren er blevet omtalt som en koldblodsrace i equipage. Udtalelsen om dressuren der skulle komme fra en dressurdommer er der måske nok lidt hold i på nogen områder. Jeg er dog ikke enig i at friesere ikke kan gå høj dressur eller at de ikke bliver redet rigtigt, men jeg har hørt fra andre dressurryttere, at oddsene er hårde så snart man kommer op i de højere klasser og ikke kommer på en "standard" brun med fire hvide sokker DV. Der er efter sigende en tendens til at dømme knæaktionen ned, da man øjensynligt dømmer efter en standard over en kam og ikke om den enkelte hest har en god gang i forhold til sin race.

    Men summa sumarum - Equipage trænger til at gå sit stof efter i sømmenen når de vælger den nemme løsning ved blot at oversætte udenlandske artikler til dansk - for deres indhold oser af at de ikke selv har journalister der skriver - se bare forordet hver gang smiley


  • #6   6. maj 2009 lyder sku da godt nok som om de ik kan deres kram.
    godt brev du har skrevet


  • #7   6. maj 2009 Er meget spændt på at høre, hvad Equipage svarer på dit brev, Rikke... synes, det er fedt, du tager bladet fra munden og giver din mening til kende. Hvis vi alle gjorde det og stillede os mere kritiske overfor alt det, bladene og aviserne "fodrer" os med, ville kvaliteten af læsestoffet også automatisk højnes. Så SUPER initiativ. smiley

    Jeg har ikke læst pågældende artikel, da jeg ikke abonnerer på Equipage, men jeg vil prøve at se, om ikke min søster tilfældigvis har det... kunne godt tænke mig at læse det hele. Det lyder jo, som om de har fået helt skævt fat i rigtig mange ting omkring Frieseren og er "faldet" for de gængse fordomme omkring racen. Ærgerligt.


  • #8   6. maj 2009 Godt du skriver til dem :o)
    Jeg har også haft abbonement siden de startede, men opsage det for et par måneder siden, syntes at mange af artiklerne bliver genbrugt efter et års tid :o(


  • #9   7. maj 2009 Nu har jeg ikke læst artiklen, men er da imponeret over at et hesteblad, skriver en artikel uden at undersøge grundlaget først.
    Så "thoms up" til dig , fordi du skriver til dem og gør dem opmærksom
    på problemet.

    I Dk er det utroligt svært at komme på en dressurbane, da rigtig mange dommere ikke se frieseren som dressurhest.

    Men I Holland og Tyskland er der rigtig mange friesere der går de høje granprix klasser og vinder endda over Hollandsk varmblod.
    Og det siger jo lidt om , hvor frieseren er på vej hen.

    Håber at dommerne i DK vil tage lige så godt imod Frieseren herhjemme efterhånden som i udlandet, men det tager tid at komme over at, kørehesten er blevet til en dressurhest.


  • #10   7. maj 2009 Nu ved jeg godt, at jeg drejer debatten en smule - undskyld på forhånd - men jeg fanger lige noget af det sidste, du skriver, Linda T, og som lige ramler ind i en af mine kæpheste; nemlig den med forædlingen af Frieserne... smiley

    Jeg synes nemlig, det er fint, at Frieserne kommer frem i dressuren, men jeg føler lidt, at indsatsen for at få dem derhen bliver på bekostning af Frieserens originale racepræg, og det er efter min mening rigtig synd. En Frieser skal jo stadig være en Frieser - ikke "bare" en rejst, sort varmblod. smiley


  • #11   7. maj 2009 Louise:
    Vi er helt enig, med hensyn til forædling af frieseren.

    jeg vil også gerne opretholde den gammeldags Frieser og er stadig for at man deler kåringen op , til den gammeldags og den moderne Frieser.
    Vi ved jo alle, at den tunge type ikke har en chance mod den moderne i kåringen. Så for mig kan det slet ikke betale sig at stille sådan en som vores Talli.
    Og det er jo ærgeligt.

    Men syntes da også , at det er den moderne dressur hest som efterspørges , at det er rart med en Frieser type, som kan bruges til andet end kørsel.
    Så længe den ikke mister sit Frieserpræg.


  • #12   7. maj 2009 Jeg må sige, at jeg synes der er kommet rigtig mange flotte sporty Frieserhingste de seneste år der efter min mening IKKE har mistet Frieserpræget. Jeg synes ikke man ser ret mange Friesere, der ligefrem har mistet Frieserpræget!??! Måske er jeg bare ikke stødt på dem.

  • #13   7. maj 2009 Forresten... Super idé at opdele Friesere i flere typer. Det gør man jo også indenfor andre racer. Så er der plads til alle og alle har en chance og vi beholder både den gamle flotte model og der blir plads til den nye sporty model - men i hver sin kategori.

  • #14   7. maj 2009 Jeg går også ind for en opdeling. smiley

    Men nej, det er ikke alle de sporty Friesere, der har mistet deres racepræg, men jeg synes alligevel, jeg kan se en tendens til mindre hårpragt og større "varmere" Friesere, når jeg kigger til kåringerne. smiley Og det er helt OK, de er der... når bare ikke, den lidt ældre og mere barokke type går tabt i forædlingen, for det synes jeg er synd. smiley


  • #15   7. maj 2009 Ha ha kom altså til at grine lidt... min barokke hoppe (gammeldags om man vil hm...) er altså også rimelig varm i temperamentet smiley

  • #16   7. maj 2009 Jamen min hoppe (hende vil jeg betegne som "mellemtypen") er bestemt heller ikke uden "varme"... men jeg synes alligevel, der er en stigende tendens til et lidt varmere temperament... De varme heste vil jo altid være der ind imellem... jeg synes bare, der bliver flere og flere af dem. smiley Men det kan godt være, det bare er mig?? smiley

  • #17   7. maj 2009 Vil bestemt give jer ret - der kommer flere "Varme " typer.

    Det syntes jeg jo er lidt synd, da Frieseren er kendt for sit medgørelige temperament. Lidt stædig til tider, men stadig medgørelige.

    har en Plag efter Beart 411 og må sige , hun er super godt gående, men med meget temperament. Der skal ikke så meget til, før hun kører op.
    Dog er hun også et nussehovede til tider.

    Med hensyn til behåring: Så syntes jeg ikke det gør noget med lidt mindre, da benene så ikke bliver så medtaget af mug og vi så alligevel er nødt til at klippe behåringen af, for at behandle.
    Vores Janke har ikke meget behåring på benene, men hun er så også den eneste uden mug problemer, så jeg tager konsekvensen og klipper de andre ind i koden, så de kun har en dusk hængende og det hjælper og er bestemt ikke grimt.


  • #18   7. maj 2009 Jeg må så indrømme, at selv om Altruida har en del hovskæg, så har jeg kun haft ganske få problemer med muk... hun har fået en lillebitte smule, som er under behandling nu (vi taler om 2 områder på størrelse med en 1-krone), men det er første gang, der har været noget i den tid, hun har været hos mig. smiley

    Måske kan det skyldes, at vi bor nær vestkysten i et område med ret sandet jord, som aldrig bliver så frygtelig våd og mudderet... smiley

    Men jeg synes altid, hårpragten har været et af Frieserens mest markante, ydre karaktertræk, og derfor synes jeg, det vil være synd, at den forsvinder næsten helt. smiley


  • #19   7. maj 2009 Ja, her døjer vi så en del med det og vil hellere klippe, end de skal have for store problemer.

    Men nu har mine jo også næsten Tinker hovskæg, så syntes ikke det gør noget at trimme dem lidt.


  • #20   7. maj 2009 Louise: Min har også en del hovskæg og jeg har heller aldrig problemer med muk...

  • #21   7. maj 2009 vi har en meget leret jordbund, så regner det står der altid vand og mudder bliver det så hurtigt til.
    Selvom de bare kan gå længere væk og stå tørt, men nej de skal stå hvor der er mest plevret.


  • #22   7. maj 2009 Ja, lerjord og hesteben er en skidt kombination... det tror jeg også, min mor og søster kan skrive under på. smiley De har også store problemer med muk og har samme slags jord... smiley

  • #23   7. maj 2009 Ja, det døjer vi med hvert år, kan lige få dem ok, så starter det forfra. =0(

  • #24   7. maj 2009 Griner...tænk som en debat kan dreje over i et helt andet emne ...ti hi....

    Men tilbage til emnet, har lige fundet Politikens store heste-leksikon frem fra hylden....og jo - også der (i både den gamle og den nye version) er frieseren benævnt som en koldblodsrace - hvor på nettet kan man egentlig slå op i pålideligt faglitteratur som dokumenterer at det ER en varmblodsrace? Ikke fordi jeg betvivler det, men jeg kan godt lide hårde beviser....


  • #25   7. maj 2009 Jeg mener i hvert fald, det står i racestandarden på DFF's hjemmesde; www.danskfrieserforbund.dk



  • #26   7. maj 2009 Ja det står flere steder, men som Louise skriver står det i hvert fald i racebeskrivelsen, så det må jo veje tungest.

    Ja lidt sjovt at debatten tog en anden drejning he he men sådan går det jo engang imellem smiley


  • #27   7. maj 2009 Hehe ja.

    Hvis man kigger i det relement man fik da man blev medlem af FPS, der mener jeg faktisk også det står .


  • #28   8. maj 2009 OK tak - skal lige prøve at tænke tilbage over hvislken papirsbunke reglementet ligger i smiley smiley

  • #29   12. maj 2009 Jeg mener, det endnu engang er en provokation til at få vores små numser ud på dressurbanerne og få givet baghjul til de andre racer. Jeg snakkede med en dressurdommer, da fortalte at hun maks så 1-2 frieser til hver trejde stævne hun var afsted til. Og dette er kun klubplan. Mange er overbevist om at frieseren er en koldblodshest og ikke høre hjemme på en dressurbane, så derfor er det vigtigt at vi viser os så meget som muligt på dressurbanerne for at bevise det modsatte....

  • #30   12. maj 2009 Tina: Ja du har ret. Men jeg har ikke "nerver" til at starte stævne. Håber der er mange andre, som vil ud at vise deres Friesere på dressurbanerne!

  • #31   12. maj 2009 Ih, jeg føler mig som total "rasmus modsat" lige nu... Jeg synes nemlig ikke, det er så vigtigt, om en bestemt hest eller en given race kan eller ikke kan begå sig på en konkurrencebane. I mine øjne er det vigtigere, at hesten har et godt temperament og er nem at håndtere, uanset hvilken "disciplin", man så end måtte ønske sig, hesten skal bruges til. smiley

  • #32   12. maj 2009 Louise: Jeg forstår ikke lige pointen!? En hest kan da sagtens både være nem at håndtere, have et godt temperament OG begå sig på konkurrencebanerne... det vi/jeg er trætte af er, at Frieserne bliver kategoriseret som en tung koldblodshest, som ikke egner sig til dressur.

  • #33   12. maj 2009 Ja, som Rikke K så glimrende siger - hele essensen er at et FAGLIGT HESTE og ride magasin ikke har styr på det de skriver om. Det svarer sgu til at et BIL-blad skriver at en Ferrari bliver produceret hos Ford.

    ....øh det gør den ik´ vel smiley


  • #34   13. maj 2009 Ja, jeg vil så også gerne have frieseren frem på dressurbanen, det er jo ærgeligt at have en , der kan dressur og så bliver de kigget ned på af dommerne. Det er ikke ok syntes jeg.

    Rikke har du fået svar fra Equipage ????


  • #35   13. maj 2009 Rikke K, jeg siger bestemt heller ikke, at et godt temperament er uforeneligt med en karriere på dressurbanerne. Min pointe var bare, at jeg til enhver tid vil vægte en hests temperament over dens evner indenfor en given sportsgren... Så længe de 2 ting er forenelige, er det dog helt fint med mig. smiley

  • #36   13. maj 2009 Linda T: Nej jeg har ingen respons fået. Men det forventer jeg at få... ellers såååh... smiley

  • #37   14. maj 2009 Jeg mener skam ikke at vi ikke skal værdsætte det dejlige temperament vores heste har, men hvis vores race skal accepteres som dressurheste, så bliver vi også nød til at vise os til konkurrencerne. ellers så bliver vi ved med at have det i munden.... hvis i forstår hvad jeg mener. Men jo det er rystende at et anset hesteblad ikke har bedre styr på deres info....


  • #38   14. maj 2009 Tina: Kunne ikke have skrevet det bedre... vi er vist så enige som man kan blive på dette punkt smiley

    Starter du selv stævner på din Frieser? Hvor mange af jer herinde gør egentlig det?

    Rikke


  • #39   14. maj 2009 Jeg gør ikke og kommer heller aldrig til det. smiley Ikke, fordi jeg ikke synes, Frieserne skal være lige så accepterede på diverse stævnebaner, som andre racer, men kort og godt fordi mine interesser ligger helt andre steder. smiley Har aldrig været konkurrencemenneske... og bliver det nok heller aldrig. smiley

  • #40   14. maj 2009 uha kunne godt tænke mig det , vores Gerlinda går La2 dressur og jeg ville så gerne, men har den dårligste hukommelse på jord og ville gå kold, så snart jeg kom på banen. =0(
    Men har allieret mig med en veninde der gerne vil starte hende, så måske.=0)
    Men hun skal lige scannes drægtig først .;0)


  • #41   14. maj 2009 Det lyder spændende Linda... Tak for ridehjelmen forresten, den kom i dag og sørme om den ikke passer smiley

  • #42   14. maj 2009 ihhh det var godt ... det er jeg glad for at høre =0)

  • #43   15. maj 2009 <b>Rikke K</b>

    Jeg vil gerne starte nogle få stævner, en gang i mellem . Men Sietse skal liiige være lidt mere rolig, ellers får vi begge bare en dårlig oplevelse smiley


  • #44   2. jul 2009 Så kom Equipage og deri et læserbrev fra DRF´s formans som selvfølgelig er helt egnig i det Rikke K også har skrevet til dem.

    MEN der står "læs hele læserbrevet på www.ridemagasinet.dk" - nu har jeg så af 2 omgange forsøgt at finde det - har nogen været så heldige at kunne lokalisere det, eller har equipage brillieret med endnu en fejl info?


  • #45   5. jul 2009 Btw, har jeg taget de to billeder af fjordhesten på side 18 i det nye blad smiley

    Jeg kan heller ikke finde det , men synes generelt det er en lidt mærkelig side :s


Kommentér på:
Skuffet over artikel i Equipage

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce