En svær hest, der blev min. Historien! {{forumTopicSubject}}

Jeg føler at dette indlæg i høj grad høre til her da det handler om hestens adfærd under pres og hvordan det påvirker hesten på længere sigt (-:


Tænkte jeg lige ville smide indlægget ind så i kunne læse hvad der er sket siden jeg sidst skrev her (-:

Årh jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde!
Kan starte med at sige at alt det her haldler om en helt i gennem fantastisk hest som hedder condor (-: Jeg ved at nogle af jer sikkert har hørt om ham før da jeg har lang mange indlæg her ind, men der er sikket indnu flere der ikke har. Så derfor gør jeg det at alle jer der allerede har hørt hans histore ikke behøver at læse det første her under, imellem **'erne (-:
*************************
Nårh.. jeg må hellere starte helt fra begyndelsen af hans liv.
Condor 479 blev født og opdrættet på et stutteri, i tyskland. Jeg ved ikke så meget om hans tid der, ud over at jeg forestiller mig at det allerede er der hans liv kom ind i en und cirkel. Han blev solgt til Danmark, jeg kender ikke række følgen af ejerne men jeg ved bare at han har haft en del af dem, og bla. Har været omkring heste handlere.
Men for nogle år siden blev han købt af en pige, der ville bruge ham som spring, og der fra kender jeg hans historie. Han var en særlig hest, han angreb i boksen og så bed han, hun fortæller at han flere gange har bidt hende, voldsomt. Jeg har flere gange skrevet med hende og hun skriver bla. Således: "Det er rigtigt at jeg har solgt ham som selvskabshest og at jeg har skrevet i kontrakten at bruges han som ridehest og smider af eller er ondskabsfuld tager jeg ikke ansvaret og derfor ikke stilles til regnskab overfor ham..
Siger ikke han er ond, men det ligger i ham. Jeg havde ham i godt 2 år og har ALDRIG lagt hånd på den hest, men alligevel har han flere gange bidt mig (ikke i boksen under fodring) og har 4 sting i læben fordi han har bidt mig der også. Han har også smidt mig af, hvilket har kostet flere hjernerystelser, og det var ikke fordi man blev bange, men fordi han bare ville a med mig. Derfor solgte jeg ham dengang, og min eneste udvej var en hestehandler i en byttehandel fordi han ikke kunne gå igennem en handelsundersøgelse rent.
Ved at hestehandleren har solgt ham nogle gange, men fået ham tilbage, fordi han ændrede adfærd efter flytningen. Han har haft tarmskyng to gange hos ham også.
For halvandet/to år siden købte jeg ham så tilbage, fordi jeg mener ikke den hest fortjener at have det skidt, men da jeg ikke ville riikere flere ulykker med os blev han sendt ned til western rytteren fordi de dengang jeg ejede ham første gang var som jing og jang. Og han har haft det godt dernede, indtil han skulle ud af huset og jeg derfor ville aflive ham fordi han ikke skulle videre. Westernrytteren kendte så din ridelæres søn og vidste at han manglede en selvskabhest og derfor købte han Condor og skrev under på at han ikke ville blive solgt videre. Og skulle han af med ham af den ene eller anden grund var det som løvemad eller jeg skulle godkende det nye sted..
Tror ikke på at det er af ondskab han har angrebet og gjort mig fortræd, men det er helt sikkert af panik og angst.." Og jeg er helt enig med hende.
Min ride læres søn købe ham så, og det var der jeg møde han for alle første gang. OG jeg var forelsket men så ham så ikke i lang tid. Men da han blev nød til at sælge ham, købte min ride lære ham. Og siden har jeg så redet ham men ham er bestemt ikke blevet behandlet pænt. Han er utroligt usikker og har slet ingen selvtillid, han går i panik meget let, og når han føler sig det mindste presset fx vis man trækker med ham og han så stopper op og man bare en gang siger ” Kom så Condor!” Helt uden at gøre noget, går han i panik og forsøger at bakke ud af situationen . Vis man ikke forstår ham, lytter til ham og lader han falde til ro går han direkte amok, ikke for at gøre en fortræd men for at beskytte sig selv. På sammen måde foregår det under rytter han vender hurtigt rundt i et bukke spring og så ligger man der. Ellers er han den sødeste og dejligste hest jeg kender. Men der er så også en sidste ting, han er sød og rolig i boksen, undtagen når man skulle fodre, så begyndte han at tonse rundt i boksen med halsen strakt ud og ørene tilbage, helt ude af sig selv. Når så han for foderet er han den samme igen, og vi tror at det er fordi han simpelt hen har fået bank, og han har nærmest en fobi for foderskovle, så han er sikket blevet stået med foder skovlen.
Han har dog aldrig gjort nogle af disse ting med mig. Derfor var jeg den eneste der red han på rideskolen, og jeg blev tilbudt at købe ham flere gange men det var ikke muligt pga økonomi. '

************************************
I starten af januar, faktisk midt i min projekt uge, skete der så det utænkelige. jeg kom hjem oppe fra en veninde, og hele min familie var over i stalden. Og straks var jeg klar over at der var noget, så imens jeg vændte den sidste uge i hovedet for at komme i tanken om hvad der kunne være galt, kom jeg til at tænke på condor.. jeg åbner døren og så strømmede tårene ud, der stod han stolt og smuk som han er, og så brummede han på samme måde som han altid gjorde når jeg kom gående op til hans boks da han stod ude på rideskolen. Uden som så meget at skænke min familie en tanke hoppede jeg ind i boksen og kastede mig om halsen på ham, og græd. Aldig i hele mit liv har jeg været så lykkelig, ikke på mine egne vejne men på hans, for nu viste jeg at han ville blive lykkelig, ikke fordi jeg var selv glad men fordi jeg viste at jeg ville gøre alt for ham. og sådan begyndte vores eventyr.
Det er nu ca 2 måneder siden, og han har gjordt så ufattelige frem skrit! da jeg fik ham var han usikker og han brugte al tid i boksen på at skære tænder og suge luft.. Det er fulstændigt væk nu, han er den sødeste i boksen og jeg kan enda fodre ham uden at hqan så meget som vipper et øre han tager bare glad imod sin mad!... Og så er der jo lige det der med ridningen, den første måned vendte og drejede jeg det i mit hoved 1000 gange, indtil jeg en dag gik forbi deres fold, det var sne verj og jeg var bare på vej hjem fra skole. Jeg fandt en spand, og brugte så en halv time på at få han til at stå stille ved siden af den, og i det hele taget stå stille.. da vi så endelig blev enige og han stod stille, kravlede jeg lille og skøbelig op på hans ryk, uden en tøjle der styrede han store krop, uden en sadle der adskilte os, bare ham og mig lige der i sneverjet. og så sad jeg der, uden at have en plan, uden at vide hvad jeg skulle gøre med ham. og så sad jeg bare i 20 minutter nussede ham og snakkede med ham. Og sådan gjorde jeg vær eneste gang jeg kom forbi folden den næste måned ikke mere ikke minde, jeg sad bare der på ham, og vendtede. Da jeg så en dag kom ud på folden og han selv gik hen til spanden og stillede sig, kravlede jeg op, så var han klar. Siden den da har jeg redet ham uden en eneste nervøs trækning, uden at tænke på hvad jeg ville opnå. For nu ved jeg at vi rider for at nyde farten, for at nyde synet af naturen og ikke mindst nyde hinanden. Der er gået 2 uger siden jeg "Red ham" første gang og så sent som i lørdags galoperede jeg ham første gang. Bare følelsen af at stole så fulkomment på et så stort dyr er vidunderligt!
Folk der har oplevet det på nært hold ved at han var umulig, at han var vild i bedste forstand... men de ved også at han stadig er det, men at det nu er sammen med mig..<3
Jeg elsker ham, han er det bedste jeg ved, og han gør så utrolige ting for mig! Jeg er slet ikke i tvivl om at han kommer til at lære mig mere en nogen anden nogen sinde kommer til. ikke bare om heste men om selve livet, og om mig selv..

Jah det var vel bare mit lille glædes udbrud, der er ingen spørsmål ingen svar, bare en lille lykkelig histore som jeg syndes i skulle høre..Og jeg takker alle jer der støttede mig og opmundrede mig til at blive ved med at kæmpe, jer der støttede mig selv om det virkede umuligt, tak