{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
857 visninger | Oprettet:

''Spoiler'' på min historie {{forumTopicSubject}}


’’…De var alt for mange. Emma vidste ikke hvad hun ellers skulle gøre. Hun var løbet tør for idéer. En sidste udvej ville være at bruge kræften i hende, og slå alle sammen ud. En simpel Airwhip ville være nok, og det var en simpel manipulation af luften. Intet problem. Hun spredte benene let og plantede fødderne solidt på asfalten. Hun mærkede luften trække sig sammen om sig i den lille gyde, da hun søgte ned i sit underbevidste efter kræften. Hun stirrede på drengene, fuldt af afsky, mens visheden om deres tanker om hende, gav hende kvalme. Sådan nogle mandschauvinistiske idioter. Hvis de bare vidste at hun var 12 gange stærkere end alle dem til sammen, at hun bare kunne knuse dem med et fingerknips. Hun måtte indrømme at tanken var sødeligt fristende. Men i samme sekund tanken kom til hende, i samme sekund afviste hun den.
Nej, jeg kan ikke skade dem! Dette er ikke måden! Der må være en anden vej!
Den forreste af drengene spyttede og grinede triumferende.
- Det ser ud til at vi får noget alligevel, drenge! Hakkede han, og de andre grinede med. Han var næsten kun en meter fra Emma, som stadig stod i angrebsposition, med et let lufttryk omkring sig, da en skygger pludselig fór over hendes hoved. Forskrækket røg hendes blik til vejrs og hun nåede lige akkurat at få et glimt af mørkt tjavset hår og ravgyldne øjne der lyste af indestængt vrede. Så var silhuetten foran hende. Stor og mørk stod den foran hende i samme angrebsposition som hende selv, hivende efter vejret. Hun så hendes voldsmænd stå oppe foran i gyden med forbløffede ansigter, der hurtigt ændrede sig til hånende smil.
- Nåh nåh, det ser ud til at vores lille mis har fundet en anden legekammerat. Men han må stille sig om i køen. Vi fandt hende først, dude!
Silhuetten rørte sig ikke. Han stod bare foran Emma, med stilling som en puma på jagt. Emma mærkede svindet af energi, og hendes bevidsthed blive sløv, som hun stod dér med kræften flimrende i fingerspidserne, parat til at slippe magien løs. Hendes underbevidste blev ét tungt sølle at bevæge sig i, og det begyndte at flimre for hendes øjne. Modstræbende måtte hun give slip på kræften og lade den glide tilbage til hendes underbevidsthed, mens hun selv tumlede tilbage til virkeligheden. I de korte sekunder hvor hun vendte tilbage, så hun alt klart. Silhuetten stod ikke længere foran hende, han stod bøjet over en skikkelse der lå på jorden. De andre drenge var væk, og Emma lagde mærke til at det var den største af dem, ham fyren der havde tvunget hende ind i gyden i første omgang. Han lå helt udstrakt, med armen i en mærkelig stilling, som om han var blevet slynget hen ad jorden, og over ham tårnede en mørk skikkelse sig op, der sad bøjet over ham, og, så det ud til, hviskede ham ind i øret. Hun kunne kun lige skimte fyrens ansigt, der var en blanding af rædsel og vantro. Så rejste han sig pludselig op, og løb samme vej som han var kommet. Tilbage sad silhuetten, som en gargoyle, tavs og mørk, inden han rejste sig. Han vendte sig og gik tilbage mod gyden, mod Emma. Hun kunne ikke se noget ansigt, kun to gyldne skær fra øjne der brændte af had. Så begyndte Emmas verden at sejle. Hendes energiressource var opbrugt og hun mærkede taget i virkeligheden glide væk. Hun mærkede et par stærke hænder der blidt tog hende op, og derefter en strålende varme, før hendes verden blev sort.''
...



Dette er en tester på en historie som jeg lige er begyndt på, og som jeg har udarbejdet gennem nogle visioner jeg selv har haft. Jeg har både plot og personer, men mangler handlingslinje (hvilket jeg er gået i gang med), men jeg har ikke kunnet holde mig i skindet, og blev nu nødt til at prøve at skrive noget 'rigtigt', så nu har jeg prøvet at skrive en episode fra min historie, hvilket jeg lige fik lyst til at dele med jer. Jeg er egentlig ikke interesseret i kritik eller noget (men hvis I har noget konstruktivt må I da selvfølgelig gerne komme med det! Det vil jo i sidste ende komme mig til gavn), bare at se jeres reaktion på det, synes jeg kunne være ret fedt (håber jeg) smiley

OBS!!!!
Der er sikkert mange af jer som pludselig kommer i tvivl om hvor denne episode hører hjemme i min historie; denne episode er meningen at skulle kommer langt inde i historien (jeg har overvejet om historien skal laves til en serie, så den bliver delt op, men lad os nu se), måske på den anden side af halvdelen. Så dette I har læst, er ikke noget i starten af historien, men noget meget langt inde.

Og jeg vil igen lige pointere at dette udsnit bare er noget som jeg lige hurtigt skrev, da lysten og idéen var der. Ikke noget endeligt (men jeg har dog gemt det) smiley

OBS OBS!
De gyldne øjne er ikke kopiret fra Twilight, men derimod en del af den personkarakter som jeg var færdigskabt i mit hoved, da jeg skrev. Kom først i tanker om Twilight bag efter. Ud over det, vil jeg gerne gøre opmærksom på at ravgyldne øjne er en virkelig øjenfarve smiley

Det jeg har skrevet er et hurtigt udpluk fra min fantasi, hvor jeg ikke har tænkt over inspirationskilden. Handling, indhold og effekter er alle noget jeg bare har skrevet i frihånd (og så er der sikkert kommet ligheder med andre historier ind, hvilket jeg beklager)


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  ''Spoiler'' på min historie
  • #1   6. mar 2011 Hejsa smiley
    Synes du får der skrevet rigtig godt og jeg kom ikke til at tænke på Twilight da jeg læste om øjnene smiley
    Håber at vi kan læse noget mere af historien når du har den klar smiley


  • #2   6. mar 2011 Mange tak, og tja vi må se smiley

    Jeg har endnu en tilståelse; ved ikke om du har lagt mærke til pigens pludselige svind af energi da hun bruger sin kræft/magi. Her skrev jeg også bare, men mens jeg skrev, synes jeg at det lød bekendt, og pludselig kom jeg til at tænke på bogen 'Eragon' af Cristopher Paoilini, hvor konceptet bag magi er ligesom mit (eller omvendt) nemlig at magi er manipulation med energi og at bruge det trækker også på ens egen energi, og kan til og med dræbe én, og jeg valgte faktisk at tage dén idé til mig, da jeg synes at det er en meget troværdig måde at skrive om magi på, da man får en næsten naturtro forklaring på magi-fænomenet, plus har jeg selv kombineret dén forklaring med en faktisk virkelig videnskab, nemlig noetik! Og ved at kombinere de to forklaringer, prøver jeg nu at skabe min egen forklaring på magi smiley


  • #3   7. mar 2011 Ja, Eragon er lidt det samme - men hvis jeg skal tro på "magi" vil jeg synes at manipulation af energi vil være mest troværdigt - samt self de 4 elementer smiley

Kommentér på:
''Spoiler'' på min historie

Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside




Annonce