Che 1 og 2 - SPOILER Che 1 og 2 - SPOILER
For kort tid siden så jeg Steven Soderberg's to film om Che Guevarra; "Che - The Argentinian" og "Che - The Guerilla" fra 2008 med Benicio Del Toro i hovedrollen som Che Guevarra.
Da jeg tidligere har set Soderbergs "Traffic", som jeg var vild med, var disse 2 film også et "must see", og jeg blev da heller ikke på nogen måde skuffet.
Lavet på Steven Soderbergs helt særlige facon, primært med håndholdt kamera og intet underscore, hvilket giver et anderledes og meget autentisk præg, fortæller filmene historien om Che Guevarras liv fra han som ung, nyuddannet læge rejser til Cuba for at deltage i den cubanske revulution under Fidel Castro, til hans liv ender under den bolivianske revulotion.
Filmene er lavet på spansk, hvilket jeg synes er både modigt og medvirkende til filmens autencitet (Che Guevarra på engelsk ville bare ikke have holdt i længden), og den giver et nuanceret og realitisk billede af manden, men nok især militærlederen og socialisten.
Bencio Del Toro leverer en pragtpræstation i hovedrollen, som bl.a. vandt ham De Gyldne Palmer i Cannes for "Bedste Mandlige Skuespiller", og som - efter min mening - også burde have vundet ham mindst en Oscar nominering.
Filmen er barsk og rå, men samtidig utrolig menneskelig, og jeg vil klart anbefale den.
Jeg vil tildele den 6 ud af 6 stjerner.
Der er endnu ikke skrevet kommentarer
Che 1 og 2 - SPOILER
Du skal være medlem af gruppen for at kunne kommentere.
Gå til gruppens forside