Klamme zombie-drømme? {{forumTopicSubject}}

Ved godt at jeg har lavet et lignende emne før, men følte ikke helt, at jeg fik de svar, som jeg havde brug for, så derfor "stiller" jeg det igen.

Jeg har uger, hvor jeg hver nat vågner svedende og bange op. Mit hjerte banker hurtigt, jeg syntes at jeg ser noget i mørket og jeg er til tider ved at tude. Jeg skal bruge alt imellem 5 minutter og en time til at "samle" mig, inden jeg kan lægge mig til at sove igen.
Og mareridtene... De handler ALTID - med meget få undtagelser - om Zombier. I drømmene så er jeg ikke altid "mig", nogengange er jeg en tilfældig person, andre gange er jeg nogen, som jeg kender. Til tider skifter jeg også imellem forskellige personer i løbet af drømmen, hvilket er ret forvirrende. Til tider tænker jeg også - i drømmen - på hvorfor jeg mon pludselig (fx) er barnet og ikke moren længere.
Det er det samme med dem, som er med i drømmen. Der er det også både kendte såvel som ukendte ansigter der optræder (altså mennesker jeg måske har set før, men ikke rigtig har noget forhold til).
Og det med steder er også det samme. Kendte som ukendte.
Nogengange kan jeg genkende et mønster fra andre lignende drømme.
- Jeg er pludselig et eller andet sted, alting er sådan rimelig normalt.
- En epidemi bryder ud, nogengange kommer der pludselig hundrede zombier ud af det blå, andre gange "udvikler" det sig til flere og flere, men starter kun med en lille "håndfuld.
- Der er panik, men folk prøver at køre en normal hverdag i starten.
- På et tidspunkt bliver "trykket" for stort, og jeg flygter hjemmefra mod et "safe place" (det skal siges, at mit "safe place" næsten altid er et sted jeg kender, eller har været før på en eller anden måde).
- Og her "deler" den sig så; nogengange dør jeg på vejen, og jeg kan mærke at jeg bliver ædt, og efter lidt tid vågner jeg. Eller også når jeg frem til mit "safe place" hos nogen jeg føler mig tryg hos - har oplevet at det var hos min mormor fx - og Zombierne bryder ind og æder os. Og så den tredje mulighed, at jeg når frem til "safe place", bliver "reddet" og vågner.

På et tidspunkt havde jeg så meget kontrol over mine mareridt, at jeg kan lægge mig ned, og "lade mig æde" og på den måde afslutte mit mareridt. Den evne er dog forsvundet igen. Jeg bliver lammet af frygt.

Det "nye" der er sket er så, at zombierne er begyndt at tale til mig. Sige forståelige ting. Som regel omhandler det de siger forræderi, at jeg har "stukket" eller forrådt dem... Nogengange slutter jeg mig endda til dem, uden at være en zombie.

På et tidspunkt drømte jeg, at jeg løb fra nogle zombier, og pludselig ville de ikke æde mig alligevel. En zombie trak mig til side, og kaldte mig en forræder. Zombien var klædt sådan lidt gangster-agtigt. Pludselig stod jeg i midten af en hel klynge zombier. De sad på en tribune i en gangster-udgave af en slags arena/boksering. De bu'er af mig, imens "gangster-zombien" rakker mig ned og forsætter i det der "forrædder"-spor.

Det er meget, meget ubehageligt. Og jeg har prøvet hele måneder, hvor Zombierne "gnavede" sig ind i mine drømme HVER nat. Og hver gang vågnede jeg med paranoia, koldsved og hastigt bankene hjerte. Og uanset hvor meget jeg skal tisse, så tør jeg ikke gå ud af min seng, og da slet ikke falde i søvn...

Nogen der er kloge på drømme og den slags?
For jeg forstår ikke, hvorfor jeg drømmer om zombier. Jeg er helt stoppet med gyserfilm, fordi jeg troede, at de måske fremprovokerede mareridtene (har ikke set gysere i snart 2 år nu). Men ganske nej. Drømmene forsætter bare...
Jeg drømmer dem dog aldrig i forbindelse med eksamener. Der er jeg helt fri for dem, underligt nok.