Stil .. KIG :D {{forumTopicSubject}}

Badeværelset!

Senere da Ariela skulle ud og gøre sig klar til hendes og Ethlars date stoppede hun forskrækket op og slap et lille gisp ud. Blomsten var vokset! ”Ethlar skat! Jeg troede du sagde blomsten var kunstig?” Hun løb ud til ham og han kiggede nøje på den da han var kommet ud på badeværelset. ”Sælgeren sagde den var kunstig.” Sagde han og lagde armene over kors. De gjorde sig klar og gik ud af døren. Ethlar tjekkede om han havde låst døren, for han havde det tit med at klemme det. Da de var nået ned på cafeen, bestilte de noget mad og sad og ventede. Da maden endelig kom og de havde spist hvad de kunne, ville de gerne betale. Ethlar gik op og betalte og de gik stille hjemad. Da de havde låst op og var kommet ind af døren skulle Ariela virkelig på toilettet. Da hun havde skyllet ud og havde fået vasket hænder faldt hendes blik over blomsten. Et lille skrig kom ud af hendes mund da blomsten nu var ca. 50cm. Var det normalt for denne slags blomst? Hun gik ud til Ethlar og sagde stille at den havde vokset endnu mere. ”Lig dig ind på sofaen, så skal jeg nok komme med noget lækkert.” Sagde han beroligende til hende. Da de endelig kunne slappe af og nyde at se fjernsyn, faldt de hurtigt i søvn.
Næste morgen vågnede Ariela tidligt og ville gøre sin kæreste glad med morgenmad. Lidt efter vågnede Ethlar så og hørte nogen rumster i køkkenet. Han listede der ud og til sin lettelse så han Ariela. Han smilede skævt og hjalp hende så med at dække bord. Da de endelig satte sig ned begyndte de at tage for sig og lige midt i den hyggelige stund ringede Ethlars telefon. Ariela sukkede da han sagde han blev nød til at tage over til arbejde. Hun nikkede bare og så ham gøre sig færdig. Inden han skulle ud af døren kiggede han til blomsten. ”Skat, den er ikke vokset. Den vokser ikke mere.” Sagde han og kyssede hende farvel.
Senere tog Ariela ud og handlede ind, hun var træt af og side derhjemme og lave ingenting.
Da Ethlar var kommet hjem, låg der en seddel på bordet hvor der stod at hun var gået i seng og maden stod i køleskabet. Han læste den hurtigt igennem og fik maden ud. Han varmede det og spiste det så hurtigt. Han gik ud på badeværelset og børstede tænder. Han slukkede lyset og gik i seng.

Hen af på ugen skete der intet med blomsten. Ariela og Ethlar tænkte ikke mere over det og levede normalt igen. De gik som sædvanlig på arbejde og kom hjem sent. Nogle gange arbejdede Ethlar over og Ariela måtte spise alene. Nogen gange måtte hun end dag selv gå i seng og næste morgen var han jo selvfølelig igen på arbejde. Hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, var det mon sundt for deres par forhold at være alene uden hinanden. Det troede hun ikke på. Selvom Ethlar kunne virke gnaven en gang imellem, så var han alligevel ham hun elskede allermest!
Der var gået en måned og det var blevet weekend. Ethlar stod tidligt op og forventede ikke Ariela var oppe. ”Hvor skal du hen?” Sagde hun nysgerrigt. Han kiggede overrasket på hende og svarede: ”Jeg ville overraske dig med morgenbrød fra bageren.” Hun smilede og spurgte så: ”Skal jeg gå i seng igen?” Han nikkede og lukkede hoveddøren. Hun gik modvilligt i seng igen og efter et par timers søvn vækkede han hende med morgenbrød. De spiste og fik ryddet op. De talte ikke så meget sammen mere, men skændes tit! En dag kom Ethlar hjem med en roser får at vise sin kærlighed. Ariela smilede og satte den i noget vand (Denne her voksede ikke) Hun gav ham et kys og gik videre med rengøringen.
Næste morgen vågner de op til vand på gulvet og noget mærkeligt kvækken. Ethlar træder ud i vandet og ser det kommer fra badeværelset. Nogen havde tændt for vandhanen uden at slukke den og hvordan var de frøer kommet her ind? Blomsten var vokset sig endnu større. Det meste af dagen

Anna Møller

brugte han og Ariela på at tørre vandet op og fange alle frøerne. Det var ikke så nemt som det så ud til, hver gang de fangede en slap den glatte frø ud af hånden på dem.
Da de blev færdige var klokken begyndt at være fem og de skulle igen med aftensmaden. Næste morgen stod de begge tidligt op da nogen af Arielas familie kom på besøg.
De brugte hele dagen på at gøre rent og lave mad. Da de havde klaret de sidste ting ringede det på døren og Arielas mor, far, kusine, fætter og søster kom ind af døren. Hun havde ikke regnet med at de blev så mange, men hun håbede på der var mad nok.
Efter aftensmaden lød der en rumlen inde på badeværelset og Ethlar tjekkede det lige. Blomsten havde nu bredt sig et godt stykke af vinduet og lavede nogle underlige lyde. Han lukkede døren igen og glemte alt om den.
De fyrede op for musikken, mens Ariela læste nogle bøger for hendes kusine på 5 år og hendes fætter på knap 3 år. Hun puttede dem så og lod døren stå på klem med lyset tændt. Der var hyggeligt hos dem, de havde tændt små lys og deres lygter uden for var også tændt. Hen ad på natten var der igen en knurren fra badeværelset men ingen lod til at høre det.
Næste morgen skreg Arielas mor som en gal, hun havde glemt hun ikke måtte gå ud på det her badeværelse, men det oven på. De skyndte sig hen til hende og forklarede hende så hvad der var sket og hvor Ethlar havde købt den. Hendes far brummede og sagde: ”Det lyder til at Ethlar er blevet snydt.” Han kløede sig i nakken og gik ind i stuen hvor hans børnebørn sad og så tv. ”Ariela, min pige. Hvorfor får i jer ikke nogen børn.” Sagde hendes mor som var gået med faderen ind i stuen. Ariela svarede ikke men hjalp Ethlar med at lave morgenmad. Da de havde spist op og havde ryddet bordet, skulle de spille et eller andet spil med de små. ”Vi vil spille matador.” sagde de i kor og Ethlar som ikke var så meget for at spille fandt spillet frem. De brugte nogle timers tid på børene og spillet. Da de endelig var færdige ville Ethlar ud i haven og lave noget. Ariela sukkede og råbte efter ham: ”Så skal jeg vel putte dem, igen.” Det sidste sagde hun meget lavt og fulgte børene ind på værelset. Hun læste for dem og puttede dem. Lod døren stå på klem og lyset være tændt. Hun gik ud til Ethlar og kyssede ham på munden. Ethlar hev hende hen imod ham og begyndte at kysse hende mere. Efter nogle timers søvn stod børene op og gik nede under. De kunne høre en mærkelig knurren fra badeværelset og ville undersøge det. De åbnede døren og stivnede da de så en blomst som havde spredt sig til halvdelen af badeværelset med frøer hoppende rundt. De gik helt ind i rummet og kunne se blomsten sov? Hvordan var det muligt, eller var den levende? De gik helt hen til den og lidt efter vågnede den! De skreg og løb ud. De turde ikke sige noget men gik bare ud i haven med blege hoveder. Ingen sagde noget til børene men gik bare hen til dem og sagde: ”Der er mad.” De spiste uden for da det var sådan et dejligt vejr. Solen skinnede og himlen blå. De sad under det store bøgetræ og nød vejret. Da de havde spist og ryddet væk var det på tide at komme ind. Solen var ved at gå ned og der var snart aftensmad.
Efter aftensmaden gik børene igen ind på badeværelset og opdagede til deres forskrækkelse at blomsten var vågen. Den knurrede og åbnede dens store gab med de syle spidse tænder. Blomsten greb fat i dem med den ene arm den havde og begyndte at trække dem ind imod sin mund. De skreg men blomsten lukkede munden på dem og det blev sort får dem. De andre ledte efter dem og vidste ikke hvor de var. De kaldte og ringede til politiet.
Efter nogle dage var de ikke dukkede op og det så ikke godt ud. Arielas mor, far og søster var kørt hjem for nogle dage siden uden håb i tankerne.

Månederne gik og det blev vinter. Blomsten var ikke vokset mere og de gik heller aldrig der ind mere. De brugte kun det oven på. En dag skulle Ethlar noget og glemte at gå ovenpå. Han gik ud på badeværelset nede under og fik et grufuld syn. Han smækkede hurtigt døren og hjertet bankede
Anna Møller

hårdt inde i hans bryst. Nogen havde solgt ham en dæmon blomst. Han valgte ikke at sige noget til Ariela, for ikke at gøre hende bekymret. Han vidste at blomsten måtte have ædt børene, men valgte ikke at gå til politiet for at sige, hans kærestes fætter og kusine var blevet ædt af en dæmon blomst. Han synes selv det var en latterlig tanke at en blomst åd mennesker, men han havde læst om dem over google.dk og han havde set mange billeder af de her blomster. Alle sammen lignede hinanden, som om den samme blomst gik igen.
Nogle dage efter var der igen vand på gulvet og frøer der kvækkede. Ariela var heldigvis ikke hjemme og Ethlar turde ikke gå ind til blomsten, da den nok også ville æde ham. Han vidste at dette måtte være en drøm, en sindssyg drøm der snart ville ende.
Da Ariela kom hjem havde Ethlar lavet aftensmad og de satte sig ned. Blomsten knurrede igen og frøer som kvækkede højere og højere. Til sidst gik Ariela derud og tråde ned i noget sumpede noget. Der var vand op til hendes knæ og hun forsatte. Hun måbede da hun så den kæmpe blomst som havde bredt sig til hele badeværelset og hvordan den knurrede. Den sov ikke, og var lys vågen. Det var som om den lokkede hende til at gå længere ud og længere og længere. Til sidst stoppede hun og kom til sig selv. Hun tænkte hvad er det jeg laver og ville gå tilbage. Hun rokkede sig ikke ud af stedet og gik i panik. Blomsten åbnede igen sin store mund med de syle spidse tænder og gav et brøl. Hun skreg men blomsten fik hurtig lukket hendes mund og træk hende hen imod sig. Hun sparkede vildt omkring sig og hev fat i toilettet. Hendes fingre gled og hun var kun få meter for at blive til blomster føde. Ethlar hørte ikke noget da han var gået ud i haven, men han grundede sig over hvorfor hun var så lang tid om det. Måske var hun gået i bad? Han lod som ingen ting og satte sig ned i græsset. Mens Ariela sparkede paniks rundt blev hun trukket nærmere hen imod den enorme bloster mund. Hun lukkede øjne og tænkte på alle de ting hun ikke ville nå at opleve. Hun skreg da tænderne borede sig ned i hendes ben og hvordan det blev hevet fra resten af kroppen. Hun skreg og hylede og blev hevet videre. Hun åbnede øjne og så at blomsten havde æd hendes liv og nu kun manglede hende og resten af kroppen. Hun lukkede øjne igen og skreg for sidste gang. Et skrig der rungede i alle rummene og uden for. Ethlar rejste sig hurtigt op og løb så hurtigt han kunne og flåede døren op til blomsten. Ide han gjorde det, så han hvordan blomsten fortærede hans kæreste. Han faldt sammen i gråd og styrtede hen til soveværelset. Han fandt en kuffert frem og pakkede hans ting og nogle af Arielas kæreste ege. Han tog nøglerne og låste. Han ringede til hendes mor og hun ringede videre med gråd i stemmen. Han tog hjem til sin mor og nogle uger senere ringede han til nogle videnskabs mænd som nok skulle nedlægge blomsten.


Skrevet af: Anna Møller 8F