Stil - Rygskaden KIG DEN :D {{forumTopicSubject}}

hej alle
Nu ser i så en af mine stile d;

Jeg har fået inspiration af http://www.hestegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?MSG_ID=399467 og JA , dne minder om! men kig nu bare MIN stil d;
Ik ?


her er den :


Rygskaden.

Jeg husker tydeligt da de 2 biler stødte sammen, husker tankerne der fløj gennem hovdet på mig og at jeg lukkede øjnene og skreg af mine lungers vildeste kraft.
jeg husker også at da jeg åbnede øjnene var jeg i en ambulance og at jeg hørte udrykningen og så kan jeg huske at en ambulancemand stod og kiggede på mig.
Jeg ved ikke hvad der skete fra da jeg sad i bilen og skreg til da jeg lå i ambulancen, jeg husker det simpelthen ikke. Jeg kan huske det gik meget stærkt fra da jeg vågnede i ambulancen og til jeg var på sygehuset, jeg tror det tog omkring 2 minutter.
Da jeg kom ind på sygehuset kom 3 mænd og en kvindelig sygeplejeske og snakkede med de 2 ambulance folk som havde været i ambulancen jeg havde været i.
Jeg lå på et rygbræt og og havde utrolig ondt i min ryg, lægerne stillede mig mange spørgsmål men jeg var ikke i stand til at svare dem men jeg kan bare huske at jeg rystede og lukkede min øjne i og tænkte på da vi sad i bilen til den anden bil kom hamrende ind i siden hvor jeg sad, min mor blev ikke ramt men jeg tror hun gik i chok.
Lige pludselig skreg jeg op ” HVOR ER MIN MOR?” og jeg åbnede øjnene og pustede rigtig meget.
Lægerne fortalte mig at hun var i sikkerhed og var kommet til bevidstheden, jeg kan husker at jeg blev meget lettet og så spurgte jeg hvor vi skulle hen, lægerne sagde at jeg skulle ind på en stue og en overlæge skulle tjekke min ryg og jeg skulle over i en anden seng at ligge.
Da vi kom ind på stuen var overlægen kommet, jeg husker han havde en grøn kittel på og hvide træsko.
Jeg kom over i en sygehuse seng og jeg fik af vide jeg havde brækket ryggen og skulle holde mig i ro i 1 måned.
Jeg tror jeg faldt i søvn men jeg husker det ikke, jeg kan bare huske at jeg vågnede på en opvågningstue og hele min familie var omkring min seng, ja, selv min mor var der, dog var hun på krykker men hun var der.
Da jeg så hende begyndte jeg at græde, jeg var så glad for at se hende og var glad for at hun var i live.
Jeg fik af vide at jeg var blevet opreret i ryggen og måtte kun ligge ned.
Der gik en måned før jeg måtte begynde at rejse mig og efter 6 uger på hospitalet kom jeg hjem, jeg var hjemme i en uge og fik en masse opkald fra venner og veninder og fik en masse breve.
Jeg husker tydeligt datoen d. 5/3 07, det var den dag jeg kom tilbage i 7.b.
Jeg kan huske der var flag over alt og alle var glade for at se mig.
Jeg kunne ikke andet end at smile, vi snakkede meget om hvor hårdt det havde været og mange spurgte mig hvad der var sket osv.
Da der var gået 2 uger mere og jeg havde det fint begyndte jeg til håndbold igen, og nøj jeg havde savnet det, bare det at ha en bold i hånde havde jeg savnet.
Da jeg kom til håndbold havde jeg den bold med min træner havde givet mig da jeg lå på hospitalet.
Da jeg så mine 2 trænere løb jeg hen og gav dem begge et stort kram og begyndte at græde.

Det er nu et år siden at ulykken skete og jeg tænker stadig meget på den, jeg spiller håndbold som jeg altid har gjort, rider lige så meget som jeg altid har gjort og i går d. 4/3 08 var jeg ude og springe på mine egne ben for første gang i et år.
Ulykken har på virket mig rigtig meget men jeg har nu et nogenlunde normalt liv og er den glade pige alle ser op til.
Det har været et rigtig hårdt år men jeg er ved at komme tilbage til den glade Zainab jeg altid været.

- Sabine Lendal.


Please læs den (: