At føle sig udenfor... {{forumTopicSubject}}

Hej alle hg'er.. ja, der er noget jeg rigtig gerne vil ud med og da jeg ikke føler at kunne dele det med nogle, vil jeg gerne dele det med alle jer herinde og håbe på lidt hjælp.

Ja, det er sådan at jeg går i gymnasiet, STX. I den klasse jeg går i, skulle vi lave sådan noget gruppearbejde på 2 dage og fremlægge idag (den 3 dag.) Jeg har en bedste veninde i klassen, som også er rigtig gode veninder med en af de andre piger, som jeg ikke bryder mig om. vi måtte være op til 5 i hver gruppe. jeg, min bedste veninde og hendes veninde + to drenge jeg ikke snakker med i klassen, vi var de eneste der ikke havde fundet os en gruppe..
Det skal lige siges at alle de andre piger i klassen, rotter sig rigtig meget sammen og jeg er en pige der har det rigtig svært ved at tage interitiv til at snakke med de andre i klassen, da det virker som om de virkelig ikke kan lide mig som den jeg er.

hende den anden pige går så op og spørg to andre om hende og min bedste veninde må være sammen med dem. det vil sige at, så sidder jeg tilbage som den eneste pige, sammen med de to drenge der ikke er i nogle gruppe. jeg blev rigtig ked af det indeni, da min bedste veninde bare virkede totalt ligeglad med mig.

det her er bare en LILLE episode at det der er sket i vores klasse. jeg føler virkelig at jeg bliver holdt udenfor fællesskabet og om morgenen når jeg vågner har jeg aldrig lyst til at tage i skole, fordi jeg altid bare er den der sidder som 'den stille pige' i frikvarterene.. det er virkelig svært for mig at se det positive i at gå i gymnasiet, da jeg ikke er en af de bedste i skolen og bliver bare mere og mere skoletræt ):

jeg kan ikke rigtig tage mig sammen med og snakke med mine forældre om det. jeg har overvejet lang tid at jeg virkelig gerne ville flytte over og så tage en erhvervsuddannelse, men jeg vil ikke skuffe mine forældre ved at droppe ud af gymnasiet, selvom jeg ikke tror at kunne klare de her år.. jeg går i 1g.

hvad synes i at jeg skal gøre?
hvad ville i selv gøre, hvis det var jer?

jeg ved det hele her lyder virkelig meget plat, men det gør altså ondt indeni, når man altid føler sig "alene..".

håber i kan sætte jer ind i situationen, og se det fra min synsvinkel af :/.

og har virkelig prøvet, stortset alt..