Fødselsår



Os Der Elsker Vores Hest

Os Der Elsker Vores Hest

Medlemmer: 17
Forside Forum Medlemmer Annoncer Heste

Shetlænder

Shetlænderen er en robust lille pony, der kan smelte hjerter både hos børn og voksne. Men hvad skal du gøre, hvis du vil købe en shetlænder? På HesteGalleri kan du undersøge markedet for en shetlandspony, der er til salg, eller shetlænderudstyr, der sælges. Du kan læse gode råd om shetlandsponyer fra andre brugere, undersøge, om en shetlænder bortgives, eller finde tilridning, tilkørsel og træning til din shetlandspony.

Historie
Shetlandsponyen stammer fra Shetlandsøerne nord for Skotland. Den første stambog blev udgivet i Storbritannien i 1890. Det vides ikke præcist, hvornår racen kom til Danmark, men der findes sparsomme optegnelser om shetlænderhoppen Musse, som blev født på dansk jord i år 1947. Avlsforbundet for Shetlandsponyer i Danmark blev en selvstændig organisation i 1968 efter at have hørt under Ponyavlsforbundet i mange år. Allerede samme år fandt den første hoppekåring sted.

Udseende
Shetlandsponyen er en kategori-3-pony og må ikke måle over 107 cm i stangmål – det vil sige målet fra det højeste sted på manken til jorden. Shetlænderen er således per definition en meget lille pony, men der findes også særlige kategorier inden for racen:

- Minishetlænder: Må ikke være over 86 cm i stangmål.
- Medium: Må ikke være over 95 cm i stangmål.
- Standardshetlænder: må ikke være over 107 cm i stangmål.

En shetlandspony kan accepteres i alle farver bortset fra plettet. Hale, man og den generelle hårvækst skal være kraftig og fyldig, men ikke krøllet. Shetlænderens hårlag skal være dobbelt, sådan at regn vil prelle af, hvormed ponyen kan stå ude året rundt. Shetlænderen skal have et lille og velproportioneret hoved, have stærke og runde hove, samt bevæge sig med regelmæssighed og god indenundergriben. Shetlandsponyen er en meget stærk og robust hest. I forhold til sin størrelse er den verdens stærkeste ponyrace.

Temperament
Shetlænderen er kendt for sit livlige, friske og til tider stædige temperament. Den udstråler udholdenhed, robusthed og samtidig en stor intelligens. En shetlænder vil være dybt loyal over for sine ejere.

Brug
Shetlandsponyer bruges ofte som ridehest til børn, da ridesport med shetlændere forudsætter en ganske lille størrelse hos rytteren. Ponyen kan dog ofte være en anelse egenrådig, men egner sig ellers sublimt til børneridning både i sin størrelse, bevægelsesrytme og sit temperament. Racen har især et stort talent inden for spring.

Derudover er racens vigtigste funktion i hesteverdenen vognkørsel. På grund af sin store styrke og udholdenhed kan en shetlænder let trække en vogn med to voksne mennesker uden besvær. Shetlændere ses oftest i tospand, men kan også gå flere eller helt alene afhængig af byrden, der skal trækkes. Som regel bruges en tohjulet vogn, den såkaldte sulky, som er lettere at trække for ponyen. En shetlænder for vogn bruges til både turkørsel, showkørsel og topperkørsel. I forbindelse med vognkørselsarrangementer kan man få hjælp med tilkørsel af sin shetlænder eller lære vognen og dens udstyr bedre at kende.

En anden aktivitet, man kan kaste sig ud i, hvis man ikke har størrelsen til at ride en shetlænderhest, er øvelser og tricks med en shetlænder. Mange bruger ponyen til øvelser inden for fx horsemanship. På HesteGalleri kan du diskutere med andre brugere, hvordan man kan bruge og træne en shetlænder både for sjov, til kørsel eller til ridning med børn.

Konkurrencer
Der findes forskellige typer konkurrencer i forbindelse med shetlandsponyer. Oftest vil man støde på en shetlænder i nogle af følgende typer konkurrencer:

- Almindelige ridestævner: Her kan shetlændere gå både spring og dressur – som regel med børn på ryggen.
- Kørestævner: Den mest udbredte sport for shetlandsponyer. Her kan ponyerne konkurrere inden for blandt andet showkørsel og topperkørsel.
- Kåringer: Officielle arrangementer i forbindelse med avlsforbundet. Her vurderes ponyens eksteriør, bevægelse og temperament. Der findes både kåringer af hingste, hopper og føl.

Avl
Avlsforbundet for Shetlandsponyer i Danmark er den officielle shetlandsponyforening for avlere, opdrættere og ejere. Herunder hører de forskellige stutterier.

Hos stutterierne udvælges de bedste shetlænderhingste og –hopper til avl. Det kræves, at alle avlshingstene er blevet kåret, mens hopperne blot behøver at leve op til eksteriørkravene for racen, selvom de fleste dog ofte også bliver kåret.

Der er et stort avlsarbejde i et shetlænderføl. Både bedækning, besigtigelse, chipmærkning, vaccinering og generel menneskelig kontakt er omfattende og omkostningskrævende processer, der alt sammen sikrer et godkendt og velfungerende føl.

Udstyr til shetlændere
En shetlandspony vil på grund af sin størrelse have brug for særligt udstyr. Først og fremmest kan sadler til shetlændere blive et problem. De fleste kategori-3-ponyer bruger ponypuder, der er bomløse sadler uden støtte eller puder. Hvis man ønsker at bruge ponyen til mere seriøs ridning, kan der købes almindelige sadler i ponystørrelse, men disse er sværere at tilpasse.

Ønsker man at bruge sin shetlænder til kørsel, kræver dette noget ganske andet udstyr. Som udgangspunkt skal bruges en vogn og seletøj. De fleste bruger den tohjulede sulky-vogn, der er let for ponyen at trække, og som desuden kan erhverves til en overkommelig pris. Seletøjet skal tilpasses hesten meget nøjagtigt, så det ikke nager og laver sår – der findes særligt seletøj beregnet til shetlændere, hvorved denne tilpasning bliver nemmere. Dertil kan komme noget særligt udstyr som eksempelvis en kørepisk, kørehandsker eller boots, men dette er helt op til den enkeltes og ponyens behov.

Pasning af shetlændere
En shetlandspony er som udgangspunkt nem at pleje. På grund af dens tykke pelslag kan den være ude hele vinteren uden problemer. Desuden kan man spare meget på foder til en shetlandspony, idet racen af natur er meget nøjsom. Nogle ponyer kan i perioder helt nøjes med hø og vitaminpiller i form af mineral bricks eller lignende. Dertil kan suppleres med eksempelvis roepiller og andet tilskudsfoder. Man skal passe meget på ikke at overfodre sin shetlænder – på grund af den lille størrelse og nøjsomme natur har især shetlandsponyer en tendens til forfangenhed. Dette skal man være særligt opmærksom på, hvis man lader sin shetlænder gå på sommergræs over en længere periode.

Skal du købe en shetlandspony?
Mange steder kan du finde en billig shetlænder til salg på markeder eller i aviser, ligesom det hænder, at du kan finde en gratis shetlandspony. Det er dog klart en fordel at finde din shetlænder hos et avlsforbund, hvis du ønsker en pony eller et føl, der har haft en sund og omsorgsfuld opvækst. Her vil ponyen som udgangspunkt være godkendt til avl, være kåret og have papirerne i orden. Ønsker du en sådan shetlandspony kan prisen svinge fra 6.000-25.000 kr. Du kan undersøge markedet på HesteGalleri for shetlandsponyer til salg eller til udlån. Her kan du også søge part eller bedækning til din shetlænder, ligesom du kan læse gode råd fra andre brugere om træning, tilridning, pasning eller køb af shetlændere.
Læs mere

Indlæser...
Sortering
Shetlænder Bådsgårds Bolero (Lero), 2016 Bolero er ejet af Stine Lytgens Buhl. Jeg har ham sammen med Stine, ligesom vi også deler Bådsgårds...
Oprettet:
18. jul 2019
Visninger:
1.051
0 stemmer
0%
Shetlænder Bådsgårds Baronesse (Nesse), 2011 Baronessen er ikke ejet af mig, men derimod af Stine Lytgens Buhl. Jeg fremviser Nesse til konkurre...
Oprettet:
6. aug 2018
Visninger:
564
0 stemmer
0%
Shetlænder Tinke, 2015 Tinke er en sød lille selvstændig damen, hun elsker og blive nusset og snakket med. Tinke blev fø...
Oprettet:
24. jun 2015
Visninger:
383
2 stemmer
71.42857142857143%
Shetlænder King Arthur, 2011 Ahrtur er mit eget første føl, har selv hjulpet ham til verden efter en 7 timer lang fødsel. Han sa...
Oprettet:
19. aug 2012
Visninger:
961
8 stemmer
75%
Shetlænder Jasmin >>SOLGT<<, 2006 Jamin er en dejlig hoppe som elsker at blive brugt. Hun har fået et føl, og klarede lige på et hæng...
Oprettet:
18. aug 2012
Visninger:
2.030
29 stemmer
71.42857142857143%
Shetlænder Max, 2002 Jeg fik ham i Oktober 2011, fordi jeg tog mig af ham, og ham jeg fik ham af havde fået ham af Billu...
Oprettet:
7. mar 2012
Visninger:
1.330
20 stemmer
71.42857142857143%
Shetlænder Coda *Troldepus* [Lånes], 2005 Coda passer jeg sammen med min veninde mille.Vi har fået lov til at betrakte ham som vores egen da ...
Oprettet:
3. mar 2012
Visninger:
839
20 stemmer
71.42857142857143%
Shetlænder Anton, 2010 Jeg har kendt Anton lige siden han blev født og har et fantastisk bånd til ham. Kan ligge ham ned o...
Oprettet:
6. feb 2012
Visninger:
1.166
19 stemmer
74.43609242857143%
Shetlænder Tine!<3 (bamsen), 2011 Her er så Tine, hun er min bamse hun kan kun gør en glad!:,) Jeg fik hende i julegave af min nabo ...
Oprettet:
10. jan 2012
Visninger:
1.446
28 stemmer
72.44898571428571%

Annonce