Her på Hestegalleri.dk kan du finde information om et væld af forskellige hesteracer - eksempelvis shetlandsponyer, shagya- og angloarabere, islænderheste og mange flere.
Derudover har mange brugere delt billeder af deres heste med tilhørende beskrivelser, så du kan surfe rundt og finde billeder af mange forskellige prægtige hesteracer.
Fakta:
Heste er hovdyr, planteædere og bliver generelt omkring 25-30 år gamle. I sjældne tilfælde kan dyrene dog blive over 40 år gamle eller endnu ældre. Den ældste hest der nogensinde er registreret, er “Old Billy” som nåede den imponerende alder af 62 år.
Heste er sociale væsner, og har generelt behov for kontakt med andre heste eller mennesker.
Heste besidder imponerende sanser og har bl.a. et fantastisk syn - også om natten. Derudover har dyrene en langt bedre lugtesans end mennesker, som dog ikke helt kan konkurrere med en hunds. Dyrene besidder også en stærk hørelse, og derfor kan høje lyde samt musik og lignende, have en direkte effekt på hestens humør og velbefindende.
Sidst men ikke mindst har dyrene en god balanceevne og deres følesans er så veludviklet, at de kan registrere minimal kontakt, som eksempelvis et insekt der lander på dem.
Det er ikke slået fast præcist hvornår mennesker begyndte at tæmme og domesticere heste, men flere opdagelser peger i retning af ca. 3500 år f.Kr.
Historisk set har heste spillet en meget stor rolle i forbindelse med krigsførelse. I moderne tid er dyrene blevet erstattet af motoriserede køretøjer, og bruges kun militært i forbindelse med ceremonielle begivenheder eller som transportmiddel på særligt hårdt terræn.
Der er andre områder, hvor heste endnu ikke er blevet erstattet af moderne teknologi. Eksempelvis bruges dyrene stadig af politiet i nogle lande, og derudover på ranches hvor ryttere hyrder kvæg på svært terræn. Der eksisterer desuden naturreservater, hvor køretøjer ikke er tilladt, og transport derfor foregår på hesteryg.
Heste og ponyer er også særdeles populære indenfor et væld af sportsgrene og konkurrencer - eksempelvis polo, horse racing, dressur, rævejagt, ponykørsel, rodeo og mange flere.
Rent taksonomisk er heste og ponyer i samme dyregruppe, men der sondres mellem dyrene via forskellige kriterier som eksempelvis højde. En pony er generelt mindre end en hest, men højde alene kan dog ikke altid bruges til at skelne mellem dyrene, da der eksisterer store ponyer (fx shetlændere) og små heste (fx falabella).
Som regel har ponyer også tykkere manker, kortere og kraftigere ben og et lidt roligere temperament end heste.
Tag et kig rundt på galleriet og find information om de hesteracer, du lige interesserer dig for.
Fjordheste, arabere, haflinger, oldenborg, new forest og mange, mange flere. Du kan også finde diverse tips, information om koldblods- og varmblodsheste, eller gå på markedet hvor der er køb og salg af heste samt rideudstyr.