Hannoveraner Pegazus ' Drømmehesten<3 Elsket, mistet og savnet. [Himmelhest] 1992

5.644 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 152 Kommentarer
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Hannoveraner Pegazus ' Drømmehesten<3 Elsket, mistet og savnet.

Udfordringer
Fødselsår:
1992
Højde:
163 dejlige cm d;

Jeg har altid villet have en hest på 150-155, da jeg er lidt utryg ved store heste. Men ham her følte jeg mig bare sååå godt tilpas på ! :D <3
Temperament
Enemandshest!
Hvis jeg hjælper med at tage nogle andre heste ind, står hen helt oppe ad hegnet og stirre stift på mig.

Han virker generalt rolig og velopdragen, men man kan godt mærke at han er varmblod xD
Han er opmærksom men på en ikke-hysterisk måde. Han kan godt blive bange, og lige begynde at trave eller lave et lille hop, men det er kun et split sekundt! Han er meget nem at køle ned igen (:

Pegasus er også meget dominerende.
Hvis jeg begynder at miste troen på mig selv/ tvivle på mig selv, så overtager han lederstillingen.
Men hvis jeg udviser selvtillid, ikk bliver bange for ukendte situationer, og holder hovedet koldt, er jeg lederen.

Generalt kommer hans temperament meget an på personen som håndtere ham.
Gangarter
jeg ved ikk så meget om gangarter xD

Men han har en stor, flot og svævende trav! :D

Jeg kan ikk kommetere han skridt og galop, da jeg ikk er vant til hestegangarter, og ikk ved noget om hvornår de er middel og over/under xD

d. 24/1-2010:
Hans galop er vildt god at sidde i, men ret hurtig, da han ikk har balancen helt på plads (;

Men hans gangarter er generelt meget ernergiske (:
Stævner
Med forrige (altså før hende jeg købte ham af) gik han LB/LA-klasser i både spring og dressur, men han havde kapaciteten til M-klasser, så han har været meget dygtig ;D

Har fået afvide at han elsker elsker at springe d;

jeg er ikk stævnerytter, men HMS-rytter, så jeg kommer ikk til at deltage i stævner xD

UNDERVISNING:

Her d. 3. julie 2009 kommer Camilla herinde fra (Allimac go Ynor) og underviser mig (:

På tidspunkt i sommeren 2009 kommer Pegasus på "ferie" på Enggaarden rideskole for Akademisk ridekunst.
Der vil vi få undervisning et par gange om ugen, i en måned (:
Stamtavle
Han er af meget fin afstamning fra Tyskland, men navnene er liiiidt pinlige xD

F: Pik Senior 310136178
FF: Pik Bube 314600373
FM: Dakota H317313569
FFF: Pik Koenig 310418768
FFM: Franka H316938266
FMF: Derby 310410563
FMM: Fluegelheimat H316067955
FFFF: Pik As xx
FFFM: Anina
FFMF: Frustra II
FFMM: Dohlenfuerstin
FMFF: Duellant
FMFM: Schatznorne
FMMF: Fluegeladjutant
FMMM: Dorngoettin

M: Aida H313323587
MF: Argentan 310415867
MM: Freda H313320071
MFF: Absatz 310405260
MFM: St. Pr. Worms H316449260
MMF: Frustra II 310362743
MMM: Abwehr H317050167
MFFF: Abglanz (Trak.)
MFFM: Landmoor
MFMF: Wohlan
MFMM: Landschaft
MMFF: Futurist I
MMFM: Talwiese
MMMF: Abhang III
MMMM: Weilereiche

- Puuuha, det var hårdt x'D

Men ja, det er jo ikk stamtavlen man rider på xD
Køn
Gudesmuk vallak xD <3

- Dog er han ekstremt hingstet, men jeg har et eller andet med hingste, så det er kun godt :D og så er der jo bare endnu en udfordring, skønt ! <3
Vi tror han er blevet kastereret som 5-6 års ?
Bemærkninger
Fik ham d. 30. maj 2009 (:

--¨¨--¨¨--

Jeg så en annonce herinde. "Åndelig læremester sælges" Titlen fangede mig og jeg kiggede forbi. Der så jeg den hvide smukke drømmehest! Fuldstændig perfekt. det kunne ikk blive bedre! Selvom jeg var igang med at købe min part, blev jeg simpelthen NØD til at prøve Pegasus..
Jeg er som sagt ikk så tryk ved store heste, da jeg har redet pony i næsten al den tid jeg havde redet, men jeg følte mig bare så vidunderligt godt tilpas da jeg kom op på ham! Det var bare ham det skulle være! Og det skulle være nu!
17 år, ingen muskler, dårlig balance.. so what? Han var perfekt!
Jeg kunne ikk sove om natten, for jeg var så spændt og nervøs for at de ikk valgte mig som ejer!

Men det gjorde de! :D jeg fik lov til at komme et par dage efter og rigtig hygge om ham; hente fra fold, strigle, hygge, ride, hygge, sætte på fold osv.. Jeg blev så glad for at finde ud af at jeg kunne nå ham helt oppe på krydset, da jeg jo ikk er så høj xD

**Pegasus og jeg laver Horsemanship og rider bidløst(: **

Jeg fik Pegasus hjem lørdag d. 30. maj 2009 kl. halv 11.
Allerede senere den dag kom han travende hen til mig! <3 det hele være bare min største drøm, som på meget kort tid var gået i opfyldelse!<3

Pegasus er nu mit eventyr, og jeg nyder hans selvskab rigtig meget allerede! Jeg kan godt bare sidde og glo på ham en time og tænke: Wauw!

--¨¨--¨¨--

RIDNING:

Pegasus og jeg rider for det meste bare hyggeridning (:
Men jeg træner ham med bla. remonte ridning, hvilket har give vildt gode og hurtige resultater !
Når vi skal begynde og ride noget mere "seriøst" og udfordrende bliver det let akademisk (:
Vi rider også over bomme og jeg glæder mig til den dag jeg kan springe lidt på ham!
- Men jeg er helt igennem hyggerytter!
For mig handler det om samværet med hesten, og ikk om at få den tiil en helt masse.


JORDTRÆNING:
Vi laver både forskellige tillids- og smidighedsøvelser, Tricks og sjov, går ture og motionere.
Jeg elsker jordtræning, og jeg elsker at være i øjenhøjde med hesten.
Det er også meget tydeligt at Pegasus slapper meeeeget mere af under jordtræning, end under ridning.
Dette arbejder vi på.

--¨¨--¨¨--

d. 6 juni 2009:

Helt fantastisk dag.

Jeg kommer direkte hjem fra Roskilde dyreskue kl. kvart i 6 om aftenen.
Da jeg kommer ud på folden, kalder på Pegasus, kommer han mig dejligt imøde.
Jeg står ved hans side på folden, tager træktorvet i ham, da jeg ser det ?
Noget er anderledes idag..
Jeg begynder ligeså stille at gå, og han følger roligt og trofast efter mig. Jeg smiler lidt, og klør ham mens jeg går.
Da jeg kommer hen til leddet, stopper jeg ham som jeg plejer, og går hen og åbner leddet. Det er første gang at han bliver stående indtil jeg giver tegn til at gå..
Jeg korter træktorvet lidt, da han plejer at blive fremadgående og opmærksom udenfor folden. Men nej? Han går med hovedet helt nede i min øjenhøjde, fuldstændig rolig!
Jeg roser ham rigtig meget og binder ham til pælen hvor jeg strigler ham. Jeg begynder at strigle ham. jeg plejer lige at skulle stå på tær for at nå omme bag ørene, men han er nede i min højde, og halvsover..
Han løfter selv hver hov, før jeg overhovedet når at rette mig op, efter at have renset den forrige.. (det har jeg ikk prøvet med ham før...)
Han ser bare så fredfyldt ud. Jeg mærker pludselig en varm følelse .. "Er du klar?" spørger jeg ham. "Må jeg ride dig?" Han vænner hovedet langsomt mod mig, kigger mig i øjnene og giver et meget lille suk.
Ja, tænker jeg. Det må have været et ja!
Jeg nuser lidt om ham, og går derefter ind og tager hans sadel, og hans nye sidepull som jeg har købt samme dag. Han står bare helt roligt da jeg putter udstyret på ham. Selv den nye sidepull som han ikk har set før, siger han intet til.
Men da jeg så går over mod ridebanen begynder jeg at tænke: hvad hvis jeg tager fejl? Hvad hvis han ikk er klar? Hvad hvis han bare er træt? hvad hvis han ikk vil have mig derop? ...
Men pludselig stopper han op. Jeg kigger på ham. Han sænker hovedet helt ned i min øjenhøjde og tager en VILDT dyyyyb indånding.. Fuldstændig som når jeg beroligere ham!
Jeg fik en helt fantastisk glad følelse indeni, og gik ud på ridebanen med min dejlige ven ved siden.
jeg spændte gjorden, tog foden i stigbøjlen, og trak mig op på ryggen af min dejlige dreng.
Han stod bomstille. Jeg slog klik med tungen, og straks begyndte han at skridte rundt med mig. Jeg gav slip på tøjlerne, og med meget små tryk med benene lavede vi volter, slangegange og -linjer, skråt igennem, 8-taller og en masse andet.. Efter en uge med groundwork og tillidstræning, sidder jeg endelig på ham..
Jeg var bare så glad!
jeg skridtede med ham i omkring 5 min. hvorefter jeg stoppede ham, steg af, og roste ham til skyerne! <3

--¨¨--¨¨--

Tirsdag d. 1. juli 2009.

Her i lørdags besluttede jeg mig for at det var tid til at prøve at ride i skoven. Jeg havde mange gange trækket ham i skoven, så jeg tænkte at han var klar til en lille skridttur, med mig på ryggen.
Han er ret nervøs da vi rider ind i skoven, men jeg vælger alligevel at fortsætte.
Han prøver hele tiden at vende om, men jeg presser ham fremad.
Da vi er nået ca. 150 m ind i skoven vælger jeg at tage hjemad igen. Jeg når lige at vende ham, da han pludselig jorder afsted. Jeg tænker at jeg måske var kommet til at lave et galopanspring, så jeg prøver lige så stille at stoppe ham.
Men da jeg tager i tøjlerne løber han bare hurtigere og hurtigere. Så jeg prøver at dreje ham, og ride ham ind mod træerne, men det hjælper ikk...
På tidspukt kan jeg se vejen, for enden af stien. Jeg går i panik, og råber "PEGASUS STOOOOP!!" Det bliver han selvfølgelig endnu mere bange for.
Jeg beslutter mig for at hoppe af ham, da det er for farligt at sidde på ham, når han har kurs mod vejen.
Så ja, jeg hopper af, lige ned i alt grusset .. Men jeg slet ikk mærke at jeg nærmest bløder over det hele. Jeg rejser mig bare og, og løber efter Pegasus, mens jeg kalder på ham.
En dame havde set mig falde af, så hun kommer ud til mig, og spørger til mig. Jeg råber til hende at jeg skal finde min hest, og så løber jeg..
Pegasus var heldigvis løbet direkte hjem til gården, og hen til Bettina som bor på gården.
Bettina sørgede for at berolige ham, og tage ham på fold, mens mine forældre kom og tog mig på skadestuen.
Ligeså snart jeg vidste at Pegasus var i sikkerhed, græd jeg ikk længere. Sygeplejesken skrubbede i mine ret dybe sår med en tandbørste, mens jeg gjorde grin med alt mellem himmel og jord. Jeg tror det er min måde at tackle smerte på ?
Men ja, Pegasus var i sikkerhed, og det var det vigtigste for mig <3


- Idag trænede jeg ham så, efter han havde stået stille siden faldet (:
Det gik over alt forventning!
Jeg longerede ham i skridt og trav, og han var perfekt :D <3
Han faldt hele tiden i søvn, når han stod stille. årh, hvor var han sød<3 Og så puttede han mulen ned i favnen på mig, og pustede :') <3
han er virkelig jordens dejligste hest! <3


--¨¨--¨¨--

Mit og Pegasus' forhold bliver bedre og bedre for hver dag der går<3
Vi er ligsom blevet meget mere knyttede efter "ulykken" i skoven!
Jeg ved ikk hvorfor, men jeg stoler på en måde mere på ham, efter faldet ? :3


jeg har det også som om han kan mærke hvor meget jeg glæder mig til at se ham, hver dag!
Han kommer mig i møde på folden, selv når han er på græs<3
Gamle ejer har sagt at det aldrig er sket for hende.
- Nogle gange står han og venter på mig ved lågen! Jeg har det så fantastisk med ham.

Jeg elsker dig Pegasus<3

--¨¨--¨¨--

Idag kom Pegasus på fold med de andre :D
Han har jo været meget syg af bændelorm, og har derfor stået alene.
Han var meget meget oppe at køre og meget dominerende! Han svedte så meget at han blev helt mørkeblå og dryppede, selv fra hovedet! ;s Men efter 3 ½ time, begyndte han at slappe af, og spise græs.
Der er et hoppe føl på 1 år derude, som var i brunst, så Pegasus var selvf. helt vild efter hende, og man kunne nærmest i skille dem ad! Så vi tog de 3 babyer (to 2-års og den 1-årige) hen på folden ved siden af, så han kan socialisere sig med de voksende og finde en plads i hirakiet.

--¨¨--¨¨--

Søndag d. 5 juli 2009.

Vidunderlig drømmedag med Pegasus !
Jeg startede med at tage ham ud på banen, og tog grime af, og gav ham cordeo på. Jeg gik rundt på banen og øvede "kom", "stop", "bak", bagpartsvendinger, spanske skridt, gå under hans mave, osv osv osv ..
Han blev intrduceret for en palle, vi nussede i lang tid, vi løb rundt på banen.. alt var bare perfekt!
Han reagerede rigtig godt på cordeoen, så til sidst satte jeg mig op, og red! Uden sadel, uden grime, uden trense, uden noget som helst, andet end et reb om halsen!
Wauw!
Det var noget af det mest fantastiske jeg nogensinde har prøvet!
Og han virkede enormt fri, og virkelig afslappet. Jeg har ikk prøvet at sidde på ham, mens han var så afslappet. Han er rolig og dejlig fra jorden, men ligeså snart man sætter sig op, spænder han op. Han slapper ret godt af når jeg normalt rider ham, men idag var han fuldstændig som uden rytter! :3

--¨¨--¨¨--

Pegasus og hans "tyndhed":

LÆS DETTE!! FØR I KOMMENTERER!!

Da jeg købte Pegasus, var han minimum 100 kg undervægtig (ejeren af opstaldningsstedet, en meget dygtig kvinde, sagde at han måske endda var 150 kg undervægtig, eller mere ..). Jeg tænkte bare at han var blevet fodret forkert, så jeg begyndte (med hjælp fra nogle dygtige hestemennesker og en dyrelæge) at fede ham op. Det varede ikk længe før vi fandt ud af at han havde bændelorm /;
Han havde ekstremt meget/kraftigt bændelorm, og han optog derfor ikk nærringen fra maden.
Men nu da vi vidste hvorfor, fik han behandling, og vi fortsatte med fede-kuren (:
Han tager rigtig flot på, hver uge! Og på fredag for vi svar på om han er rask.
**Han har ikk længere bændelorm :D Og han har nu også fået normal ormekur, så kan han komme på fold med de andre!**
I kan både se "gamle" (altså fra da jeg fik ham) og nye billeder i hans profil.

MEN MEN MEN!

Nej, gamle ejer var ikk dyreplager, og det er jeg heller ikk. Hun havde troet at hun gjorde alt det bedste for ham, og hun holdte virkelig meget af ham.
Hun har tre andre heste, som ser fine og raske ud, det var kun Pegasus der var sådan.
Hun kunne ikk finde ud af hvad der var galt med ham, så hun troede der var pga. foråret, at han havde smidt vinter pelsen osv osv ..

- Men tænkt på hvor godt han har det nu, og hvor glad jeg er for ham, istedet for hans halv-dårlige tilstand (:

--¨¨--¨¨--

Pegasus' ''traumer'' :

Pegasus er allerede kommet meget langt psykisk. Han har forskellige traumer og ting han er bange for, som han sikkert har levet med i alt for lang tid ;s Jeg prøver mit bedste på at styrke hans psyke, så han kan vinde over sing angst. Og det går også helt fantastisk! :D

Pegasus er/var bange for:

- At stå i boks. Lige da han var kommet på fold med de andre, skulle jeg give ham mad i en boks, da han jo ikk kunne blive fodret som den eneste hest på folden, så jeg prøvede at sætte ham i en boks.. Han skulle overtales til at gå ind på staldgangen, men han gik selv lige ind i boksen. Lige da han var kommet derind, vendte han sig om, og begyndte at stesse og panikke! Han vrinskede skrækslagen på de andre, og sprkede helt vildt i boksen! Han gik i cirkler rundt om sig selv, og var så bange at han næsten vendte det hvide us af øjnene. Han var lige ved at løbe mig ned da jeg prøvede at åbne boksdøren, så jeg blev nød til at hente hjælp til at få ham ud ;s

NU: Jeg har nu i 3/4 måned fodret ham i en boks, hvor hans kæreste stod i boksen ved siden af, og en af de andre heste overfor. Jeg lod ham på intet tidspunkt stå alene i starten! Jeg tog først kæresten ind, og så Pegasus. Pegasus kom også ud før kæresten.. Så begyndte jeg en gang i mellem at tage Pegasus først ind osv. Og nu, efter ca. 20-dage +/- kan han stå alene og få mad, og så komme ud igen :D :D Jeg er så stolt af ham!

- Det skal lige siges at han hos forrige ejer (altså før gamle ejer) stod "isoleret" i en boks i en alt for lang periode, hvor der ikk var andre heste på gården overhevedet ;s Jeg tror det er der hans frygt for bokse stammer fra.. Fordi han var bange for at komme væk fra flokken.

- At stå på staldgang. Men det er stort set væk nu (:

- At man rør ved hans mund. Han er et 'godt' eksempel på hvad der sker når man misbruger bidet ;s Hans mund 'kramper' når man rør den, og det var endnu værre da han skulle have ormekur, der stejlede han også ;s han er så bange for at få noget i munden! jeg skal også passe på når jeg giver ham grime på, for der kan den jo strejfe munden, også tror han at den skal ind i munden /;
(Jeg tror ikk længere at bidet er blevet direkte misbrugt på ham, men jeg tror tilgengæld at han er meget overfølsom i munden)

NU: Jeg rør ham ved munden HVER dag, for at vænne ham til det, og forleden faldt han næsten i søvn da jeg nussede ham rundt om mulen, og tilsidst kunne jeg tage fingrene ind í hans mund, og røre ved hans tunge og tænder :D

- Han kan ikk lide at være i trailer. Han er i det hele taget ret klaustrofobisk ;s Men nu lejer vi en trailer og skal træne det med ham (:
**Da jeg skulle have ham ud på Enggården i en periode lejede vi en trailer dagen før vi skulle køre. Jeg gav ham mad i traileren i stedet for i boksen, og dagen efter gik han direkte op, og stod helt stille under turen(: Han gik op i andet forsøg da vi skulle hjem igen, og der havde jeg ikk trænet det dagen før.

- Han er sjovt nok IKKE bange for vand xD Han står ude på folden og plasker rundt i vandpytter, og leger helt vildt med det xD Han elsker vand! Når jeg går ture med ham, og der kommer en vandpyt, så går jeg udenom, mens han gør alt for at få lov at gå igennem ! x'D


d. 24. januar 2010:
Hm, der er sket virkelig meget (:
Han står stille på striglepladsen, også når han får grimen af, og jeg fumler med hovedtøjet xD nogle gange virker det lidt som om han har ondt af mig?
Men jeg rider ham nu næsten normalt. Vi rider i alle 3 gangarter, men og uden sadel, med hackamore, kapsun, sidepull, eller cordeo, i ridehus, og på udebane, lidt op vejen rundt om gården.. Vi er desværre ikk kommet i skoven endnu, da han er ret utryg ved at bevæge sig væk fra gården. Men de andre på gården vil meget gerne hjælpe, så jeg kommer forhåbentlig snart på en lille skridttur med Pegazus og en kammerat eller 2 (:
Longebanen er frosset, så den har vi ikk brugt hele vinteren --' Og når der er mange mennesker på gården, kan jeg ikk træne fra jorden, så det er meget genoptræning m. rytter for tiden (: Og vi øver meget stilning, og en anelse versader. Han er blevet helt super til stilning med rytter på ryggen! Han kan med alle de forskellige slags trenser jeg har til ham :D Men det er nu bedst med kapsunen. I trav øver vi temposkift, da han er ret hurtig. Og når han klare det rigtig super og er i et godt tempo, får vi arbejdet med stilningen. Ellers rider jeg meget i engelsk holdning i trav og galop, da det vigtigste lige nu er tempoet.
Jeg går rimlig langsomt frem med ham. Jeg giver ham tid til at forstå mig, og giver mange pauser som ros. Paraderne er han blevet rigtig super til, dog skal der lidt tøjlehjælp til når han har sadel på..
Jeg synes at det er vigtigt med opvarmningen, så jeg skridter altid min. et kvarter og helt op til halvanden time, alt efter hvordan Pegazus er (:
Tilgengæld traver jeg måske kun 10 minutters tid inden jeg galopere, men så galopere vi kun kort, og så ned i trav og skridt lidt, inden vi galopere kort igen.

Det er så mærkeligt bare at kunne hente ham ind fra fold, strigle, sadle op, og så ride normalt !

Han er 100% boksvant, og står i boks om natten gennem vinteren :D
Og han kan nu have en pisk i munden, og løbe efter mig samtidig! Jeg kan tit stikke fingrene helt ind i munden på ham, mens han bare står med halvlukkede øjne og smasker xD
Skønne hest.

............................................................................................................................

Den 2. oktober fik Pegazus hans vinger. Han flyver rundt deroppe et sted og nyder de vinger jeg aldrig fik givet ham. Han er i en fredfyldt verden uden smerte og uden mørke.

- Jeg har ikke opdateret hans profil i flere år. Jeg har ikke brugt Hestegalleri i utrolig lang tid. Idag er det den 25/1-2016.

Den 1. oktober 2015 blev Pegazus pludselig meget syg om aftenen. Jeg var ude hos ham for at give ham noget mad. Mens han spiste begyndte han at hoste voldsomt. Jeg troede at han havde slugt maden for hurtigt og fik det galt i halsen, men han blev ved og ved med at hoste. Til sidst begyndte han at kaste op. Siden heste jo ikke kaster op, blev jeg utrolig bange. Jeg tog ham ind i stalden og fandt manden der ejer gården. Han troede også at det var noget mad der sad fast i halsen på ham, så vi stod og masserede hans hals i flere timer. Da kl nærmede sig 12 om natten sagde han til os at vi (mig og min mor) nok godt kunne tage hjem. Han ville lade Pegazus blive inde den nat og ringe til mig morgenen efter.
Pegazus var stadig syg morgenen efter, så jeg ringede til dyrlægen da jeg var på arbejde. Hende der sad ved telefonen fik mig lidt ned på jorden ved at fortælle mig at det lød ret simpelt og at dyrlægen sagtens kunne fikse det. Hun tog helt fejl.. Da dyrlægen kom ud og så Pegazus vidste jeg at den var helt gal. Han kendte Pegazus ud og ind for han havde været min dyrlæge i 6 år. Jeg kunne se på hans ansigt at han ikke var optimistisk, men prøvede alligevel at gøre alt for at redde Pegazus. Vi prøvede i hvad der føltes som en evighed, men det blev ikke bedre. Til sidst fandt han ud af at Pegazus også havde fået infektion i lungerne, hvilket godt ville kunne kureres, men der var også forsnævring på spiserøret og Pegazus kunne hverken spise eller drikke.. Da dyrlægen sagde til mig at han desværre ikke kunne gøre mere og at han blev nød til at aflive Pegazus faldt jeg sammen på jorden og skreg. Jeg troede ikke på det. Ingen kunne tage min bedste ven fra mig.
Jeg var overbevist om at det var min skyld. Hvis jeg ikke havde givet ham den sidste portion mad, ville han måske stadig være i live..
Derefter gik det hele lidt for hurtigt. Jeg blev bedt om at trække Pegazus hen til det sted hvor han skulle aflives. Det var jeg fuldstændig i chok over. det var omkring 50 meter fra hvor jeg stod med ham. Han var både syg og bedøvet, så det ville tage lang tid at gå derhen. Hele vejen derhen kunne jeg ikke tænke på andet end at jeg var ved at slå min bedste ven ihjel. Jeg fulgte ham rent faktisk hen til det sted hvor han skulle dø. Jeg træk ham hen mod døden.
Jeg snakkede til ham og holdte min hånd over hans hals og man som jeg altid gjorde. Prøvede at virke normal, selvom det selvfølgelig var umuligt. Da vi kom frem til stedet skulle vi stå der og vente lidt tid. Jeg stod men hans hoved i min favn, prøvede at fortælle ham hvor højt jeg elskede ham mens jeg nussede ham roligt på panden og over hans øje, hvilket han altid elskede.
Lige inden dyrlægen kom hen til os så jeg en tåre falde fra Pegazus' ene øje. Jeg fjernede den, kyssede ham på mulen og løb væk så hurtigt som muligt. Jeg nægtede at se ham falde. Han var så stolt og ædel, og det sådan jeg vil huske ham. Jeg ville ikke se min stolte skønhed falde.
Det første jeg sagde til min mor i bilen var 'jeg glemte at synge hans sang for ham..' Pegazus' yndlingssang var 'You'll be in my heart' af Phil Collins. Hver gang jeg sang den for ham faldt han til ro. Der var også et par andre sange der virkede, men 'You'll be in my heart' var klart hans yndlings.

Jeg er dybt taknemmelig for alt den tryghed og glæde han har givet mig gennem de 6 et halvt år jeg havde æren af at kende ham. Jeg var den heldigste og lykkeligste pige i verden når jeg var sammen med ham.
Jeg vil gerne arbejde med heste, så jeg ender med at få flere en dag, men ingen kan nogensinde erstatte Pegazus. Han lærte mig så meget. Han var den eneste der kunne få mig ned på jorden når jeg havde angstanfald. Når jeg var sammen med ham forsvandt resten af verden. Ingen bekymringer, ingen problemer, bare mig og ham helt alene i vores eget lille lykkelige univers.
Kommentér på:
Hannoveraner Pegazus ' Drømmehesten<3 Elsket, mistet og savnet.
Annonce