Anden særlig race Magnus *bøllehest* Anden særlig race Magnus *bøllehest* Anden særlig race Magnus *bøllehest* Anden særlig race Magnus *bøllehest* Anden særlig race Magnus *bøllehest*
Mette & Týr fra Engvang :-)
Følg
Følger Følg ikke

Mette & Týr fra Engvang :-)

Kvinde, 32 år, Sønderjylland
Oprettet: 19. jun 2009
Offline - Senest online: 13. jun 2016 Bruger er på filterliste

OBS: *©COPY RIGHT på mine billeder*

- Riding is a dance between two friends -

Týr er min lille hyggehest. Når tiden ikke bruges på dressur og spring, bliver den brugt på en helt masse andet. Han bliver nemlig også brugt til tricks, træning i bid- og bidløs ridning, jordtræning, ture m.m. Jeg har lært ham stemmestyring, så han lystrer min stemme, hvilket er praktisk, da jeg på flere måder ikke behøver at have fysisk kontakt til ham for at få ham til at gøre noget bestemt. Jeg har lært ham at danse og meget mere, og vi prøver forsat flere og flere tricks af. Derudover er bidløs ridning også noget, vi har trænet med gennem de sidste par år. Vi har prøvet ridning i alm. grime, ridning i rebgrime, ridning i cordeo, ridning i sidepull og ridning helt uden udstyr, hvilket vi faktisk oplever meget succes ved. Det er spændende at prøve nye ting af. For mig betyder det meget, at omgangen med hesten er varieret, så det ikke bliver for kedeligt og ensformigt. Derfor både springer vi nogle gange, rider ture, rider dressur, rider med forskellige materialer eller helt uden, laver jordarbejde, tillidsøvelser, tricks, går ture eller ligger på marken og flader ud. Det er meget forskelligt, hvad vi laver.

Jeg synes, at ridesporten har taget en helt absurd drejning i flere af sportens kategorier. Og så kan vi så diskutere, hvor længe siden ridesporten tog den drejning. Men pointen er, at det ikke har ændret sig særligt meget i den positive retning. Derfor har konkurrenceridning ikke længere min interesse. Det er blevet for korrupt og for uhensigtsmæssigt. Penge, prestige og procenter betyder ingenting, hvis man ikke har gjort sig fortjent til det i samarbejde med hesten.
Og nu siger jeg ikke, at det er sådan, at det foregår hele tiden, alle steder. Der skal da nok være en gruppe mennesker med samvittighed og stolthed til at vise, hvad ridesporten OGSÅ kan være. Men jeg synes, at den negative sport syner tydeligere end den positive, jeg elsker og ser op til.
Akademisk ridekunst er derimod noget, jeg er dybt fascineret af. Det er fantastisk at se på!

Ridning bør være sjovt og lærerigt for begge parter, og det skal føre til et venskabeligt samarbejde. Det skal foregå på hestens præmisser, ikke på menneskets. Arbejdet er ikke alene hårdt, men kunsten er at kunne gøre det spændende, grænseoverskridende og sjovt for begge parter.

Når det så er sagt.. Så er jeg ikke så bitter, som jeg lyder. :-)

Mit navn er Mette Scherner, jeg er faktisk mest en glad og energisk pige, selvom min introduktion måske ikke antyder det. Jeg er 19 år (15. maj 1992) og har været besat af heste, siden jeg var bette. Jeg startede med at ride som 6 årig, som den lille efteraber jeg var, fordi min storesøster også gik til ridning. Og således begyndte ridningen og omgangen med heste at blive en passion. En livsstil Og her er jeg så nu. Som den eneste i familien, der hænger ved. Den sport har taget på mig. Og jeg stopper nok ikke foreløbig. Ja, lige nu håber jeg jo aldrig, at jeg stopper med det, jeg gør :-)
Hestene kom hurtigt til at betyde meget for mig, og det har de gjort lige siden. Hestene er mit frirum. Det er der, jeg kan tage ud, når jeg er stresset eller har det skidt. Der har været nederlag, som hestene til hver en tid har kunne hjælpe mig så flot igennem. Havde det ikke været for dem og min skønne familie, så havde jeg ikke klaret mig igennem gymnasiet, da der skete en masse ting i mit liv i den periode, som påvirkede mig fysisk og psykisk. De var mit pusterum, hvor jeg lagde problemerne på en hylde ved siden af hanken med træktovet, og så snart jeg tog det træktov i hånden, så var det eneste, der talte hesten og mig. Hestene har den utrolige egenskab til at få alle sorger sat på standby og få alting til at dreje sig om her og nu, os. Det kan ikke erstattes. Det er helt fantastisk! De har min fulde opmærksomhed, jeg glemmer alt udenfor hesten og mig. Fantastisk, jeg siger det bare. Det findes ikke andre steder.

Jeg har min lille øjesten at træne, islændervallakken, Týr, som jeg har fuldstændig som min egen. Altså, jeg har ingen grænser, jeg må gøre med ham, hvad jeg vil - så længe han har det godt. Jeg har frit spil og får egentlig lov til at behandle ham som min egen. Som ejer Birgitte siger; han er vores delehest. Jeg kan købe nyt udstyr efter min smag, som jeg må bruge på ham, som jeg har lyst. Han er virkelig blevet min lille øjesten!
Jeg har hjulpet Birgitte med Týr siden maj 2010. Jeg er virkelig glad for at have fået øjnene op for en masse alternativer i omgangen med hestene, hvilket jeg nyder godt af med min lille øjesten :-)

P.t. træner jeg også en anden hest, Týrs halvsøster, som ikke har været redet i en længere årrække. Hende har jeg så brugt de sidste par måneder (med mellemrum pga. min bopæl) på at træne fra jorden, før jeg bare sætter mig op. Hun skal vænne sig til mig og til signalerne. Jeg skal derudover også se, hvad hun stadig kan fra jorden via. stemme og signal ved fysisk kontakt (tov m.m.). Jeg har longeret hende, arbejdet med noget tillidstræning og lidt forskelligt på banen samt haft hende med ude på en gåtur. Det vigtigste er, at vi får knyttet bånd, hvilket vi allerede har så fint. før vi påbegynder ridningen :-)

Jeg er dog flyttet fra reden i slutningen af August 2011, hvilket betød, at jeg måtte flytte fra min familie, mine venner og mine heste. Jeg fik tilbuddet om at købe Týr, hvilket jeg var meget tæt på at gøre til en virkelighed, men her har - på trods af god økonomisk planlægning m.m. - det ikke ladet sig gøre. Men det holder jeg for mig selv. Til gengæld kommer jeg regelmæssigt på besøg et par weekender i måneden samt hver ferie, vi har. Så selvom frygten for at undvære ham helt var der, kan jeg godt se nu, at jeg slet ikke behøver at undvære ham, da jeg ser ham relativt ofte i forholdt til min bopæl.

Jeg har foruden de 10 år i folkeskolen gået 3 år på Middelfart Gymnasium, hvor jeg gik på den samfundsfaglige/sproglige linje. Der undgik jeg de matematiske fag mest muligt, men i stedet havde jeg sprogfag som spanskA, engelskA og danskA. Matematiske og videnskabelige fag som fysik, kemi og matematik.. Det har bare aldrig været mig. Til gengæld er jeg hammergod sprogligt, og humaniore har altid sagt mig mest.

Men nu hvor folkeskole og gymnasietid er et overstået kapitel for mig, skal jeg begive mig ud på en ny rejse på en videregående uddannelse. Dette har jeg valgt at gøre i Esbjerg, hvor jeg har fået lejlighed sammen med min storesøster, som jeg har et tæt bånd til. Vi går begge to på skolen University College Syddanmark, hvor jeg læser på pædagoguddannelsen. Dette har jeg valgt, da jeg elsker at arbejde med mennesker og selv har gjort det meget gennem tiden. Jeg har arbejdet 3 år med ridefysioterapi, altså både mennesker og heste. Det er mennesker med forskellige handicaps, hindringer eller andre særlige tiltag, hvilket var utroligt spændende at arbejde med! Arbejdet med mennesker - især menesker med nedsat funktionsevne eller arbejdet indenfor psykiatrien- er for mig inspirerende, spændende og udfordrende. Jeg vil gerne gøre en forskel. Derfor er mit ønske at arbejde med mennesker med nedsat funktionsevne af en art eller at komme ind for psykiatrien. Mulighederne er mange, så om det bliver anbragte unge, kvinder og børn på krisecentre. sindslidende, kriminelle eller massivt omsorgssvigtede børn er endnu uvist.

Jeg ser, hvad fremtiden bringer. Måske jeg i virkelighen ender med at brænde for noget helt andet :-) Jeg er åben for mulighederne, for det skal nok være spændende alt sammen!
Brugerens bedømmelser af andres {{ratings.itemMoreItems}}
Antal stemmer i alt

Lav
{{ratings.lowCount}}
Middel
{{ratings.middleCount}}
Høj
{{ratings.highCount}}
Ekstra høj
{{ratings.extraHighCount}}
Stemmer: {{ratings.totalCount}}
Annonce