Ridr:   Køb og salg af heste og udstyr - Gratis.    Se markedspladsen og hent Ridr app'en her:
Hent Ridr app'en
{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
  1. {{breadcrumb.text}} {{breadcrumb.text}}
{{currentPhoto.altText}} billede {{currentPhoto.number}} {{currentPhoto.text}}
<
>
{{photo.altText}}
 
Se alle billeder på én side

Anden særlig race El Único Brégo [Himmelhest] 2009

18.411 visninger | Oprettet:
Bedømmelse

Du kan først stemme, når din egen hest er oprettet og stemt ind. Opret din egen hest

Stemmefordeling (447)
Tales by Sipo © Fantasy & Hestefotograf
VIP
Tales by Sipo © Fantasy & Hestefotograf
Kvinde | 34 år | Oprettet: 23. feb 2006
Heste (7)
Forumemner (6)


Følger (47) Følgere (224)

Anden særlig race El Único Brégo

Udfordringer
0
0
7
Udfordr
Fødselsår:
2009
Højde:
1-7 dage: ca. 100 cm.
1 månede + 5 dage: ca. 116 cm.
2 måneder: ca. 124 cm.
2½ månede: ca. 128 cm.
3 måneder & 5 dage: ca. 132 cm.
4 måneder & ca. 1 uge: ca. 135 cm.
5 måneder: ca. 137 cm.
6½ månede: 140 cm.
7 måneder: 141 cm.

Den forventede stg var ca. 164-165 cm.
(Udregning efter flere familiemedlemmers højder)
Temperament
Som lille var han ret rolig, tog tingene rigtig pænt og var meget selvstændig.
En rigtig bette frækkert overfor sin far Bjarne, men alligevel en lille kælepot overfor mig.

Som ældre var han bare mit et og alt.
Han elskede at nusse og fulgte mig altid rundt på marken.
Efter fravænningen var jeg hans "mor" og han kaldte altid på mig og kom mig i møde :)
Gangarter
De var rigtig gode, med en meget opadgående galop og stor lækker trav.
Stævner
Nåede aldrig at blive gammel nok til de rigtige stævner :(

INTERSHOWHORSE FOTOSTÆVNER:
Rangliste 2011 = Nr. 3 (Roset, bånd & pokal)
December 2011, "Smukkeste hoved" = 2. plads
November 2011, "Bedste actionbillede" = 1. plads
November 2011, "En stjerne på himlen" = 5. plads
November 2011, "Bedste venner" = 6. plads
Oktober 2011, "Bedårende føl" = 5. plads
September 2011, "Uartige heste/ponyer" = 5. plads
September 2011, "De bedste minder" = 2. plads
Stamtavle
Han var en blanding af Frieser og Dansk Varmblod

Mor: Stagsted's Magic (DV)
MF: Stald Calles Bror Bally (DH 483 DV DK) A-hest i springning og military.
MFF: Triumph (DVE 294 DV DK)
MFM: Bally Maid (RDS 8095 DV DK)
MM: Mischa (9503813 LU DK)
MMF: Michellino (DVE 542 DV DK) Han blev årets hingst 2006.
MMFF: Michelangelo


Far: Bjarne (Frieser)
FF: Lolke 371
FM: Nienke W.
FFF: Oege 267 Pref.
FFM: Zwaantje F. Stb. + STER
FMF: Sjaard 320
FMM: Vrida Stb.
FFFF: Wessel 237 Stb. Pref
FFFM: Wieske Stb. + STER + Pref.
FFMF: Reitse Stb. Pref.
FFMM: Marit Fan é Grubstal Stb. + STER + Pref.
FMFF: Djurre 284 Stb.
FMFM: Fokeltsje Stb. + STER + Pref.
Køn
Hingst
- Med begge sten nede allerede som ret lille.
Bemærkninger
El Único Brégo betyder Den Eneste Brégo på spansk.

Brégo er opkaldt efter en smuk mørkebrun hingst fra Ringenes Herre, som selv er opkaldt efter en tidlig konge, der var bedst kendt for, at have bygget "Den Gyldne Hal af Edoras" også kaldet "Meduseld")


Brégo's fødsel begyndte kl 00:17 fredag den 13. marts 2009.
Mig, min mor, hans far Bjarne og min hund Rico overværede fødslen, som gik ret hurtigt.
Rico hjalp moderen Magic med at slikke ham ren og tør.

Han vrinskede første gang kl 02:48.

Han har krøllet pels hen over ryggen og i panden :)

Han kunne ikke rigtigt komme på benene, så efter to timer hjalp vi ham op at stå to gange med pause imellem så han kunne få noget mælk.

Derefter lagde han bare og halvsov igen - Lige indtil mælken trådte i kraft.
Nøj hvor gad han da bare lige pludselig ikke ligge der mere, nej nej nu skulle han op og stå.
Det gjorde han så - Helt selv! :)
Så stavrede han lidt rundt og fik indtaget noget mælk.

Han har faktisk en god appetit den bette.

14. marts 2009 er han allerede begyndt at smage på halm.

15. marts 2009 var han ude de to første gange i hans liv.
Omkring middagstid var han en tur ude i gårdspladsen, og sent på eftermiddagen var han ude på den ene mark et smut.
Desværre valgte Magic at presse ham op i hegnet, som der heldigvis ikke var stød i.
Det var en lidt træls oplevelse for den bette, så vi valgte at tage dem ind i boksen igen.

Han er også begyndt at "lege" det han nu kan :)
Der bliver gjort vældig mange forsøg på at stejle og lave bukkespring.

16. marts 2009 begyndte han minsandten at ville spise sin mors morgenmad. Det smagte åbenbart godt så han prøvede at guffe det i sig.
Da mor ikke synes det var sjovt at midste sin mad jagede hun ham væk, men så kunne man da bare lege i stedet.
Så han bukkede og stejlede lidt rundt inde i boksen og ude på staldgangen for at lege med Schæferen Rico.

Lørdag 21. marts 2009:
Han fik grime på første gang og det tog han fint, men var dog glad for at få den af om aftenen.
Han var også alene for første gang, da jeg red på hans mor Maggie i ca. 10 minutter mens han stod i boksen.
Det tog han fint, og kom efter de 10 minutter med ud mens jeg red resten af træningen færdig.

Søndag 22. marts 2009:
Han var i dag alene i 15-20 minutter i boksen mens jeg red hans mor Maggie på marken.
De vrinskede lidt efter hinanden, men tog det ellers fint.
Dog har han desværre lært at man bider, sparker og lægger øre af det man ikke kan lide (Mor Maggie gør jo sådan af far Bjarne), og så synes han åbenbart ikke at det var sjovt at jeg tog grime på ham i dag og holdt ham, så han lagde øre, og da jeg ikke reagerede videre over det fik jeg et spark på skindebenet.
Det fandt han jo så ud af at det gør man ikke.
5-10 minutter senere kunne det jo så være at den gik med at lægge øre og bide, men men .. Den gik heller ikke!
Selvom man er et lille fræk hingste føl, skal man opføre sig ordentligt overfor menneskene.
Han gjorde ikke mere den dag, så lad os håbe det var første og forhåbentlig en af de sidste gange han gør det, for han bliver jo ikke ved med at være lille og tandløs.

Han er nu begyndt at blive en rigtig bølle overfor sin mor og far.
Han stejler lidt op af mor og bider hende i grimen, men det får han ikke lov til i længere tid af gangen.
Så går man da bare over til far Bjarne og og bider ham i numsen, stejler op af ham, bider ham i haserne og sparker til ham med forbenene og sidste men ikke mindst begynder at bide i hans grime.
Når farmand så bliver gejlet lidt op bider han også med på en grimeleg, men når han så vil ned og ligge på forknæ synes Brégo det bliver lidt for vildt og løber væk.
Han kommer dog hurtigt tilbage for at irritere far igen.

Han er også en rigtig kælen lille fidus.
Hvis man står ved ham og han gerne vil nappe lidt skal man bare begynde at klø ham, så bliver han helt saglig og hundeagtig.
Hvis man lige har kløet ham på halsen eller manken og man så stopper, så kigger han på en og vender så numsen til .. Ikke for at sparke nej, men fordi han ELSKER at blive kløet på numsen x)
(Fuldstændig ligesom hans legekammerat Rico, som er vores hund)

OPDATERING 20. april 2009
Jeg havde tidligere et problem med at jeg ikke kunne trække den bette mand, og fik mange gode råd, men tror faktisk jeg har fundet min egen metode :D
Jeg opdagede nemlig at han villigt følger mig på folden uden at holde fast i grimen.
Så vænnede ham til at han skulle følge efter mig når jeg gik med min højre arm strakt ud med en halvt knyttet næve.
Han stoppede når jeg stoppede og gik (og legede lidt) når jeg gik.
Så begyndte jeg at tage blidt fat i grimen og snakke lokkende til ham mens jeg førte min venstre hånd hen foran ham og så begyndte jeg at kunne trække ham nogle skridt .. Roste ham selvfølgelig hver gang og stoppede inden han stoppede.

Og i dag trak vi 3-4 meter uden besværligheder og så stoppede jeg ham og roste ham helt vildt .. Han blev så glad og troede at vi skulle lege :P
Men ja, jeg er begyndt at gøre "træningen" til en leg ..

Han er rigtig glad for mig i forhold til andre mennesker og jeg står tit bare og nusser, leger og opdrager på ham, og det kan han godt lide.
Vi står derfor tit sammen og gør disse ting i en time.

Vi er også begyndt at "træne"/lege med at løfte ben og det går SUPER :D

OPDATERING tirs. 28. april 2009.
Han vokser og vokser, bliver frækkere og mere kælen :)
Han er også rigtigt begyndt at få en "rand" rundt om mulen i dag, så mon ikke følpelsen snart ryger en tur :D

Jeg havde jo egentlig besluttet at han skulle sælges, men er simpelthen blevet så glad for hans evigt glade humør, dejlige sind og hans tillid til mig.
Så jeg håber sådan at kunne finde en måde at beholde ham på :)

12. maj 2009:
I dag prøvede jeg at rense hove på ham for første gang.
Han tog det sådanset pænt :)
Han var ikke bundet eller noget, men stod og spiste hø, mens jeg løftede hans ben. Han spjættede lidt med benene, men det var ikke noget alvorligt eller panisk, bare fordi det var lidt uvant for ham, at skulle have løftet benene så "længe".
Men ja, i bund og grund var han rigtig dygtig til det, og striglerne elsker han :D

25. juli 2009:
Jeg har nu endelig fået lært ham, at det at blive trukket ikke er ondskaben selv.
Vi havde store problemer med trækningen, da han var yngre, så jeg holdt helt op med at prøve, men så for ca. 2-3 uger siden prøvede jeg igen, og nu kan jeg altså trække rimelig godt rundt med ham :)

Jeg er faldet pladask for den "bette" fyr.
Han er simpelthen så selskabelig, og elsker en god omgang nussen, kløen eller striglen.

Jeg er bange for, at jeg måske har skabt en drømmehest her :)

2. september 2009:
Idag skulle hestene flyttes til Viborg.
Dvs. Brégo blev udsat for sin første trailertur, og han var bare så fin!
Han gik direkte op i traileren FØR mor Maggie, og stod pænt under hele turen :)

5. oktober 2009:
Idag begyndte den lille mands fravænning.
Mor Maggie er begyndt, at komme ind om natten, men kommer ud til ham på folden om dagen lidt endnu.

11. oktober 2009
Fra idag af står bettemanden på egne ben :)
Mor Maggie er nemlig blevet taget helt fra ham, så de slet ikke går sammen mere.
Han vrinsker lidt, men tager det ellers meget pænt :)


---------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Skrevet 22. maj 2010
Jeg husker det, som var det igår. Det var lørdag den 21. november 2009. Den værste dag i mit liv.
Det som altid sker for alle andre, men aldrig for én selv skete for mig.

Jeg havde min lillebror Martin med ude ved hestene, da vi skulle videre op til min mor, som bor 1½ time væk, når boksen var ordnet og Brégo fodret, men sådan skulle det ikke gå.

Da jeg havde ordnet boksen til Brégo's fader Bjarne, fyldte jeg foderspanden og gik ud til løsdriften, hvor Brégo gik sammen med 2 unge ponyer.
Han var ikke at finde i containeren (deres skur), hvor de andre ellers stod og halvsov.
Jeg undrede mig, for han plejede altid at være i nærheden af de andre, men der var ingen Brégo at se, så jeg begyndte at gå op af en lille bakke ned mod den anden ende af folden, mens min lillebror ventede ved leddet.

Synet der mødte mig skræmte mig mere end noget andet, jeg kunne se min elskede lille hest ligge nede i skyggen helt fladt ned, og jeg var sikker på, at han var død.
Jeg skreg efter ham. "BRÉGO!". Han løftede hovedet, og vrinskede desperat efter mig, der var et eller andet helt galt, og jeg løb alt hvad jeg kunne ned til ham.

Han blev liggende, da jeg nåede derhen, og tårene trillede ned af mine kinder, mens jeg desperat forsøgte at få ham op og stå, hans kropstemperatur var sænket.
Min lillebror var blevet bange, da han så mig løbe, og kom nu selv løbende alt hvad han kunne ned til mig og Brégo.
Der havde jeg lige fået Brégo op og stå, og gav mig til at undersøge ham for skader, men kunne ikke finde nogle, så krammede ham mens jeg stadig med tårene strømmende ned af kinderne, og gråd i stemmen sagde "Det må du ikke gøre igen min dreng! Det må du aldrig gøre igen!".

Da jeg havde samlet mig lidt sammen igen, mens Brégo spiste sin mad, og troede at alt var godt igen, stillede Brégo sig til at tisse. Der kom blod med ud. Igen blev jeg bange, og ringede efter stald-ejeren Anne, som ville komme ned til os på folden.

Vi ville tage ham med ned i stalden og tilkalde dyrlægen, men opdagede så, da vi begyndte at trække ham ned mod stalden, at han havde meget ondt i maven, og ikke rigtigt ville gå.
Vi måtte skubbe og hive i ham for at tvinge ham ned i stalden, og jeg blev mere og mere hysterisk indeni, for hvad nu hvis?

Vi fik ham ind i en boks, og jeg gav ham et tæppe på, og han fik masser af hø og vand ind i boksen.
Han spiste og drak fint og så pludselig mere tilpas ud, men jeg ringede alligevel efter en dyrlæge.

Dyrlægen kom ud og kunne ingenting sige om, hvad der var galt, men ud fra vores udsagn om, at der var blod i urinen, sagde hun, at han havde blærebetændelse, og gav ham en sprøjte imod det, og sagde så, at vi skulle vente og se tiden an til dagen efter eller dagen efter igen og bare holde lidt øje med ham.

Han så jo frisk nok ud efter, at han var kommet ind, så i god tro overlod jeg ham til Anne, der lovede at holde øje med ham, så mig og min lillebror kunne komme op til min mors fødselsdag.
V nåede dog ikke andet end at køre max 5 km før Anne ringede, at jeg nok hellere måtte vende om, for nu havde han smidt sig og ville ikke rejse sig.

Da vi ankom til stalden igen, så jeg min lille baby ligge helt fladt ned. Han svedte pludselig, og trak vejret tungt.
Jeg brød igen sammen, og kunne slet ikke forstå hvad der skete, min dreng ville bare ingenting.
Jeg satte mig ved hans hovede, og begyndte at ae ham. Jeg var sikker på, at nu var det sket.
Smerten var ikke til at holde ud. Jeg sad bare og græd.

De andre ringede efter en ny dyrlæge, som kom i løbet af 20-30 minutter.
Da han ankom lagde Brégo stadig helt stille.
Dyrlægen sagde med det samme, at hvis vi kunne få ham op at stå, så skulle han direkte til Ansager Dyrehospital.
Vi måtte tage fat i hans ben for, at trække ham hen, så dyrlægen bedre kunne komme til. Der var ingen reaktion.
Dyrlægen begyndte at prikke Brégo på hele kroppen med en kuglepen. Stadig ingen reaktion.
Så blev støderen taget frem, og dyrlægen stødte Brégo 2 eller 3 gange. Ingen reaktion. Min lille Brégo var lam!

Dyrlægen forklarede mig, at jeg havde to valg; enten kunne jeg vælge at lade ham aflive med det samme, eller også kunne jeg vælge, at vi kunne give ham noget smertestillende og lade ham ligge, men at dyrlægen ikke troede på at det ville blive bedre.
Han synes at det ville være bedst at aflive Brégo. Idet han sagde det, gik alt bare i sort for mig.
Nu var det sket, min hjertebarn skulle dø. Aldrig skulle jeg være sammen med ham igen.

Jeg bad om at få 2 minutter med Brégo før, at dyrlægen ville komme med sprøjten, og sank ned ved siden at hans hovede, hvor jeg tog om ham, og knugede ham ind til mig, mens jeg græd, og hviskede til ham, at jeg elskede ham, og at han ikke måtte dø.
Aldrig har jeg følt sådan en smerte i hele mit liv, som da jeg sad der og var ved at sige farvel til min Brégo. Mit liv. Min ven.

Mens jeg lagde og aede Brégo hen over panden, skete der pludselig noget.
Han rejste hovedet lidt op og, jeg troede ikke mine egne øjne. Han var jo lam!?
Jeg blev fuldstændig desperat efter at få ham op og stå. Han skulle!

Han lagde nu med hovedet helt rejst, og forsøgte lidt at rejse sig, men uden held.

Dyrlægen sagde så, at vi lige kunne prøve, at tage en prøve fra hans næsebor, og da dyrlægen stak den store vatpind op i næseboret på Brégo, fløj den lille fyr nærmest op og stå, og jeg lyste op og smilte af lettelse og udbrød straks, at nu skulle vi direkte til Ansager!
Min lillebror og jeg støttede Brégo, og trak ham ud på staldgangen, hvor vi ventede på at hestetraileren blev gjort klar.
Jeg krammede Brégo. "Jeg vidste du kunne! Du er så dygtig!".
Kunne næsten ikke slippe ham igen.

Jeg trak ham ud i traileren og dygtig og tillidsfuld, som han var gik han lige op.
Han begyndte at spise hø, og vi lod være at binde ham, for han ville højest sandsynligt vælte, eller ligge sig ned.

Vi begav os mod Ansager, men da vi nåede op for enden af grusvejen og op på vejen, hørte vi et bump inde fra traileren. Jeg var sikker på, at nu var han væltet igen.

Jeg gik om, og åbnede trailerdøren, og blev mødt af et glad vrinsk. Der stod min lille fyr og svedte, spiste hø og så helt livlig ud i øjnene igen.
Med et smil satte jeg mig ind i bilen igen, og vi fortsatte mod Ansager.

På vejen stødte vi dog på problemer. Vi kom til at holde i en lang kø pga. et trafikuheld, og der var ambulancer og politi overalt.
Jeg tjekkede til Brégo, og igen blev jeg hilst af en glad lille vrinskende fyr. Det varmede så utrolig meget.
Hende der kørte bilen gik op for at høre, om vi ikke måtte køre op forbi, fordi vi jo havde en dødsyg hest med i traileren, men vi skulle vente 10 minutter.

Vi kom så fri fra ulykken og først, da vi var 5 km fra Ansager Dyrehospital mærkede vi bumpet fra traileren, hvor min lille dreng havde lagt sig - Han havde kæmpet bragt og holdte sig stående i 2 timer.

Vi fik ham rejst op og trukket ham ind i en boks ved siden af DSP hingsten Bon Bon, som hilste ham glad velkommen.

Brégo så nu igen dårlig ud og svedte stadig.
Han blev bundet henne ved krybben og fik lagt drop.

Vi skulle nu til at hjem, da det var ved at være sent, jeg var ikke meget for det, men det var jo ikke mig, der havde kørt bilen.
Jeg gik hen til boksen, hvor Brégo stod, og tog ved boksvæggen med den ene hånd, mens jeg kælede for ham med den anden, og sagde farvel og vi ses.
Jeg stod kort til bare og kiggede på ham, mens jeg stadig holdt ved boksvæggen. Han kiggede op og satte mulen til mine hænder.

Jeg sagde farvel, og det var det sidste, jeg nogensinde så til min elskede dreng.


Søndag morgen d. 22 november 2010 kl. 9:23 ringede min mobil med hemmeligt nummer. Jeg turde ikke tage den, og lod den bare ringe.
Kl. 9:30 ringede den igen. Jeg tog den. Det var dem. Det var Ansager Dyrehospital, der ringede.
De sagde til mig at efter, at jeg var taget afsted, havde han smidt sig igen, og at de havde kæmpet med, at få ham stabiliseret hele natten, men at det var håbløst, og at han syntes, at vi skulle lade ham aflive.

Min verden faldt sammen, og min dreng er nu borte for altid.

De fandt først dødsårsagen 2 uger efter.
Det var akut lever infektion, og han havde næsten ingen lever tilbage.


Der er nu gået gået præcist ½ år siden Brégo døde, og jeg savner ham helt forfærdeligt.
Bare det at skrive dette har fået mig til at bryde sammen i gråd, selvom det er så "lang tid" siden, har heller ikke kunnet skrive historien før nu, trods mange har spurgt.

Lige siden Brégo's død har jeg hver gang, jeg har hørt "Rasmus Seebach - Glad igen" brudt sammen i gråd, og kan stadig ikke høre den sang uden, at tårene presser på.


Det eneste jeg har tilbage nu er hans 2 følgrimer og totter fra pandelok, man & hale.



R.I.P. min dreng, vi vil ses igen ...




6. maj 2013
Jeg savner dig så forfærdeligt meget, det er slet ikke til at bære!
Det gør så ondt! :'(
Gå til sidste svar
Kommentér på:
Anden særlig race El Único Brégo
Gå til toppen
Annonce