{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.054 visninger | Oprettet:

Må hesten sige fra?? {{forumTopicSubject}}

Jeg har i mange år redet min hest efter divisen: jeg bestemmer!!!!! Og det var iøvrigt ikke til diskussion!!!!!

Men så fik jeg Basse, og blev betydelig klogere, for Basse var helt klart ikke enig i at jeg skulle bestemme og han pararer ordre.

Så fik jeg Aslan en underdanig hest, som helst ikke mente noget som helst, det magtede jeg ikke, efter Basse hvor jeg hele tiden viste hvad han mente, var det frustrerende ikke at vide hvad Aslan synes. Så det første jeg lærte han var at sige fra.

Mange opslag jeg læser handler ofte om at hesten siger fra på forskellige måder og hvordan vi så får den til at holde op med at sige fra.

Men hvad tænker i, er det bare pisse irreterende at hesten siger fra, eller er det en værdifuld gave, hvor på skalaen ligger i og hvorfor?

De første år med Basse var det utrolig frustrerende at Basse ikke bare rettede ind, i dag er det en gave på meget højt plan, for det gør at jeg heletiden bliver en bedre rytter. Det er betydelig mere bøvlet at ride en hest med egne meninger men også meget mere lærerigt.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Må hesten sige fra??
  • #1   24. nov 2018 JA ja og atter JA -altid! Det er en gave til enhver rytter at hesten indikere at noget er galt. Den kan jo ikke tale.

  • #2   24. nov 2018 For mig kommer det MEGET an på HVORDAN hesten siger fra. Har man en hest der pisker med halen, lægger på øre, stopper op og højst tager små bukke spring når noget er fysisk galt. Så er det SUPER fint. Det vil jeg rigtig gerne have. Men jeg ønsker ikke at en hest siger fra ved at eksplodere og lave en serie bukkespring og have en meget farlig opførsel fordi der er noget galt, eller den ikke er enig.
    Hvis mine heste ikke bryder sig om noget af træningen (kedeligt, svært, altså psykisk) så må de meget meget gerne piske med halen og pruste osv. Og ved ondt i kroppen, lave små bukkespring, ikke gå amok.

    Mvh TT


  • #3   24. nov 2018 Gid jeg havde en hest som sagde fra.. smiley Bare lidt.. Lidt ligesom TT her, ikke total eksplosivt, men måske nogle ører der blev lagt ned og måske bed ud efter en (IKKE bed en, men blot markerede ) ved smerter.. eller andet i den dur.. smiley Helst igen buk eller stejl smiley

  • #5   24. nov 2018 Heste som siger fra er bare en gave i sig selv! Har heldigvis to som begge gør det, den ene skulle dog også have det lært, men det kom meget hurtigt og nu gør han ofte brug af den mulighed. Min anden har heldigvis altid gjort det, og det har også været pisse irriterende at han ikke bare gjorde hvad jeg sagde, men uden tvivl også det mest givende og lærerige, og har formet mig til den rytter jeg er i dag smiley
    Min nye, som skulle lære det, er stadig ved at finde ud af hvor vores grænser ligger i forhold til hinanden. Men han er rigtig sød til ikke at være voldsom eller urimelig, og det gengælder jeg selvfølgelig, og vice versa smiley


  • AMT
    AMT Tilmeldt:
    maj 2007

    Følgere: 41 Emner: 131 Svar: 8.703
    #6   24. nov 2018 Selvfølgelig må en hest sige fra.
    Og om den siger fra med viften med halen, eller et lodret stejl er underordnet, for dens reaktion, er med garanti berettiget.


  • #7   24. nov 2018 Jeg mener, at en hest skal gøre som der bliver sagt.
    Naturligvis, fordi det er underforstået, at når man træner dyr, så tilpasser man sine krav efter, hvor dyret / mennesket er nået til...

    Og når man bliver pissesur på sine dyr, så skal man tage et baseball bat - og slå sig selv.
    For 9/10 fejl er menneskets fejl. Den sidste fejl er indirekte menneske fejl....

    Der burde være meget langt imellem at dyr har brug for at sige fra.

    Personligt kan jeg godt lide "debat frem for diskussion". Dvs jeg beder om ting, dyret gør sit bedste.
    Men dyret kan også bede mig om ting.
    Min hund "grøffer" på en meget speciel måde, når hun beder mig om noget. Det kan være bolden hun ikke kan nå, eller toastbrød fra brødkassen. (der kan jeg sige nej til hendes spørgsmål om slik).
    Hesten kan også spørge mig om, hvad detder betyder ved at se på min schenkel.

    Men voldsom sig fra kommer af dyr har lært nejtak bliver ignoreret.
    Vi skal høre nejtak - og sige fra overfor ubehøvlet "jeg gider sgu ikke"


  • #8   24. nov 2018 Jeg har et meget stærkt bånd til min egen hest, som jeg har haft siden hun var lidt under 2 år, og hun har om nogle lært mig, at hvis hun indikere at noget ikke er som det skal være, så peger pilen altid direkte tilbage på mig, og ved at jeg lige ændre noget/er opmærksom på mig selv, så spiller tingene igen, og jeg kan pludselig sagtens forstå hvad hun har prøvet at fortælle mig. Så JA jeg synes så afgjort at man som hestemenneske bør lytte til sin hest, både når det går godt, men så sandelig også når noget ikke funker. Man kan lærer så meget om sig selv, og ikke mindst komme på en personlig udviklingsrejse, gennem sin hest på den front.
    Jeg vil så sige, at jeg som udgangspunkt ikke ønsker at nå derud hvor hesten er nødt til at sige voldsomt fra, men i stedet prøve at være så fintfølende som muligt, og tage selv de mindste tegn seriøst, og handle ud fra dem på en eller anden måde. Fordi heste viser altid nogle små tegn på mistrivsel/ubehag, inden de føler sig "tvunget" til at siger kraftigt fra, hvilket selvfølgelig ikke er en rar situation hverken for menneske eller hest.


  • #9   24. nov 2018 Som udgangspunkt bør det ikke være nødvendigt for dem at sige fra, men når det så er sagt, så kan det næsten ikke undgås at man før eller siden, på den ene eller anden måde ovsrskider hestens grænser, man misforstår hinanden eller den får ondt og så har man eddermageme pligt til at lytte efter de små signaler, for de kommer længe før de store og kraftige!

    Min seneste hest var rigtig god til at fortælle når der var noget galt, vi havde et meget tæt bånd og snakkede meget sammen, jeg med stemmen og han med kropssprog fx. ved at "pege" med mulen hvis det kløede, lægge ører, slå med hoved eller hale eller nappe ud hvis noget gjorde ondt. Han var meget blid.

    Jeg håber min næste hest også fortæller hvis noget er ubehageligt! For det er ikke meningen at vores omgang med dem skan være ubehagelig for dem!


  • #11   24. nov 2018
    Jo dyret må da gerne sige fra hvis det har smerter e.l men med andre ting, må de også finde sig i det der sker.

    Min synes pisken er pisse træls - så vi er tit uenige om hvor meget den skal bruges. Dvs. til at minde hende om at flytte bagparten fx, så kan hun godt blive sur og sige fra fordi hun synes pisken er træls og sparker, bukker e.l ud efter den men det må hun bare finde sig i. Jeg hører hvad hun siger, men det gør ikke at bagparten ikke skal flytte sig.

    Eller hvis hun på tur glor på en sten, stopper og trutter af den så betyder det ikke jeg hopper af eller rider en anden vej. Så må hun klemme ballerne sammen og komme forbi den.

    Så ja - hesten må gerne sige fra, afhængigt af situationen kommer det an på hvordan jeg tolker det og om jeg lytter så og sige.


  • #12   24. nov 2018 På en eller anden vis kommer vi også på en langt sværere opgave, når hesten ikke tydeligt siger fra - så er det virkelig man skal ind og efterse sine krav og sin adfærd. Og det skal man uanset hvad, men det er om ikke andet lidt lettere, når hesten tydeligt viser hvad den føler.

    Det betyder selvfølgelig ikke, at man så bare kan køre løs uden at bruge sin sunde fornuft indtil hesten siger stop. Det er faktisk netop det, man gerne vil undgå.
    Så jeg kan også godt forstå dem, der mener at det ideelt set ikke burde være nødvendigt for hesten at sige fra, fordi man ikke stiller dem i positioner, hvor de er nødt til dette. Det er vores ansvar at forudse - og at være forudsigelige.

    Men det sker engang imellem, det gør det. Og så vil jeg langt langt hellere have en hest, der er tydelig at læse og gerne siger fra, end én, der er blevet kuet til tavshed, hvilket jeg anser som langt farligere.


  • #13   24. nov 2018 Og åh, hvor havde jeg også mange af de klassiske rideskoleår, hvor hesten ikke måtte sige fra.
    Hvor der ikke blev taget hensyn til om rytter var skyld i adfærden eller andet kunne være årsag, for man blev undervist af nogen som måske nok havde teknisk forstand på ridning, men ikke havde læst én enkelt side om adfærd.

    Så længe der hersker en kultur hvor det er pisseirriterende at hesten siger fra og det skal den bare lade være med, hvor symptombehandling er primær behandling - og det er den tilgang, vi lærer fra os til nye ryttere - så vil vi altid se den slags opslag.

    Og det er dælme trist. Det er trist, for selvom det måske er en selvfølge at hesten må sige fra, så er det langt fra kutymen rigtig rigtig mange steder hvor vi uddanner fremtidens ryttere og hestefolk.
    At komme i en situation, hvor hesten siger fra er én ting - at komme i den situation og så ignorere sit ansvar er noget komplet andet.


  • #14   24. nov 2018
    Jeg tænker at det er ret så og sige " naturligt " at tænke og have det sådan at; min hest bukker, det skal den stoppe med - for det er jo ikke ret let og ride på en hest der render rundt og bukker.

    Men hvis man så ikke ved hvad årsagerne til den fx bukker kan være - så er det jo svært og løse det med andet end fx skæld ud, fordi det er det man kender til at få en adfærd til at stoppe med ( også over for mennesker ).

    For de fleste, så hvis en adfærd er irriterende så gør man noget ved det - også ved mennesker. Hvis ens lillesøster bliver ved med at hive en i håret, så synes man det er irriterende og vil have hende til at stoppe - fx ved at skælde hende ud.

    Så at man gerne vil stoppe noget man finder irriterende er jo i bund og grund ganske normalt - hvordan man så vælger og tackle det for at få det til at stoppe, er forskelligt alt efter ens erfaring, viden osv.


  • #15   24. nov 2018 Jeg har selv avlet min nuværende hest og lært ham alt han kan.. Jeg var helt bevidst om fra starten at jeg ville opdrage en selvstændig hest, som tør sige fra.
    nu 2 1/2 år gammel er han en bestemt herre, som siger fra, hvis han er det mindste utilfreds/utilpas. Han siger bla. fra i træningen, hvis man presser ham for meget og hvis han har ondt eller er syg. han er aldrig voldsom eller farlig, men stritter blot imod smiley

    Jeg synes det er super rart, da jeg så har de bedste forudsætninger for at hjælpe ham og give ham et godt liv smiley


  • #16   24. nov 2018 Krikken: det lyder til, at du snakker om at få stoppet adfærden lige nu og her, hvilket ikke er det jeg mener.
    Selvfølgelig skal en uhensigtmæssig adfærd stoppes i situationen, problemet opstår i spørgsmålet om, hvorvidt man efterfølgende vil gøre noget ved årsagen.. eller om al uhensigtsmæssig adfærd bliver tilgået med symptombehandling.


  • #17   24. nov 2018
    Jeg snakker om det her:
    " Selvfølgelig skal en uhensigtmæssig adfærd stoppes i situationen, problemet opstår i spørgsmålet om, hvorvidt man efterfølgende vil gøre noget ved årsagen.. eller om al uhensigtsmæssig adfærd bliver tilgået med symptombehandling. "

    Ikke om lige nu og her. Hvis man ikke aner det man laver er symptom behandling, kan man jo kun handle ud fra det man ved.

    Jeg red rundt på en hest med mavesår i længere tid, fordi de tegn hun kom med ikke var nogen jeg opfattede som smerte hen af det - ganske enkelt fordi jeg ikke vidste, at en hest med mavesår kunne have den reaktion på tingene.

    Lige som Lille Lise kan ride rundt på Buller der bukker, som hun tror er fordi han ikke gider galopere og bare vil slippe med egentligt er fordi sadelen gør ondt.

    Man kan kun handle ud fra det man ved.


  • #18   24. nov 2018 "Man kan kun handle ud fra det man ved" - det er netop min pointe smiley

  • #19   24. nov 2018 Den må så hjertens gerne sige fra ved ubehag eller smerter, ikke hvis den ikke har lyst til at ned af en ny sti i skoven... Den sidste hest jeg red var ret konsekvent og sagde tydeligt fra ved ubehag. Det var egentlig rart at man kunne kende dens grænser, og så vidste jeg hvornår jeg skulle være forsigtig hvis jeg var nødt til at fortsætte det ubehagelige (eks. rense et sår...).

    Men hesten må kun sige fra ved at lægge ører, vifte med hoved/hale, måske stampe hvis jeg ignorerer dens første små signaler. Det må ikke blive farligt. Jeg finder mig ikke i løb, bid eller spark - slet ikke hvis det er for at ramme. Jeg er fuldstændig kold og slår/sparker igen, hvis den ikke har gjort det i frygt eller signaleret tydeligt i lang tid at jeg er ubehagelig. Jeg vil simpelthen ikke have det og det står ikke til diskussion.


  • #20   25. nov 2018 Jeg er til dels enig i at hesten ikke bør have behov for at sige fra - men heste, og mennesker også, siger fra (hvad jég betegner som at sige fra) når man/de nærmer sig udkanten af sin komfortzone. Og for at udvide sin komfortzone (lære, udvikle sig) skal man lige ud over grænsen, og det er altid lidt ubehageligt eller skræmmende. Så for at lære noget nyt bliver man nogle gange nødt til at få den der "modstand" fra hesten når den siger fra, fordi den måske ikke heelt forstår opgaven, eller vi roder signalerne sammen, eller hvad det nu kan være (vi udelukker lige smerter her). Jeg har i hvertfald ikke oplevet at lære nogle af mine heste noget nyt, uden en smule modstand, men så kan det godt være at jeg bare er mega dårlig til at indlære smiley
    Min hingst er ved at blive rettet op i kroppen muskelmæssigt, og det tager lang tid at blive ens. Vi er lige begyndt at arbejde på kontrabøjning i trav, på stort buet spor (endnu ikke en volte, men det er mit mål), og han synes det er meeega svært! Men nu kan han blive i traven i 5-6 skridt før jeg må rette ham op. I starten ville han helst ikke bøje sig til indvendige side på den dårlige volte i trav, overhovedet, uden at ligge ører, slå med halen og gå i stå - altså sige fra (i mine øjne). Jeg accepterede at han syntes det var svært, men måtte også presse ham en smule, inden for rimelighedens grænser, sådan at han kunne udvikle sig. Det betød i starten at blive i trav, men uden krav til hvordan han skulle trave, og så bygge sværhedsgraden op langsomt med bøjning i længere tid og derefter prøve med kontra. Han ligger stadig ører når der er noget han synes er svært, men forskellen i dag er at han bliver ved med at prøve fordi han ved at jeg tager hensyn til hans små signaler.


  • #21   25. nov 2018 Min store røde dreng begyndte lige pludselig at bide, når jeg bad ham om at bakke. Det lignede ham ikke, så vi øvede at bakke uden at bide. Heldigvis eskalerede det og han blev ved med at sige fra.
    Han var ellers tjekket af både kiropraktor, dyrlæge m.m. efter sin byld. Så jeg gik jo rundt og troede hesten var i orden, fordi det fortalte alle mig. Ak og ve. Pludselig en dag, da jeg rørte ham i gjordlejet, så havde jeg nær fået et sæt fortænder i armen. Han varslede ikke. Det kom bare. Jeg blev temmelig forskrækket - men ikke sur. Samme gentog sig overfor min søster, da hun bare stod ved siden af ham. Helt uden varsel.

    Nu havde jeg kendt hesten i mere end 1 årti. Så mening gav det ikke. Der var noget HELT galt. Faktisk var vi klar til at aflive ham, fordi vi troede han psykisk var blevet ødelagt af en meget smertefuld indlæggelse.
    Så jeg ringede til Rikke A - berømt og berygtet - og tak for det. Vupti. Rikke havde set hesten i 2 minutter, der hun sagde: Ham der er slet ikke sådan. Han har store smerter.
    Jeg har aldrig i mit liv i løbet af 1 time set så mange flyvende forben, bagben, tænder og hvad han ellers kunne præstere.

    Han havde en alvorlig omgang bændelorm. 24 timer efter han havde fået ormekuren, havde han ikke længere smerter og han faldt øjeblikkeligt til ro.

    Jeg kender også en hest nede fra Susan Kjærgaard, som hun fik ind som et seriøst projekt. Hesten var livsfarlig at være omkring. Virkelig livsfarlig. Den angreb for et godt ord. Da de endelig fik pillet den der meget uhensigtsmæssige adfærd af ham, var der noget, der ikke stemte. Hesten blev kørt i røntgen. Svær kissing spines i en sådan grad at dyrlægen vurdere, at det mest humane var at aflive hesten, da sandsynligheden for genoptræning ikke eksisterede.

    Så hesten både kan og må sige fra. Også selvom de råber.
    De råber kun, hvis vi ikke hører. De har sandsynlighed sendt dæmpende signaler/calming signals - ligesom dem hos hunde, længe før. Det er så vigtigt, at man hører sin hest. Især når de bliver direkte farlige. De råber kun, fordi du ikke hører deres hvisken.

    En hest er sød, rar, føjelig og burde følge med på den mindste anvisning. Gør de ikke det, er der noget galt. Rigtig mange heste har smerter.
    Min hund led fx også i stilhed. Indtil jeg trykkede hende på det rigtige sted. Helt forsigtig. Så blev hun kørt direkte til en osteopat. En nerve i klemme i bækkenet - og fra en, der har prøvet, der gør temmelig ondt.


  • #22   25. nov 2018 Hun må meget gerne sige fra. Hun gør det på den absolut bedst tænkelige måde. Hun kan finde på at reagere på fejl el lign, men er hurtigt videre og meget "overbærende". Én gang har jeg prøvet hvor min halve parade blev for voldsom, og hun stopper helt op - her beder jeg hende lidt voldsomt om at fortsætte hvorefter hun sætter begge bagben i jorden og laver et hop på forbenene. Jeg vidste hvad det betød, og vi red videre og det er ikke sket siden. smiley

    Min hoppe taler ikke i "store ord" som nogle heste gør - hun flyver ikke opad når noget er presset, eller eksplodere når jeg laver en fejl. Hun reagere sobert og hvor føler jeg mig dog heldig at have en hest der er så overbærende men samtidig siger fra


  • #23   27. nov 2018 Puha, min hest fortæller også tit en masse, det er bare ikke altid jeg forstår hvad han fortæller mig - desværre... smiley
    Her i sidste uge, stod han og “skabte” sig på staldgangen da jeg skulle strigle ham, skrabede osv., super irriterende, at han ikke stod pænt som han ellers er blevet ret skrap til. Da jeg nåede ned til bagparten, blev jeg opmærksom på 3 skrammer på indersiden af baglårene smiley han var altså ikke irriterende, men havde blot prøvet at fortælle mig, at han var øm. Lige så snart jeg opdagede skrammerne og fik vasket og behandlet sårene, stod han pænt smiley
    Jeg prøver at lytte til min hest i al omgang, men det er ikke altid jeg finder ud af, hvad det er han fortæller....


  • #25   28. nov 2018 Ja selvfølgelig må de det. Det er bare dejligt når de selv kan sige det. Den enest grund til hvis de reagerer meget voldsomt, er at vi ikke har lyttet til de små signaler.

    Min lånehest "snakker" meget.

    Fx havde hun ondt i maven en dag (en lille bitte gang kolik). Min veninde stod for fodring den dag, og min hest gjorde det meget klar for hende, at hun altså havde ondt i maven. Hun var ovre at skubbe min veninde på maven, pege på sin egen mave, skubbe på min veninde igen osv. Min veninde gik med hende en halv times tid indtil jeg kom derop, og så var det gået over.

    Jeg har haft problemer med at finde en god bomløs sadel, men så er det en fordel, at hesten fortæller hvad hun synes om den, ved enten at stå helt stille når den skal på = den er godkendt, eller vade rundt = den kan jeg ikke lide.

    Jeg synes også det er vigtigt at hesten kan sige til, og ikke kun fra. Fx synes hun nogen gange det er kedeligt når vi er på gåtur og bare trækker på de store stier, så begynder hun en gang imellem at gå ind mod krattet og "spørge" om vi ikke kan gå lidt off-road. Giver jeg hende lov har hun en fest med at snuse rundt, tage en bid jord og bark og grave et hul smiley Så jeg prøver at lytte meget til, hvad min hest har lyst til den pågældende dag så træning er sjovt for os begge.


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #26   30. nov 2018 Hvis rytteren kan sit kram må hesten under ingen omstændigheder sige fra. Hvis hesten "siger fra" ligger fejlen som regel hos rytteren! - Jeg har dog oplevet nogle få undtagelser. Hesten kan under sin oplæring have haft så dårlige betingelser, at den "er blevet stædig". Det er en såkaldt handelsfejl. En sådan hest kan sendes tilbage til sælger.

  • #27   30. nov 2018 smiley

    Mvh TT


  • #28   30. nov 2018 Jens: fordi du har lært at vaske op, og behersker denne disciplin ret godt, så må du ikke sige, at i dag gider du ikke at vaske op?

    Pointe, at selvom hest godt kan, kan den også have øv-dage hvor den ikke kan præstere på samme niveau som den plejer, og så må den ikke sige fra eller????


  • #29   30. nov 2018 Dorthe C.

    Lige præcis "hm, i dag har jeg ikke lyst" vil jeg ikke finde mig i.
    Jeg bestræber mig på, at give klare signaler - men jeg forventer sgu også, at når hesten forstår et signal, så skal den reagere forudsigeligt.
    Ellers begynder det at være farligt at håndtere så store dyr uden at læne sig op af magtmidler.

    500 kg velopdragen hest håndterer jeg gerne i almindelig grime eller ingenting.
    Men 500 kg utrænet dyr, fx ungtyr eller rå hest, der har jeg kæde om snuden.
    Hvis jeg skal lægge brug af magtmidler fra mig, skal der være gensidig tillid til forudsigelighed.

    At hest og andre dyr gerne må "sige til og fra" hvis jeg giver fx forkerte signaler, det er noget helt andet.


  • #30   30. nov 2018 Doktor Who. der er vi forskellige. Hvis mine heste siger fra, så gør de det fordi de har en grund til det. også er det min opgave at finde årsagen til at de siger fra, og ændre dette.

    Jeg ønsker ikke at knækken psyken på mine heste, og bare trolle min vilje igennem. Der kan self. være situationer hvor jeg gør det, især hvis min sikkerhed er på spil. Men generelt så betyder deres mentale sundhed ret meget for mig. Så jeg lytter.

    Det er heller ikke hverdag mit sæde er lige godt, det er ikke hverdag mit overskud er lige stort, det er ikke hverdag mit sind er lige koncentreret. Disse ting svinger, og jeg bliver bare ikke en bedre rytter af, at nogen "tvinger" mig til at præstere på et niveau, som dagsformen ikke er klar til.

    Mine heste har det på samme måde. Jeg får absolut intet positivt ud af, at "tvinge" mine heste til at præstere højere, end deres dagsform er. Ikke andet end en hest som lære, at de ikke kan have tillid til mig. En hest som lære, at jeg ikke synes deres mening tæller. og de timer jeg har brugt på at lære især Aslan, at sige sin mening, vil være spilt.


  • #31   30. nov 2018 Enten misforstår vi hinanden, eller også er vi uenige??

    Jeg bestræber mig på, at være en fair fører?
    Og jeg forventer at vi gensidigt reagerer på, hvad der bliver givet af signaler.

    Det er ikke at knække en psyke, at sit betyder sit for min hund, eller at min hest ikke må træde mig over tæerne.


  • #32   30. nov 2018 Jeg tror at I faktisk er enige.. At I misforstår hinanden.. Jeg er i hvert fald enig med hvad i begge har sagt i jeres to sidste indlæg i debatten smiley

    Mvh TT


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #33   30. nov 2018 Dorthe c. Der er en meget interessant diskussion, vi har her. Og jeg forstår godt dit synspunkt, som I er mange om. Hesten er dit kæledyr, en slags kæreste. Set fra den vinkel forstår jeg godt at du respekterer din hest så højt, at du giver den lov til at have en egen mening, såvel som du har din mening. Men så vil jeg prøve at forklare min vinkel. Jeg er helt fra dengang vi lavede markarbejde ved hjælp af et spand heste. Jeg var ansat ved en bonde, hvor jeg fik løn for at jeg sammen med hestene udførte et stykke arbejde. Det var mit ansvar. Det blev jeg nødt til at gøre hestene begribelige. Det mener jeg selv jeg altid har været i stand til uden at være ond mod dyrene. Det fantastiske er, at hesten altid er klar over, om rytteren har din holdning eller min holdning. Jeg vil tillade mig at holde fast på min holdning. For med din holdning, hvor du tillader at hesten kan gøre noget, du ikke er forberedt på, øger du farligheden ved ridning og anden omgang med din hest. Eksempel: Du forventer at ville ride til den ene side, mens hesten hellere følger sin egen vilje om at løbe til den anden side. Så risikerer du at falde af! Du kan "ikke stole på din hest".

  • #34   30. nov 2018
    " Doktor Who. der er vi forskellige. Hvis mine heste siger fra, så gør de det fordi de har en grund til det. også er det min opgave at finde årsagen til at de siger fra, og ændre dette. "

    Men selvom hesten siger fra, betyder det ikke, at man ikke har hørt den bare fordi man beder den forsætte alligevel og hører efter signalet.

    Min pony er når hun er hestegal møghamrerende liderlig for at sige det lige ud - hun synes pres er FANTASTISK. Det kan besværlliggøre ridning. Jeg "hører" hende så og sige når hun er hestegal og ikke reagere på mine ben andet end at stå og ligne en der synes og dejligt, men fortæller hende at hun stadig skal reagere på mine ben og gå frem, selvom hun er hestegal.

    Eller som det andet eksempel - hun synes pisken er irriterende, at den minder hende om at hun skal flytte bagdelen i fx en schenkelvigning, sparker ud efter den. Jeg hører hvad hun siger, men hun må lære at pisken beder hende om at flytte bagdelen til siden og ikke er irriterende og til at losse ud efter.

    Så det behøver ikke og have noget med at præstere og gøre - det kan være simple ting. Hvor man hører hesten, men beder den forsætte eller hører efter alligevel.

    Hvis hun går bananas med bukspring under ridning så prøver jeg mig frem; er det fordi det klemmer i rumpen og hun er spændt, er hun overgearet, er det sadelen der driller, er det mine spore, er det noget andet - jeg hører hvad hun siger, men vurdere om bukspringet betyder " AV FORHELVEDE!! " eller " Din spore er pisse irriterende! " eller " Jeg spænder i hele min krop og kan derfor ikke lave et anspring, uden en spænding der så udløses i et bukspring ".

    At man beder hesten forsætte med noget, betyder som nævnt ikke at man ikke hører hvad den siger eller at man beder den præstere eller siger dens mening ikke tæller.


  • #35   30. nov 2018 Jens: Jeg stoler ret meget på mine heste, og mener ikke at min tilgang til hesten øger farligheden af ridning.

    F.eks. når jeg er ude at ride tur, har mine heste ret stor frihed, de må bestemme fart og tempo, så længe forholdende er til det. Der er bare den klausul at de advare mig først, og jeg altid har vetoret. Min hest kan godt få lyst til en god frisk galop, men han sætter da aldrig bare af sted. Han lægger vægten på bagparten bliver let på forparten, spænder musklerne i ryggen, også sker der ikke mere før jeg gør noget. Kommer der en gående, så sætter jeg mig tungt i sadlen, og klemmer let med knæerne, og min hest forsætter med at skridte.

    Når den gående er kommet forbi, og min hest stadig ønsker at galopere, så løsner jeg knæsluttet og løfter mig lidt i sædet og min hest går frem i den ønskede gangart. Dette forsætter til han enten ikke gider mere (han må gerne stoppe, når han ikke vil løbe mere), eller jeg stopper ham. Er forholdende ikke at slippe ham helt fri, kan jeg tage dressurfatning, og han vil gå en mere samlet galop, og det for en let tøjle.

    De sætter aldrig bare uhæmmet afsted, og stoppe aldrig bræt op, de fortæller mig altid hvad de gør. Og der skal kun en svag halv parade fra min side til at ændre deres adfærd. Kutymen er jo mere lydig mine heste er, jo større frihed får de og jo mere må de bestemme. Ofte har jeg den følelse af at det hele foregår via tankerne, det er så små fine signaler vi kommunikere med, og vi leger. Det tager mig lidt tid at lære hesten dette, men når de har fanget systemet, så nyder hesten deres frihed.

    På dressurbanen er min andel af bestemmelse noget større end på tur, men også her har hesten noget at skulle have sagt. De kan godt meddele mig, at de ikke vil mere, også stoppe jeg, jeg kan mærke deres sind, der kommer et særligt skifte, i sindsstemningen når de ikke vil mere. Ligesom de kan bede om en skridtpause og få den.

    Og det er i øvrigt 15 år siden en hest sidst har tabt mig, og jeg rider 2 heste om dagen, så min metode øger ikke ligefrem chancen for at falde af.


  • #36   2. dec 2018 Jeg har en hoppe som er perfektionist og derfor fortæller en med det samme at rytteren fx sidder skævt, sparker med benene eller laver øvelsen forkert. Det hjalp mig helt vildt efter min graviditet da balancen var dårlig og jeg elsker at hun er sådan.
    Men jeg har erfaret at ikke ret mange kan håndtere at de skal overveje at de gør noget forkert og ikke hesten.


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #37   3. dec 2018 Dorthe C. Vi er faktisk enige. Men du startede debatten med spørgsmålet: Må hesten sige fra. Jeg læser at sige fra som at refusere - på fagsproget. Det svarede jeg på. Der holder jeg fast i mit svar. Nu har du været inde på noget helt andet: Må din hest somme tider få lov til selv at bestemme. - Selvfølgelig må den da det!

    Maria V. En fantastisk hest du har. men du har ret i, hvad du skriver mellem linierne: Hvis en hest "siger fra" på den ene eller anden måde, er det rytteren det er galt med.


  • #38   3. dec 2018 Jens, når jeg spørg om hesten må sige fra, så er det i ALLE henseenderne, og ja min må også gerne refusere, i det tilfælde jeg får mig bevæget ind på springbanen, dette dog sker ikke så tit. Fordi hvis han gør, så er det fordi der er noget som ikke stemmer, og det er han 100 gange bedre til at vurdere end jeg. - som sagt stoler jeg ret meget på mine heste.

    Jeg elsker når mine heste fortæller mig, at der er noget som ikke fungere, det er guld værd. Lige nu arbejder jeg meget med min balance og vægthjælp. Her er mine heste velkommen til både at skyde skuldre og slå fra, når min vægt og balance ikke er præcis. Hesten har jo insider viden, og jo mere de giver mig besked, jo dygtigere en rytter bliver jeg.


    Der er forskel på, om hesten må sige fra og blive hørt, eller om hesten må bestemme alt. Det er ikke hverdag mine synes det er lige fedt at gå dressur, og på de dage, så høre jeg, og rider let dressur, og de dage hvor de bare ikke magter det, så stopper jeg og rider en tur i stedet for.

    Jeg tror på, jeg får en bedre hest ved at lytte, og første punkt er at lytte når hesten siger fra. Men det betyder bestemt ikke at mine må bestemme, forså bliver ridning farlig, de spørger og får lov.


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #39   3. dec 2018 Dorthe C
    Vi er jo nu enige om praktisk taget det hele:
    1. Når hesten refuserer er det rytterens fejl. - Og hestens måde at fortælle det på - . Det er rytterens opgave at få fejlen rettet.
    2. Jo større krav en rytter stiller til sin hest, jo dygtigere skal rytteren være.
    3. Fra starten er det rytteren, der skal oplære sin hest.
    4. Det modsatte forekommer senere.
    5. At "lytte til sin hest" er det desværre ikke alle forundt at kunne.
    6. Men praktisk taget alle kan alligevel få en god oplevelse på en ridetur i naturen.
    God jul.


  • #40   3. dec 2018 Det interessante er, jo mere jeg har lært at lytte, jo mere imødekommende, jo mere jeg respektere mine heste, jo mindre behov har jeg for at få "hesten til at makke ret". Jo mindre skal der til før mine heste, gør som jeg bedre dem om. - ellers sagt omvendt, jo mere jeg lytter, jo mere lydige bliver mine heste, det synes jeg alligevel er en interessant læring.

    Den her tilgang er ret ny for mig, og den udvidede sig gevaldigt, da jeg begyndte at telepartere med heste, og fik en del insiderviden på kort tid. Jeg husker stadig omvæltningen den dag, jeg red en tur på Basse, og han ikke stak af med mig, han lagde sig ikke tungt på tøjlen, jeg skulle ikke bruge alle mine dressurtalenter for at holde ham. Han var tændt, alle muskler var spændt som en fjeder, som de plejede, men han blev hos mig for en løs tøjle. Jeg var målløs, bare fordi jeg var begyndt at lytte......


  • #41   3. dec 2018 Ja og nej. Hesten må gerne sige fra, men det er ikke altid ens betydende med at jeg bare stopper hvad jeg laver. Men jeg må så finde en anden måde at spørge hesten på/give beskeden anderledes. Rider en meget ærlig hoppe, der heldigvis er god til at snakke højt. Hun er så bare meget sensitiv omkring hoved og især ører. Det kan godt give lidt udfordringer mht. grimer. Hvis hun så er lidt øv den ene dag og ikke er helt med på at få grimen af, sætter jeg hende ikke bare på fold igen uden videre. Det er altså noget vi lige må snakke om. Så må jeg bare bruge mere tid på at gå ekstra forsigtigt frem. Det er så ikke et stort problem længere, hvilket jeg tror hænger sammen med at hun ved at der bliver taget tid og hensyn til hende og at der ingen store armbevægelser er.

    Hvis hun siger fra i ridningen, må jeg jo bare kigge på mig selv og spørge om hun nu også er varmet ordentligt op til opgaven, eller om jeg har forberedt hende nok til hvad vi skal og så prøve igen. Hun er egentlig ret rimelig, synes jeg. De gange hun har nægtet at gå frem eller ikke villet gå med mig fra folden, har den været helt gal, for hun er ikke en hest der nægter ting. Hun gør ofte tingene svært for sin rytter, hvis man ikke har varmet godt op eller bare ikke gør tingene rigtigt, men aldrig ved buk og stejl.

    Så ja, hesten må gerne sige fra, men det er ikke alle ting jeg accepterer at den bare ikke vil. Så må vi lige snakke om hvordan vi skal komme fra a til b uden at skændes om det.


  • #42   3. dec 2018 Mine heste må gerne sige fra, og jeg oplever dem som hver deres personlighed, som jeg behandler forskelligt.

    Men når det er sagt, så forventer jeg at de gør hvad jeg siger/beder dem om ! De kan til gengæld stole på at jeg behandler dem ordentligt, og aldrig udsætter dem for noget de ikke kan klare.

    Mine heste trænes specifikt udfra at gøre det nemt for dem at gøre det rigtige - det gør at de går dressur på højt plan uden at skulle presses til dem, så det er ubehageligt for dem. De trænes efter at kunne magte øvelser, og derfor være villige til at tilbyde selv de svære øvelser.
    Og ja de har såmænd ligesom mig gode og mindre gode dage - og på mindre gode dage rider vi løsgørende let arbejde. Selv til undervisning kan vi på en dårlig dag ende med at ride let ridning, for normalt yder de 110% så enten trænger de til lidt let arbejde, og ellers er der en skade på vej - og ingen af de ting bliver bedre ved at presse noget hårdt igennem.

    Nu har jeg lige fået en plag, og ham har jeg haft i en måned - han kommer fra en avler hvor han har gået i en unghingsteflok, så han er ikke vant til håndtering.
    Ham har jeg lært at kende, fundet udaf hvad han godt kan lide og begyndt at træne ham mod ting han vil blive udsat for i fremtiden.

    Han skal have smed om 2 uger - så vi træner at stå bundet på staldgangen og give ben - og slå lidt med hovrenseren på hoven. Første gang smeden var her fik Freiherr bare kæl og nus af smeden, og kunne se og høre de andre heste have smed.
    Dyrlæge kom for at tjekke ham og vaccinerer ham i dag - så jeg har trænet at få lov til at kigge ham i munden - så det kunne dyrlægen fint få lov til.
    Grime var han ikke vant til at få over ørene - så den første uge havde han grime på 24/7, og så øvede vi i at jeg måtte nusse hans nakke og øre. Nu er det hans yndlingssted at blive nusset - det vil være en hjælp når han om 3 år skal have trense på og er 172 cm i stang.
    Man bliver fra nu af trukket til/fra fold med reb i grimen - og man bliver ikke bare sluppet fri indenfor hegnet - altid vende rundt, stå stille, nusse lidt og så først der slippes man fri. Ikke noget med at fræse, når man lige er indenfor leddet.

    Så man kan af mange små skridt af gangen, og med en plan for fremtiden gøre det nemt at gøre det rigtigt, og gøre hestene tryg ved dig og det du beder dem om. Og så behøver de rent faktisk ikke at sige fra, selvom de hele tiden udvikler sig.

    Mvh Charlotte


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #43   15. jul 2020 Det med at hesten vægrer sig ved at få noget trukket over ørerne er en handelsfejl. En sådan hest kaldes en støder. Hvis en sådan hest af en eller anden grund skal bindes, så bind den i det ene forben. Under ridning er rytterens største kunst at kræve netop så meget at hesten ikke siger nej. Det må den ikke få vaNE FOR AT KOMME GODT FRA.

  • #44   15. jul 2020 Mine må godt sige fra men hvis det bliver voldsomt så siger jeg fra over deres adfærd. De skal sige pænt fra.

  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #45   15. jul 2020 Det er altid godt at snakke med sine heste. De forstår ikke dine ord, men dit tonefald. Men hesten "står af" i et spring er fejlen oftest rytterens. Rytteren bliver trykket tilbage og forstyrrer hesten med et lille nyk i tøjlerne. Derfor begynderryttere i springning, kom godt med frem, strakte fodled, næsen ned i manen!

  • #46   15. jul 2020 Hæhæhæ så vil jeg gerne købe “stødere” til en billig pris, når det er en handelsfejl - det tog nemlig lige præsis 14 dage at træne “grime af og på”, hvorefter plagen siden da (1,5 år siden mit indlæg) selv tager hovedet ned og putter det i grimen smiley smiley smiley smiley smiley smiley

    Og nej han fik selvfølgelig ikke bundet benet op eller andre middelalderagtige opdragelsesmetoder for at lære det - bare almindeligt godt horsemanship smiley

    Mvh Charlotte


  • #47   15. jul 2020 Undskyld men det her er en OLD gammel tråd, skal vi ikke bare lade den synke?

  • #48   15. jul 2020 Vi har 3 hopper, der til trods for at det er mor og to døtrer, siger fra på meget forskellige måder, ved forskellige ting.
    Om de må? Ja selvfølgelig. Vores reaktion kommer helt an på i hvilken situation og årsagen til at de siger fra. Hvis du går ind for 'horsemanship' i ordents oprigtige betydning, så ved du at alt du gør med din hest er et samarbejde. Hvis ikke du lytter til din hest, som du forventer den lytter til dig, så kan du ikke forvente noget positivt resultat.
    Jeg ser lidt dét at have hest, som at være i et forhold. Man er aldrig 100% enige, men med kommunikation, konpromis og samarbejde kommer man langt.

    - Jeg har set at tråden er gammel, men debatten er stadig relevant.


  • jens c
    jens c Tilmeldt:
    jul 2009

    Følger: 2 Svar: 135
    #49   16. jul 2020 Hej Charlotte M. Du griner ad mig! Men jeg prøver alvortligt at forklare noget om det stillede spørgsmål, om hesten der ikke kan lide at få noget trukket over ørerne. Det er der visse heste (al ukendt grund) der protesterer på. Og det kan de ikke vænnes fra. En sådan fejl har man pligt til at oplyse ved salg. Jeg har ikke skrevet noget med at binde et ben op, men jeg fortæller at i gamle dage ved landbruget, hvor hestene stod bundet i spiltov, kunne vi binde en sådan hest med en løkke om det ene forben. Og hesten kunne så anvendes med sin fejl (som den aldrig kunne komme af med).

Kommentér på:
Må hesten sige fra??

Annonce