Succeshistorie... Succeshistorie...

...ja, dem findes der også nogle af.
Det er en lang historie, tag jer tid til at læse den eller lad være:
Jeg købte min første ungHEST (havde haft en ungpony + 2 plage på det tidspunkt) 28 feb 05, han var født 01. Han havde kun været tilredet i en uge pga dårligt vejr, men han var stabil og havde skønne gangarter, så vi købte ham.
Jeg fik ham hjem, mens min far lå på sygehuset, men en ridelærer hjalp mig. Jeg red hurtigt uden longe, og endda i galop. Ca. 1 uge efter at vi fik ham, begyndte han at ville "springe" til siden, når man skulle op og ned af ham. Der blev jeg forskrækket for ham for første gang.
Det blev kun værre herefter, og han løb også, når vi red. Han fik konstateret ondt i ryggen, fik behandlinng og ny specialsyet sadel. Det hjalp, men psykisk gjorde sadlen stadig ondt, og han mistede sin tillid til os. Vi kunne intet gøre,for han stak af med os. Man måtte fx ingen gang rykke sit lidt i sadlen eller tørre næse, før han løb.
Jeg blev skide bange for ham (han var jo utilregnelig). Vi havde både hestehvisker og hestepsykolog, men intet hjalp. Selv rideskolens berider var bange for at ride ham!!
Så fik han fri i næsten et år, hvorefter min far begyndte den lange kamp omme på vores bane med ham. Det hjalp gradvist, Casel fik tilliden tilbage til min far (jeg kunne stadig ikke ride ham, han løb stadig med mig), og min far kunne stille og rolig lære ham at galoppere, uden at hesten gjorde det i panik (han var ikke god til galop, grundet meget stor trav).
Så tog vi ham ud på rideskolen, og red ham lidt der i undervisningen med en ny ridelærer. En dag skulle jeg prøve hesten igen, men han stak af med mig efter 5 minutter. Jeg blev så bange, at jeg lovede mig selv aldrig at ride ham igen. Det skete i oktober 06. Så droppede vi at ride på hesten, og tog den hjem.
For ca. 1 måned siden kom Casel så i tilridning, og han rystede og skælvede første gang en anden rytter skulle ride ham. Men gradvist vænnede han sig til det, og de kunne endda springe ham. Men planen var jo stadig at sælge ham. Men jeg ville så gerne prøve en sidste gang (for ca. 1 uge siden), og det mente ridelæreren, at der var en god ide. I onsdags prøvede jeg ham så for første gang i ca. 5 måneder. Han gik bare super, og han var helt, som han plejede at være, når jeg red ham. Han stak ikke af en eneste gang. Jeg har så redet ham i går og i dag, og det går simpelthen så fint. Jeg er stadig bange, men så længe jeg sørger for at slappe af, så hesten ikke kan mærke det, løber han ikke med mig. Jeg er så stolt over, at jeg kunne overvinde min frygt!! Og at min hest og jeg fandt tilliden til hinanden igen.
Men han vil stadig ikke have fremmede ryttere på, udem at han stikker af med dem, men det er kun 1 gang de prøver, 2. gang er der ingenting,
Og det er jo bare super - han er så nem at håndtere. Ingen staldunoder, så nem at sadle op, samt han er et værre nussehovede. Han kan finde på at tage fat i min jakke, og så hive mig hen til ham, fordi jeg skal nusse ham, eller når jeg strigler ham på hans "kløsteder" (han har 4, 2 på hver side), så skraber han, når jeg holder op, fordi jeg skal blive ved. Jeg red endda for lange tøjler i dag for allerførste gang nogensinde.
Føj, det har været en LANG; BEVÆRLIG, UDMATTENDE og dyr fornøjelse, men jeg holdt ved, for jeg følte en særlig kemi mellem os i de 2 meget besværlige år, vi har kendt hinanden.
Og den dag i dag er jeg lykkelig for, at jeg gjorde det, for nu har jeg fundet min drømmedressurhest.