2.179 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 13 Svar

Hvilket bid skal vi vælge Hvilket bid skal vi vælge

Hej smiley
Vi har en pony, som er lidt svær at ride ned til biddet. Han er ½ fjordhest, så han er jo stærk. Vi har haft ham i 1½ år, han bliver snart 9. Min datter på 12 rider ham også, og for hende lykkes det kun sjældent at få ham til biddet. Det skal retfærdighedsvist siges, at det er gået meget fremad det stykke tid vi har haft ham, men han er stadig ikke sjov at ride på tur smiley
Efter ret kort tid anbefalede vores underviser et tredelt treringsbid. Det red vi med ½ års tid, og det gjorde ham nemmere at styre (han respekterede vores stopsignaler når tøjlen er i ring 2), så han ikke bare stak af. Med det bid kan han stoppes for sædet, det kan han ikke med det almindelige bid. Så han er en bølle! Men jeg har ikke været så glad for at ride med biddet, godt nok kan han standses med det, men han søger ikke ned til det, for det er for hårdt og uroligt i munden på ham. Desuden rider min datter heller ikke med rolig nok hånd til det, synes jeg.
Med målrettet træning er jeg dog nået langt med ham på det almindelige todelte bid. Når han først søger til biddet er han nem og blød at arbejde med og meget let på tøjlen og for sædet, skummer lige tilpas på biddet. Men de første 20-30 minutter af ridetimen skal bruges for at nå dertil, og indtil det lykkes skyder han skulder, løber gennem hånden og er ulydig og generelt bare træls at ride på. For min datter er han sådan en stor del af tiden.
Jeg prøver at lure, hvordan jeg bedst arbejder løsgørende med ham, og det varierer lidt fra gang til gang, men generelt starter jeg med trav for lange tøljer, masser af temposkift og stille og rolig samler jeg ham op. Er der knald på ham er vi nødt til lige at fræse lidt galopenergi af ham, men det er ikke så sjovt, når han ikke altid går til biddet.
Når vi rider tur vil han gerne stikke af. Det vil sige løber gennem håndten, og i galop løber han nogle gange næsten løbsk (kan stoppes på nødsignal). Min ridelærer siger, at så skal jeg tage ved og sætte ham på røven, men det er der jo ikke nogle af os der får en god tur ud af, men er det i virkeligheden det der skal til, igen og igen indtil han hører efter? Eller skal jeg konsekvent bruge det skarpe bid på tur? Vi træner jævnligt stopsignal, og han kender det udemærket, men vælger alligevel at ignorere det på tur.
Jeg tænker på, om vi istedet skal kikke efter et andet bid til ham? Er et udelt bid ikke et meget hårdt bid? Hvilken effekt har parérstænger? Eller skal jeg holde mig fra at eksperimentere med bid? Han rasler en del med biddet, og er ikke glad for at få det i munden.
Han er en pony der af og til skal sættes grundigt på plads, og så er han sød igen et stykke tid, så måske vi bare skal være mere bestemte? Jeg synes vi arbejder nok med respekt fra jorden, altså stop, frem, tilbage osv. Han er altid sød i håndtering fra jord, er nem at læsse, står pænt osv.,vi kan kravle under maven på ham uden han siger noget.
Det irriterer mig bare, at det skal nære nødvendigt at ride ham med skarpt bid, når han i virkeligheden jo ikke er hård i munden, men derimod ret fintfølende.
Jeg læste forleden om en bidtype ( http://www.horze.dk/specialbid/sprenger-max-control-3-type-tredelt-bid-rustfrit-st%C3%A5l/13196.html ), som låser i en bestemt vinkel, når hesten ikke går til biddet, og derved bliver til et stangbid, indtil hesten igen går pænt til biddet. Kunne det være en ide? Er det ikke en ulempe at det er tredelt?


 
Belugahval forskrækker lille dreng
Belugahval forskrækker lille dreng
Slå lyden til
00:00
/
00:37
LIVE

Belugahval forskrækker lille dreng

NOW PLAYING

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Moving out cleaning 800 kr.
  • Break a lock of storage as I have lost the key for it. 350 kr.
  • Hanging curtains 800 kr.
  • Vi har køb en Elektrisk bil til vores barn- bilen hedder Toyota FJ Cruiser til 3 år og vi vil gerne have den komplet samlet til idag 350 kr.
  • Etablere udendørs stikkontakt 1.500 kr.
  • Samle børnemøbler 550 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Hvilket bid skal vi vælge
  • #1   7. feb 2014 Kender ikke særlig meget til bid, jeg bruger et normalt 2-delt muffebid og et 3-delt trensebid på min pony, og andet har jeg ikke erfaring med.
    Men jeg vil sige at det handler om træning, det hele.
    Jeg kan ikke se nogen fordel ved det du linker til, og synes egentlig også det lyder ubehageligt på det at den låser. Hvad hvis det ikke 'giver efter' igen, når hesten så går i holdning? Jeg ville fortsætte træningen på det bid hesten er vant til.


  • #2   7. feb 2014 Tak:-) God pointe med "låsemekanisme", for ja, hvornår er det lige det "låser op" igen, gør den det på det helt rigtige tidspunkt..?
    Hvad er forskellen på et muffebid og trensebid rent ridemæssigt? Ligger muffebiddet mere roligt i munden?


  • #3   7. feb 2014 Muffebiddet er tykkere og derved blødere - hvis det passer til hestens mund. Men generelt så er muffebiddet blødere, da man normalt siger jo tykkere = jo blødere, jo tyndere = jo skarpere.
    Natash fungerer bedst på sit trensebid, men fordi jeg har det liggende derhjemme og har glemt at få det med i stalden, har jeg tyet til et muffebid, som hun også går fint på.


  • #4   7. feb 2014 Altså det "låse" bid du linker til, laver sig til stang i det øjeblik du trækker hårdt i det, og lige så snart du giver efter igen, "slipper" det stangen og bliver som det var inden smiley

    Og det vil virke til din hest eller hvad der ellers vil virke kan jeg ikke lige udtale mig om smiley


  • #5   7. feb 2014 Biddet der er linket til bliver til et lige bid, ja. Men man kan købe dem uden vægtstangs princip. Så de er gode til heste der har brug for ro i munden, da de vil fungere som stangbid det meste af tiden.

    Umiddelbart lyder det til at jeres hest løber væk fra hånden. Måske pga. en for hård hånd/bid.
    Ville prøve et blidt bid på den, som feks. et to-delt Baucher bid. Ofte er de heste man ligger stærke bid på de mest følsomme og misforståede.
    Rid med en let hånd. Man kan ikke tvinge en hest til at gå samlet med et bid.


  • #6   7. feb 2014 Hestemund.dk tjek hendes hjemmeside ud.

  • #7   7. feb 2014 hvis biddet er for bredt kan det også blive for uroligt, fordelen ved muffe, parer og baucher er af de kan støtte på siden af hovedet, dermed bliver det roligt i munden og en hjælp til at dreje, da den støtter på modsatte side.

  • #8   7. feb 2014
    Ved mig er der no mercy når en stikker af på tur; hvis hesten ellers er rolig og kan stopsignalet på tur, lige indtil den beslutter sig for at ville hjem så kommer der noget stærkere på. MEN, det kræver at man når det stærkere nu er på så kan få stoppet hesten promte, så den ikke når og skride.

    Hvis der skal bruges en del tid på at få ham til at søge ned tænker jeg om man måske kunne ha' godt af en bette smule massage? Bare for at løsne op for spændninger hvis der er noget, for det er jo ikke meningen at man skal bruge så lang tid på at være "uenige" eller at det skal være en kamp.

    Jeg kan anbefale dig at kigge på www.hestemund.dk og også tilmelde dig bidsprinten - der er videoer om bla. det bid du nævner med låsefunktion og hvor itil det kan være godt.

    Har hendes bog også hvis du gerne vil have den :o)


  • #9   7. feb 2014 Tak for link, jeg har tilmeldt mig bidsprinten smiley god ide med massage, det har jeg faktisk tidligere haft i tankerne, men er af en eller anden grund kommet fra det. Det vil jeg se at få gjort noget ved.

  • #10   7. feb 2014 Først er tænder ok, er ryggen ok & er sadel ok. Hvis den igen smerter har kan man kigge videre.
    Kan være hvis du rider med 2-delt at det klemmer om tungen, og hvis den går højt med hovedet går op i ganen, og giver ubehag.
    kan være den kan finde mere ro på 3-delt bid af en art og så måske bliver bedre på hjemme bane.
    Men på tur ville jeg tage fat i den for den skal ikke løbe bare fordi den kan, der ville jeg gøre som din ridelære siger og sætte den på røven, godt være det er en træls tur man få men det er forhåbentligt kun få gange.


  • #11   7. feb 2014 På mig lyder det til han har nogle problemer i skroget... Han er ikke på tværs/stiv med vilje... Hvorhenne i landet befinder i jer?

  • #12   8. feb 2014 På Mors smiley Vi har efter sigende en rigtig god hestefys her, så hende må jeg prøve.

  • #13   9. feb 2014 Jeg har idag redet med et tredelt. Egentlig var han ikke nemmere at få til biddet, men han slog ikke fra på samme måde, som med det todelte, hvor han slår hovede meget op. Jeg havde en hestekyndig ude at kikke ham i munden i går (ikke proff., men betydelig mere erfaren end mig), der sagde, at han har en stor tunge, og dermed lidt plads i munden, hvilket gør at det todelte lettere slår op i ganen på ham. Det giver egentlig fin mening for mig.
    Så nu er jeg nået frem til at det skal være tredelt, men gerne med støtte i siderne (for at give ro), enten parerstænger eller muffebid. Så vidt så godt.
    Så har jeg analyseret lidt på ridningen idag. Han er betydelig sværere at arbejde med på venstre volte. Har sværere ved galopanspring, og vil løbe indenfor volten. Desuden er det ikke til at få bagparten med ham i sidebevægelser mod venstre,men det får fint mod højre. Jeg tænker så på højre bagben, giver det ikke mening? Altså højre bagben i galopanspring på venstre volte, og højre bagben ind under i sidebevægelser. Han trækker også nogle gange venstre bagben til sig efter ridning når vi renser hove, altså når han skal skyde vægten over på højre bagben. Men han har aldrig været halt.
    Hestefys´en har klinikdag den 21. februar, så nu håber jeg at jeg kan få en tid der.


Kommentér på:
Hvilket bid skal vi vælge

Annonce