Tilbagefald.. {{forumTopicSubject}}

Min hoppe, Queen er.. Åh ja, jeg ved ikke hvad jeg skal kalde hende.. Hun har snart opbrugt min tålmodighed. Vi har haft dette problem både i mandags og i dag.
- Vi skridter varm, laver nogen små skridt øvelser (som at lære dreje og stop signalerne. Det er helt nede i basis ridning vi er.). Jeg piller tæppet af og begynder stille at trave, og få hende til at søge ned - hvilket virkelig godt kan tage sin tid!
Efter vi har travet en smule, begynder hun, HVER GANG vi skal til at ride væk fra ridehus udgangen, at forsøge at dreje mod udgangen. Jeg holder mit greb, som min underviser siger jeg skal, og tapper hende på skulderen med pisken.

Det er hun så begyndt at være ligeglad med! Hun drejer, hvis det passer hende. Får jeg hende rettet op til den vej vi faktisk skal, stopper hun op og begynder at bakke, imens hun drejer mod udgangen. Jeg kan sidde på hende og tappe med pisken på skulderen, holde presset med tøjlen, hun stritter imod hvilket jo gør ondt, så hun åbner selvfølgelig munden - kønt og rart er det altså ikke at se på! Ind i mellem kan jeg være så heldig så hun stopper op og bare står. Men så snart jeg vil rette retningen op, eller få hende i skridt, så begynder det forfra.
Jeg kan side og råbe og skrige, være alt fra blid til vild og voldsom, og hun er så stædig, så hun bare bliver ved og ved og ved... Tapper jeg hende på røven med pisken får jeg enten et spark, et buk eller et stejl, så dette er jeg stoppet med. Er jeg derimod på den modsatte volte i trav, hvis jeg ikke begynder at rette hende op relativt hurtigt, tager hun bidet og skrider med mig.

Jeg bliver sindsyg af det! Jeg kan sidde og gøre ALT, og intet hjælper. Normalt tager jeg kampen op og vinder den, tager et par runder og stopper så. Men i dag kunne jeg bare mærke at jeg ville ende med at tyde til vold hvis jeg ikke stoppede. Så det gjorde jeg.
Jeg hoppede af og trak hende rundt. Der var intet. Jeg hoppede op igen, men så snart jeg sad i sadlen, var det forfra. Igen hoppede jeg af, tog sadlen af og trak rundt. Igen ingenting! Jeg hoppede så op på hende uden sadel, men igen, var det forfra med kampen. Dette prøvede jeg også et par gange, indtil jeg hoppede af og trak hende op.

Det er en hel måned siden Queen sidst har gjort dette. Helt præcist hvad jeg gjorde sidst for at undgå det, ved jeg ikke. Hun tabte en sko, stod en uge, og da jeg så begyndte at ride igen, var det væk - også fik vi undervisning, og har ikke set det siden - før nu.
Da jeg fik hende i Juli var hun barfods hest, men vi satte forsko på i midten af august. Da hun så har haft tabt en sko hver 2-3 uge lige siden, fik vi i mandags pillet dem af og er nu igen barfods hest. Selvom hun i mandags ikke viste tegn på at være ømtået troede jeg at dette alligevel var grunden til hendes opførsel i mandags. Tirsdag red vi sammen med en anden fra stalden og der opførte hun sig eksemplarisk.
Hun har en smule seperationsangst, men hvis dette er grunden til opførslen burde hun bare også have gjort det før i mandags, men derimod gøre det hver gang vi rider. Hvilket altså er tæt på hver dag.

Hun er ikke bange eller noget. Staldejer så på i dag imens vi kæmpede, og sagde at det bare er ren og skær stædighed. Det vil jeg rigtig gerne tro på, selvom jeg et eller andet sted godt ved at det ikke er det.. Men hvad det så er, ved jeg virkelig ikke! Jeg har en underviser, men hun kommer først på mandag, så derfor søger jeg råd til hvad jeg dog kan gøre indtil mandag.
Hun har en haft en sygdom som vi heldigvis er ovre, men hvis hun står for længe hæver hendes bagben op, og af råd fra dyrelægen skal hun holdes i gang så meget som muligt, så at lade hende stå til mandag er altså ikke en mulighed.

Søger desperat hjælp, da jeg synes jeg har prøvet alt.